Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Kræft er blevet Afrikas nye svøbe til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kræft er blevet Afrikas nye svøbe

I afrikanske lande som Tanzania er ressourcerne inden for sundhedssektoren hidtil især gået til sygdomme som aids, malaria og tuberkulose, men faktisk dør flere mennesker i landet af kræft.

- Matthew Oldfield/Scanpix.

Emneord for denne artikel

sygdom | malaria | AIDS | mennesker | kræft | Tanzania | Afrika | tuberkulose
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Efter at kræft i årtier har været en sygdom, der fortrinsvis fandtes i de rige lande, har sygdommen spredt sig til u-landene. Stadig flere afrikanere bliver syge og dør af kræft. I Tanzania dør flere mennesker af kræft end af aids, malaria og tuberkulose tilsammen

Danskerne er for længst opdraget til straks at konsultere lægen, hvis der dukker en lille uvelkommen knude op under huden, eller skønhedspletten på armen begynder at ændre udseende. Den adfærd er med til at redde mange menneskeliv herhjemme, fordi de hurtige lægekonsultationer øger sandsynligheden for, at en eventuel kræftsygdom bliver opdaget i et tidligt stadie, hvor den kan behandles med succes.

I de fleste afrikanske lande ved befolkningen derimod ofte mere om symptomer på hiv, malaria og tuberkulose end om symptomer på kræft, selvom den sidste sygdom efterhånden er den, der kræver fleste menneskeliv.

LÆS OGSÅ:Kampen mod aids begynder i vejkanten

"Kræft slår langt flere mennesker ihjel end aids, malaria og tuberkulose tilsammen. Men der bliver givet færre penge til kræft-området, og derfor afhænger behandlingsmulighederne fortsat af velyndere," siger Twalib Ngoma, læge og ledende direktør for Tanzanias foreløbig eneste kræftbehandlingscenter, The Ocean Road Institute.

Netop det manglende kendskab til sygdommen og dens symptomer er en af hovedårsagerne til, at så mange tanzaniere dør af sygdommen, vurderer han.

Annonce
"Omkring 80 procent af vores patienter søger først behandling, når kræftsygdommen allerede har nået et af sine sidste stadier. På det tidspunkt er sygdommen så langt fremskredet, at vores behandlingsmuligheder er reduceret til smertelin-dring," siger han.

I 2008 døde over en halv million afrikanere af kræft, og ifølge den amerikanske kræftforening, The American Cancer Society, forventes det tal at være fordoblet i 2030, hvis udviklingen fortsætter i samme fart som nu.

Forklaringen på den hidtil manglende indsats skal findes i koblingen af sparsomme midler og voldsomt ressourcekrævende sygdomme som hiv, malaria og tuberkulose. Disse sygdomme har traditionelt kostet så mange mennesker livet, at pengene er blevet brugt til at imødegå dem – og sjældent har rakt til en kvalificeret indsats på kræftområdet også.

Nu skal en ny national handlingsplan dog vende den udvikling. Planen ventes at træde i kraft ved udgangen af 2011, og den vil, ifølge det udvalg af eksperter og regeringsrepræsentanter, der i disse dage arbejder på strategien, blandt andet omfatte tre nye kræftbehandlingscentre, en bred oplysningskampagne om kræft samt yderligere investeringer i forskning og medicin. Finansieringen af den natio-nale handlingsplan skal blandt andet komme fra internationale ngo'er og Tanzanias regering.

På det lutherske medicinske center, LMC, i den nordtanzaniske by Arusha er sygehuspersonalet dog allerede i fuld gang med deres egen lokale oplysningskampagne om sagen. Der er så hårdt brug for folkelig oplysning om sygdommen, at der ikke er tid til at sætte sig ned og vente på, at den nationale handlingsplan bliver færdig, fortæller læge og obstetriker Emil A. Mchaki.

"I 2009 begyndte vi at undervise hospitalets 204 ansatte i symptomerne på kræft. Efterfølgende bad vi dem om at gå hjem og fortælle det, de havde lært, til alle i deres omgangskreds. Sidste år udvidede vi indsatsen og begyndte at tage ud på landet i landsbyerne omkring Arusha. Der arbejdede vi sammen med de lokale landsby- og kirkeledere om at undervise i sygdommen," siger han.

Hospitalet vil fortsætte med oplysningskampagnen, men selvom Emil A. Mchaki er overbevist om, at indsatsen har en positiv effekt, forventer han ikke mirakler. Der skal et langt, sejt træk til, mener han og peger på, at behandlingsmulighederne stadig er utilstrækkelige.

Eksempelvis er det kun de mest velstillede tanzaniere i Arusha og omegn, der har råd til at blive behandlet for en opdaget kræftsygdom på den medicinske klinik. Derfor er de to-tre kræftoperationer, Emil A. Mchaki personligt foretager hver måned, ikke repræsentative for hele den tanzaniske befolkning, understreger han.

Twalib Ngoma peger på, at det netop understreger betydningen af den nye nationale handlingsplan. Den ventes for første gang at sikre en kontinuerlig tilgang af midler til kræftbehandlingsområdet.

udland@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​