Michelle Martin er dømt for medskyldighed i sin mands overgreb på seks piger, hvoraf fire døde. --
- AFP/Scanpix.
Rikke Albrechtsen |
21. maj 2011
Belgierne raser over løsladelsen af den pædofile morder Marc Dutroux' medskyldige hustru Michelle Martin
JURIDISK ER DET PÅ SIN PLADS, men moralsk kom det som et voldsomt chok for belgierne, at hustruen til landets mest hadede mand for kort tid siden fik stillet en prøveløsladelse i sigte.
Michelle Martin har nu afsonet halvdelen af sin dom på 30 år for medskyldighed i sin mand, Marc Dutroux', koldblodige tilfangetagelser og overgreb på seks piger, hvoraf de fire er døde. To af dem efter at være sultet ihjel indespærret i en kælder med hustruens vidende.
"Belgien er ikke færdig med at sørge over Julie og Melissa, An og Eefje," skriver dagbladet Le Soir. I kølvandet på afgørelsen er medierne svømmet over af mishagsytringer, der måske bedst kan opsummeres ved et udpluk fra tabloidavisen La Dernière Heure, der på lederplads formår at bruge ord som utilladelig, skandaløs, fornærmende, kvalmende, uforståelig og skammelig på ganske få linjer.
Den samme slags vrede bliver luftet i de mere end 10 grupper på det sociale netværk Facebook, hvor folk kalder til demonstrationer og folkelig opstandelse mod løsladelsen.
Men mest fokus har samlet sig om forældrene til de fire piger, der nu får rippet op i sårene. "Det er trods alt mit barns morder. 15 år virker billigt sluppet på mig. Man sætter jo på den måde et monster frit i naturen," siger Jean-Denis Lejeune, hvis datter Julie sultede ihjel ifølge det franske nyhedsbureau AFP.
"Før var det et hul gravet af min datters mordere og krænkere, men nu er det retsvæsenet, der skaber det hul. Det er værre," siger Paul Marechal, far til afdøde An, til radiokanalen Europe 1.
Den offentlige vrede har også midlertidigt sat en stopper for madame Martins udgang. For hendes prøveløsladelse er afhængig af, at hun har noget at komme ud til. Selv havde hun valgt at trække sig tilbage til et kloster, der ifølge den franske tv-station TF 1 går under tilnavnet "Nonnernes fremmedlegion", fordi man ligesom i det berygtede korps ikke spørger for meget til, hvad folk har med i bagagen.
Men der havde både hun og de belgiske myndigheder gjort regning uden vært. For de franske myndigheder har ifølge avisen Libération afvist at huse hende, hvilket gør, at hun nu må udtænke en ny plan, før hun beder om en ny prøveløsladelse.
Imens går debatten om, hvorvidt den offentlige mening på den måde kan overtrumfe retssamfundet.
"Jeg kan forestille mig, at mange gerne ville have hende halshugget. Men det faktum, at en løsladelse chokerer den offentlige mening, er ikke en gyldig grund til at give afslag," understreger formanden for foreningen l'Observatoire des prisons, Delphine Paci, i dagbladet Le Soir.
Et synspunkt, som også giver genlyd på public service- kanalen RTBF:
"Så snart man går ud fra princippet om, at man ikke længere dømmer folk til døden, accepterer man, at ingen kan være helt fortabt. At fængslet bør kunne bruges til, at man kommer videre. At det er i samfundets interesse at beskytte dette samfund, og at den beskyttelse ikke udelukkende går ud på at sætte monstre bag tremmer, men også på at bevare håbet om, at de kan forandre sig," påpeger Francois De Smet, der er klummeskriver og kommentator på kanalen.
albrechtsen@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad