Villaens gulve er belagt med 30 millioner små
mosaikfliser i 37 farver.
Det anslås at have taget cirka 21.000 arbejdsdage
at lægge mosaikkerne
på de 3500 kvadratmeter.
-- Begge fotos: Rie Jerichow.
-
Rie Jerichow |
21. maj 2011
Bikinier og varme i gulvet er ikke noget, som folk fra vores tid har fundet på. Udgravninger i en 1700 år gammel, romersk luksusvilla på Sicilien bekræfter, at der er intet nyt under solen
Rammerne har været i orden for herskabet i den imponerende, romerske villa lige uden for Piazza Armerina på Sicilien. Der er ganske vist ikke meget tilbage af selve huset. Det har jordskælv og jordskred i tidens løb gjort ubodeligt kål på.
Alligevel er Villa Romana del Casale en lyslevende fortælling om den herskende klasses liv og levned for knap 1700 år siden.
Mens der ikke er meget tilbage af væggene, fortæller næsten intakte gulvmosaikker i villaens 3500 kvadratmeter stærkere end murværk om et aldeles overdådigt liv.
Alt dette har ligget begravet i mange hundrede år. Et jordskælv i 346 – få år efter at bygningen stod færdig – har givetvis lavet ravage, og et altødelæggende mudderskred i 1161 begravede definitivt hele herligheden.
I 1820 stødte man tilfældigvis på en søjle, men hvad – dem er der jo så mange af på Sicilien. Først i 1950 begyndte arkæologerne at grave systematisk og blotlagde de fornemme mosaikgulve.
Villaen, der i dag er åben for offentligheden, er nu forsynet med gangbroer og et tag af pleksiglas, som giver en fornemmelse af bygningernes form, men taget kan også gøre besøget til en svedende varm omgang i sommermånederne.
Hvem der har bygget og boet i Villa Romana del Casale, kan ingen sige med sikkerhed. Forskerne er enige om, at bygherren har været en rig og magtfuld jordbesidder, og meget taler for, at det har været tænkt som retrætepalads for den romerske kejser Maximian, der regerede mellem 285 og 305.
Maximian havde taget tilnavnet Herkules efter den romerske halvgud, der også optræder som den stærke helt i flere store mosaikker. Herkules var søn af Zeus og en jordisk kvinde.
Egentlig kan det forekomme lidt mærkeligt, at en afgående romersk kejser skulle vælge et så afsides område til sin retrætebolig. Langt væk fra kysten og de store byer – og midt i et kuperet vildnis. Men det giver mening.
Villaen har ligget centralt i forhold til en antik, men dengang nybygget vej mellem Catania og Agrigento , og ved den i dag søvnige Gela-flod har man fundet rester af en anløbsbro. Det tyder på, at man for 1700 år siden har kunnet komme sejlende til residensen.
Desuden har området haft et rigt dyreliv, så den afgående kejser har kunnet fornøje sig med at gå på jagt – en passende fritidsfornøjelse for ham selv og de fornemme gæster. Og gæsterne har der været taget godt hånd om. I spiseafdelingen, som ligger i modsatte ende af de private gemakker, fortæller guiden levende om, hvordan herskabet har mæsket sig – og er gået afsides for at kaste op for igen at kunne fylde vommen ved bordet.
Til sidst har man trukket sig tilbage i de tilstødende kamre. Der har nu ikke været tale om "chambres séparées", for der har ikke været døre mellem de seks elskovsværelser; ellers var det jo ikke et rigtigt "bungabunga-party", bemærker guiden med slet skjult henvisning til Italiens ministerpræsident, Silvio Berlusconi.
Når mændene gik på jagt, har husets kvinder kunnet fornøje sig med sportskampe. I et af de private gemakker, der passende støder op til en swimmingpool, finder man nok den mest interessante mosaik, der forestiller 10unge sportskvinder, som blandt andet kårer vinderne i en slags femkamp.
Det hedder sig, at bikinien blev opfundet af en franskmand, som opkaldte den todelte badedragt efter Bikini-atollen i Stillehavet, hvor atombomben blev testet. Han forudså, at den vovede beklædning ville forårsage tilsvarende furore.
"Det er bare løgn. Der er intet nyt under solen," proklamerer guiden og peger ned på de 10 romerske kvinder i de nydeligste bikinier. "Og hvad har de i navlen? ligner det ikke piercinger?" siger han med et grin.
Selvom solen skinner gavmildt på disse kanter, kan vinteren alligevel være kølig. Dog ikke for herskabet i Villa Romana del Casale. Et sindrigt centralvarmesystem med udvendige ovne har opvarmet badevandet og sendt varm luft ind under gulvene.
Og selvom træk og slip trods alt ikke var opfundet dengang, har fællestoilettet til seks mand ad gangen alligevel haft automatisk skyl. Vand fra akvædukter har konstant været ledt omkring latrinerne, hvor herskabet og gæsterne i en halvcirkel har kunnet forrette deres nødtørft og samtidig lige vende verdenssituationen.
rejser@k.dkBoks eller billedtekst:
Villaens gulve er belagt med 30 mio. små mosaikfliser i 37 farver. Det anslås at have taget cirka 21.000 arbejdsdage at lægge mosaikkerne på de 3.500 kvadratmeter.
Det geometriske mønster på det underliggende gulv tyder på, at rummet tidligere har været anvendt af tjenestefolk. Det var kun herskabet, der havde naturalistisk dekorerede gulve.
Styrketræning er ikke af nyere dato
Herskabets gemakker er farverigt dekoreret med scener fra hverdagslivet, mytologien, jagtscener, flora og fauna.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad