Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Islamisme splitter koptere til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Islamisme splitter koptere

Professor Rafiq Habib er en af koptiske kristne, der ser frem til at samarbejde med Det Muslimske Broderskab, og som angriber alle de koptere, der udtrykker bekymring for islamisternes fremtidige rolle.

- Adham Khorshed / Demotix/Scanpix Denmark

Emneord for denne artikel

islamisering | kopterne | Det Muslimske Broderskab | Egypten
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Egyptens koptiske mindretal er delt i spørgsmålet om, hvordan en fremtid med mere politisk islam skal tackles. Nogle flygter, mens andre forsøger at samarbejde

De dage er ovre, hvor kristne og muslimer jublede hånd i hånd på Tahrir-pladsen over tidligere præsident Hosni Mubaraks fald. Men debatten om fremtiden buldrer videre. Især hos det koptiske mindretal, der ikke synes at være i stand til at finde opskriften på, hvordan man bedst går den meget uvisse fremtid i møde.

LÆS OGSÅ: "Foråret er ikke kommet til de kristne i Egypten"

Mubaraks fald har vendt op og ned på alting for Egyptens 8-10 millioner koptere. Fra at være et forholdsvis beskyttet, men diskrimineret mindretal i et styre, der gjorde alt for at holde islamisterne på sikker afstand, står kopterne i en situation, hvor de samme islamister kan komme til at sætte tonen i den overskuelige fremtid. Og det giver en helt ny situation, hvor mange koptere mildt sagt føler sig utrygge ved tanken om politisk indflydelse til Det Muslimske Broderskab og de radikale salafi-muslimer, der løbende angriber de kristne verbalt og fysisk.

"Splittelsen blandt kopterne har altid eksisteret, men den blev for alvor tydelig, da den koptiske kirkes pave, Shenouda III, holdt fast i sin støtte til Mubarak, mens millioner af demonstranter gik i Kairos gader," siger Youssef Sidhom, der er chefredaktør for den koptiske ugeavis al-Watani.

Annonce
Ifølge Sidhom har Shenoudas insisteren på at støtte Mubarak til det sidste forvoldt kopterne stor skade, fordi de nu generelt bliver opfattet som fjender af dem, der væltede Mubarak.

Det har fået den koptiske kirkes ungdomsafdeling og Shenouda selv til at forsøge at bedre forholdet til Det Muslimske Broderskab med dialoginitiativer. En dialog, der blev afblæst igen i midten af april, da ledere af Broderskabet sagde, at deres mål er at indføre islamisk lov i Egypten.

"Det forfærdelige ved situationen er, at Broderskabet for det meste forsøger at fremstå som et moderat og demokrativenligt parti. Især når de taler til vesterlændinge. Men bag de pæne ord er det altid den samme islamistiske retorik, der gemmer sig," siger Naguib Gabriel, der er præsident for Egyptens Union for Menneskerettigheder.

"Det Muslimske Broderskab vil aldrig gå på kompromis med sit islamistiske verdenssyn, og det varsler ilde for kristnes rettigheder. Broderskabet går ikke ind for ligestilling mellem muslimer og kristne, ligesom de ikke går ind for ligestilling mellem mænd og kvinder," siger han.

Hos andre kristne, som for eksempel den intellektuelle akademiker Rafiq Habib, er tonen helt anderledes. Han ser frem til at samarbejde med Det Muslimske Broderskab og angriber i øjeblikket alle de koptere, der udtrykker bekymring for islamisternes fremtidige rolle.

"Islamisk lov beskytter kristne og deres ret til religionsfrihed," siger Rafiq Habib, der, i modsætning til de fleste andre koptere, hylder Broderskabet for at invitere kristne til at blive medlemmer af Broderskabets nye parti, Friheds- og Retfærdighedspartiet.

"Rafiq Habib fremstår som en af de kristne, der underkaster sig de stærke islamister, fordi det passer ind i hans personlige karriere, og fordi han accepterer, at kristne skal være under muslimers beskyttelse," siger Naguib Gabriel.

allan@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​