Vi har lært af historien

Historisk har den yderste venstrefløj ikke haft det nemt med religion. Karl Marx og Lenin kaldte det "opium for folket," og det blev betragtet som en hindring for revolu-tionen. Det kom mange troende til at mærke under det kommunistiske diktatur i Sovjetunionen og Østeuropa.

Men hvad med forfølgelsen af kristne i dag, er det noget, der optager Enhedslisten?

"Jeg vil ikke sige, at vi specifikt er opmærksomme på religiøs forfølgelse, men vi er opmærksomme på alle former for forfølgelse, og hvis nogen er forfulgt, så er det vigtigste, at den forfølgelse holder op," siger retsordfører Line Barfod fra Enhedslisten.

Hendes parti holder i disse dage årsmøde på Nørrebro i København, men det er ikke ligefrem religion, som står øverst på dagsordenen som for tre år siden. Dengang vakte opstillingen af muslimske Asmaa Abdol-Hamid som folketingskandidat voldsomt postyr, og hun måtte opgive kandidaturet. Sagen førte til oprettelsen af et Religionskritisk Netværk, der siden blev til et Antireligiøst netværk.

Overordnet er partiet imod folkekirken og ønsker at skille stat og kirke, men vandene skilles, når det handler om, hvorvidt man som religiøst troende kan få tillidsposter eller ej i partiet.

Line Barfod hører til dem, der betragter religion som en privatsag. Og hun mener også, at venstrefløjen har lært af fortidens fejl med hensyn til undertrykkelse af religiøse grupper.

Men hvorfor tales der så lidt om forfulgte kristne i dansk politik og i Enhedslisten?

"Jeg tror, det skyldes, at der generelt tales meget lidt om årsagerne til, at mennesker bliver forfulgte og flygter. Folketingsflertallet herhjemme har lukket helt for at modtage flygtninge, og derfor ønsker flertallet heller ikke en debat om årsagerne til, at man flygter. Det kunne jo skabe en større folkelig forståelse for, at man skulle tage imod flygtninge," siger Line Barfod.