Lone Nørgaard |
23. maj 2011
MAN SKAL LÆSE MEGET, før øjnene falder ud. Senest artiklen på forsiden af Kristeligt Dagblad den 17. maj "Islamforsker: Stormoskéer kan styrke integrationen", hvor hovedbudskabet er, at danskerne ikke behøver at frygte stormoskéer. Nej, erfaringen skulle vise, at det ligefrem gavner integrationen af muslimer, når islam rykker væk fra små fabriksbygninger til stormoskéer.
Øhh, med minareter og bønnekald? Det er den tyske islamforsker Riem Spielhaus, der har undersøgt forholdene omkring moskéerne i Hamborg. Han har tidligere arbejdet som rådgiver for den tyske regering i islamspørgsmål og er i dag på Københavns Universitet. Godt, at han er "tidligere". Knap så godt med nok en islam-apologet i den allerede mangfoldige skare af skyklapbærende forskere.
Lad os forsøge at kigge nærmere på argumenterne først for og siden imod (stor)moskéer:
1) Muslimer skal have de samme rettigheder som alle andre trossamfund.
2) En anerkendelse af muslimers religionsudøvelse vil føre til a) mere overskud til at bidrage til samfundet, b) øge muslimers følelse af at høre til og være hjemme, c) følgelig styrke integrationen.
3) En stormoské i København vil afspejle islam og danskhedens (tyskhedens eller engelskhedens) forenelighed ved at fremme danske (tyske, engelske) muslimers udlægninger af islam og dermed kunne blive et samlingssted for danske (tyske, engelske) muslimer, der ikke definerer sig selv som modstandere af Danmark (Tyskland, England) eller demokrati.
Til punkt 1: Ifølge Grundloven er der trosfrihed i Danmark, også for islam. Men en trosfrihed, der tillader modkulturer som islam, har vi ikke. Der er grund til at minde om, at islam ikke bare er en religion som kristendom, buddhisme eller hinduisme, men en politisk doktrin med et socialt system og regelsæt, som gennemsyrer alle dele af hverdagslivet.
MANGE MUSLIMER vælger selvfølgelig at være kulturmuslimer, ligesom jeg er kulturkristen, og så går naboskabet fint. Men nej, jeg er ikke interesseret i den parallelkultur, som moskéen repræsenterer. Den nedbryder min egen, som jeg langt foretrækker.
Til punkt 2: Hm! En påstand, som måske-måske ikke er sand. Jeg ønsker ikke at øge muslimers følelse af at høre til, hvis forudsætningen er indførelse af i første omgang muslimske skikke og traditioner, i anden omgang elementer af sharia.
Det står frit for de muslimer, der ikke føler sig hjemme i det danske samfund, at tage et af følgende steder hen: Egypten, Irak, Saudi-Arabien, Yemen, Jordan, Syrien, Libanon, Algeriet, Bahrain, Djibouti, Kuwait, Libyen, Mauretanien, Marokko, Oman, Palæstina, Qatar, Somalia, Sudan, Tunesien og De Forenede Arabiske Emirater. Når det gælder argumentet c: Påstanden er blottet for rationalitet.
Til punkt 3: Påstanden om forenelighed kan modbevises empirisk, fordi stormoskéer giver anledning til uroligheder overalt i Europa (åbenbart med undtagelsen Hamborg!?). Finsbury-moskéen i London er ét eksempel, stormoskéen i Malmø et andet. Men også mindre moskéer volder problemer. En politirapport i England viste således, at næsten halvdelen af Storbritanniens cirka 1350 moskéer styres af de samme ideologiske kræfter, som var kilde til Taleban.
Kære politikere. Kom ind i kampen – og sæt jer ordentligt ind i sagerne. En stormoské er så sikkert som amen i kirken sammen med det muslimske tørklæde – og politiske særkrav forklædt som religiøse – islamiseringens vigtigste instrumenter.
Lone Nørgaard,
lektor og cand.mag.,
Normasvej 39,
Frederiksberg
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad