Den armenske kristendom føler sig truet af Vesten

Nyere tal tyder dog på, at noget er ved at forandre sig. I 2010 var antallet af skilsmisser steget fem procent i forhold til 2009. Samtidig stiger gennemsnitsalderen for indgåelse af ægteskab. Inden for den armenske kirke ses en sådan udvikling som en trussel mod den armenske religiøse arv.

"Hvor det i sovjettiden var den kommunistiske, ateistiske idé og dennes konsekvenser, der blev set som en udfordring, er det i nutidens uafhængige Armenien globaliseringen og den skadelige europæiske religionsfrihed, kirken ser som den virkelige udfordring," fortæller Hovhannes Hovhan-nisyan fra det teologiske fakultet på Jerevans Univer-sitet.

"I kirken bliver vestlige idéer opfattet som noget, der bliver påtvunget Armenien af det stærkere, 'umoralske' Europa. I kirken taler man derfor om et begreb som 'åndelig sikkerhed' som en del af den nationale sikkerhed. Den armensk-apostolske kirke og det armenske folk skal således beskyttes mod udenlandske, fremmede og ikke-traditionelle elementer. Parolen 'én nation, én kirke' bruges i den politiske debat for at fremme dette synspunkt," siger Hovhannes Hovhannisyan.

Ikke uden held, kunne man tilføje. I en undersøgelse blandt armenske unge, foretaget af The Civil Society Institute, en pro-vestlig institution støttet af Soros' Open Society-foundation, lød et af spørgsmålene: "Vil du foretrække, at din nabo var medlem af en anden religiøs organisation end den armensk-apostolske kirke, en tyv eller en alkoholiker?". 80 procent foretrak tyven eller alkoholikeren.

Den armenske kirkes holdning til vestlige værdier er ikke enestående i regionen. Tværtimod er det karakteristisk for de postsovjetiske lande, at der er en udbredt skepsis over for begreber som religionsfrihed, menneskerettigheder og demokrati. Begreber, der i vores del af verden ses som universelle og positive, men som i Armenien også forbindes med undertoner af vestlig imperialisme og moralsk forfald.De færreste ønsker sig i dag tilbage til tiden under den kolde krig. Men derfra og så til at overtage den vestlige verdens system og tankegang som en fuld pakke er der også langt. De historiske og kulturelle linjer i regionen går langt længere tilbage end sovjettiden og ændrer sig kun langsomt.

Det er en udbredt opfattelse, ikke mindst blandt de østlige kirkers medlemmer, at Vestens krav om menneskerettigheders universelle gyldighed er et udtryk for kulturel arrogance. En arrogance, hvor andre lande og områders historiske udvikling, familiemønstre og særtræk ignoreres. Den armenske opfattelse af religionsfrihed er udtryk for denne frustration. Ændringer vil tage tid og også kræve Vestens forståelse.

Annika Hvithamar er lektor på Syddansk Universitet