Tobias Stern Johansen |
21. maj 2011
Den afghanske konvertit Azam Ghobad har fået afslag på asyl i Danmark, fordi hans omvendelse fra islam til kristendom ifølge myndighederne er opfundet til lejligheden. Han frygter for sit liv, hvis han bliver sendt tilbage
Islamister i Afghanistan står klar til at skære halsen over på Azam Ghobad, hvis han tvinges til at rejse til hjemlandet.
LÆS OGSÅ:
Kristne mindretal forfølges på flere kontinenter
Det er i hvert fald den frygt, der har forfulgt ham, siden han for seks år siden bekendte sig til korset frem for halvmånen. Trods frygten har hans nye tro skabt håb, fortæller den 44-årige konvertit, da Kristeligt Dagblad møder ham i Jerusalemskirken i København. Her er han i cirka 15 måneder kommet til gudstjeneste, mens han har ventet på svar fra de danske asylmyndigheder.
"Jeg vil ikke tilbage. Jeg er ikke sikker der. Men jeg tror på, at Jesus vil hjælpe mig," siger han.
Asylmyndighederne er heller ikke i tvivl om, at hans omvendelse har givet ham håb. Men ikke en oprigtig troendes håb. Snarere håbet om at kunne snige sig igennem det danske asylsystem:
"Din konvertering til kristendommen og din heraf følgende frygt for repressalier ved en tilbagevenden til Afghanistan finder vi (...) konstrueret til lejligheden," skriver Udlændingeservice i et brev fra april 2011 som del af begrundelsen for, at han ikke har fået asyl i Danmark.
Dermed står han til hjemsendelse til et land, som han er flygtet fra i to omgange, og som ifølge den globale kristne organisation Open Doors er det tredjeværste land at befinde sig i som kristen – kun overgået af Nordkorea og Iran. I 2010 blev afghanske kristne udsat for "chikane, lejlighedsvis vold og opildnende offentlige budskaber", står der i det amerikanske udenrigsministeriums årlige rapport om religionsfrihed fra 2010. Som eksempel opfordrede vicesekretæren ved det afghanske parlament i juni 2010 til at henrette kristne konvertitter, efter at dåb af afghanske kristne blev vist på tv.
At det kan være med livet som indsats at konvertere til kristendom viser en afgørelse fra 2010, hvor Flygtningenævnet gav en kristen afghansk familie asyl, primært fordi faderen var blevet truet på livet og havde været udsat for et knivoverfald.
Azam Ghobad er ikke blevet truet på livet på grund af sin tro. Han blev nemlig først kristen, efter at han i 2002 forlod Afghanistan for første gang for at søge asyl i Vesten. Og nu tør han ikke rejse tilbage.
"I Afghanistan er der ikke frihed til at bede som kristen. Jeg frygter, at de vil slå mig ihjel," siger han hviskende. Og kigger tomt ned i bordet. Eller gennem det.
Under sin første flugt i 2002 rejste han til England, efter at han og hans familie røg i konflikt med lokale islamister i Afghanistan, som kulminerede med, at hans far blev myrdet, og familien måtte flygte. Under opholdet i et flygtningecenter i England kom kristne fra en lokal metodistkirke jævnligt og talte med flygtningene.
"De fortalte os om den gode vej, om kristendommen, og de gjorde det på en dejlig måde. Vi var knust. Vi havde forladt vores hjemland. Men de sagde, at Gud var med os. Og de bad for os og vore lande."
En dag tog Azam Ghobad med i kirke. Han begyndte at komme hver søndag, efter seks måneder besluttede han sig for at blive kristen, og metodistkirkens præst døbte og konfirmerede ham.
"Jeg havde efterladt min familie, min far var dræbt, min bror var blevet kidnappet. Men alligevel fik jeg det største håb i mit hjerte."
Han fortalte ikke de engelske asylmyndigheder om sin omvendelse.
"Jeg ville ikke udnytte min religion, mit hjertes tro, som en slags handel. Jeg blev ikke kristen for at få asyl."
Efter seks år i England fik han afslag på asyl og blev i 2008 sendt tilbage til Afghanistan. Han ankom til Kabul og fik logi i et tehus. Men det var ikke nemt at blive venner med de lokale. Seks år i Vesten havde gjort ham til genstand for mistænksomme spørgsmål.
"Hvis man har boet i Europa som jeg, så tænker afghanere, at der er noget galt. 'Hvad lavede du, hvad tror du på?' Jeg hørte folk sige, at de, der ikke følger islam, skal myrdes. Jeg fik at vide, at en mand fik skåret halsen over i Kabul, fordi han var kristen," siger Azam Ghobad og tegner et snit med pegefingeren tværs over sin egen hals.
Da han blev inviteret med til fredagsbøn, modsatte han sig og sagde, at han ikke længere var muslim.
"Jeg fortalte ejeren af tehuset, at jeg var blevet kristen. Jeg kunne ikke lyve. Jeg ville ikke tvinges til at bede i moskéen. Skulle jeg gemme mig? Jeg kunne ikke blive der."
Efter fem dage i Kabul flygtede han. Til Pakistan. Iran. Tyrkiet. Grækenland. Italien. Frankrig. Norge. Og – efter halvandet års pariatilværelse – til Danmark.
Siden juli 2010 har han boet på asylcentret Sigerslev på Sydsjælland. I april fik han afslag på asyl. Ifølge Udlændingeservice er det ikke overbevisende, at han på én gang fortalte folk i Afghanistan om sin kristne tro og samtidig frygtede for sit liv. Hans sag ligger nu hos Flygtningenævnet, som vil tage endelig stilling til hans ansøgning om asyl i Danmark.
For Azam Ghobad lever troen og frygten side om side. Asylcentrets personale har sørget for, at han ikke bor sammen med andre afghanere. Han kan ikke lade være med at fortælle om sin tro, fortæller han. Og det gør nogle af afghanerne vrede.
"Afghanerne i asylcentret er allergiske over for kristne. Jeg taler om Jesus, men de vil ikke høre på det. Nogle bliver vrede og vil ikke have kontakt til mig."
Ifølge metodistpræst i København Ole Birch er Azam Ghobad en flittig kirkegænger og "fremstår for mig som en levende kristen, der tænker alvorligt over sin tro og trives i det kristne fællesskab," skriver præsten i et åbent brev til asylmyndighederne. Tilsvarende skriver metodistpræsten fra England i en mail, at Azam Ghobad var "oprigtig i sit ønske" om at blive døbt og "henrykt" over den bibel på farsi, han fik af kirken.
Asylmyndighederne mener noget andet, og han står til udvisning. Så hvad håber han på?
"Mit håb er stadig, at jeg kan blive her. Men det er svært at drømme. I Danmark spurgte de til min religion, og jeg sagde, at jeg var kristen, men de tror det ikke. Så jeg ved ikke, hvor jeg er i fremtiden. Alt kan forandre sig. Men jeg tror, at Gud er med mig. Det giver mig håb."
johansen@k.dkAzam Ghobad er et pseudonym. Han ønsker ikke at få sit rigtige navn samt foto af sig selv offentliggjort. Hans navn er redaktionen bekendt.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad