Britta Søndergaard |
21. maj 2011
Indvandrere oplever ofte danskerne som meget lukkede, men kontaktfamilier kan være en indgang til at lære det danske samfund bedre at kende. Samtidig får den danske familie en oplevelse
Mange flygtninge og indvandrere har aldrig sat deres ben i et dansk hjem. De har aldrig drukket en kop kaffe med en dansker uden for arbejdspladsen, og de har ingen danske venner.
LÆS OGSÅ:
Den rungende ensomhed
Det oplever Dansk Flygtningehjælp og Luthersk Mission, der begge organiserer kontaktfamilier til flygtninge og indvandrere. Erfaringen er, at hverdagsmødet mellem danskere og indvandrere er en gensidig gevinst.
Omkring 700 danske familier har meldt som frivillige netværksfamilier i Dansk Flygtningehjælp, mens 78 familier er tilmeldt som venskabsfamilier i Luthersk Mission.
"Ordningen er en fordel for begge parter. For den nydanske part kan det være første skridt til at lære en dansk familie og den danske kultur at kende. Det kan dreje sig om helt dagligdags ting som, hvordan man bruger en ostehøvl, bager boller eller går på biblioteket. For den danske familie er det en kulturel oplevelse at komme tæt på en familie fra et andet land. Samtidig er ordningen ofte et religionsmøde, når en kristen familie bliver venner med en muslimsk familie," siger Enok Sørensen, der er koordinator for venskabsfamilierne i Luthersk Mission.
Projektkoordinator Rie Græsborg fra Dansk Flygtningehjælp oplever, at kontakten mellem familierne nedbryder fordomme på begge sider.
"Danskerne kan opleves som vældig lukkede. Men via kontaktfamilieordningen får indvandrere en oplevelse af, at der er nogen, som gerne vil åbne deres hjem for dem. For mange er det også en mulighed for at få talt dansk i hverdagen," fortæller Rie Græsborg.
Hun understreger, at den danske familie ikke bør komme med løftede pegefingre, hvis den udenlandske familie har andre normer end netværksfamilien, for eksempelvis med hensyn til børneopdragelse.
"Det er en ligeværdig relation. Den danske familie skal ikke begynde at opdrage på den udenlandske familie, men være nysgerrig og åbent diskutere og vise, hvad vi gør," siger Rie Græsborg.
Der findes ingen aktuelle tal for, hvor meget danskere og indvandrere omgås hinanden. Men professor Garbi Schmidt arbejder i øjeblikket på at undersøge interaktionen mellem danskere og indvandrere som led i en stor undersøgelse af etniske minoriteter i København. Hun fremhæver, at hverdagskontakten kan være afgørende for integrationen mellem de to grupper.
"Den dagligdags kontakt betyder meget i forhold til at løse hverdagsproblemer, få et job og et aktivt dansk sprog," siger Garbi Schmidt.
Ifølge Dansk Flygtningehjælp og Luthersk Mission udvikler kontaktfamilieordningen sig i mange tilfælde til årelange venskaber.
"Svinger familierne godt sammen, er venskabet en berigelse for begge parter og kan vare i mange år. I et enkelt tilfælde har vi oplevet, at en flygtningefamilie havde så store problemer, at det blev en belastning for den danske familie, og ordningen blev afbrudt," lyder det fra Enok Sørensen.
Rie Græsborg fortæller, at mange af de flygtninge, hun kender, taler meget varmt om deres danske netværksfamilie.
"Forleden mødte jeg en ung mand fra Bosnien, som blev helt blød i blikket, da han fortalte om sin jyske netværksfamilie. Han lærte den at kende, da han kom til Danmark i 1990'erne, og hans forældre er stadig venner med familien."
soendergaard@k.dk