Forslag om favorisering genrejser gammel debat

Det er konsekvensen af det forslag fra udviklingsminister Søren Pind (V), der skal favorisere udlændinge, som kan bidrage positivt til det danske samfund.

LÆS OGSÅ: Søren Pind vil sortere udlændinge

Oppositionen i Folketinget har bedt integrationsministeren om at lade Justitsministeriet give en juridisk vurdering af forslaget, og i denne uge kommer Institut for Menneskerettigheder også med et notat om forslagets holdbarhed i forhold til internationale konventioner.

Forslaget rammer ind i en årelang diskussion om, hvordan Danmark kan tiltrække ressourcestærke indvandrere, forklarer Bent Østergaard, forfatter til bogen "Indvandrere i Danmarks Historie".

"Det har hele tiden været en hovedpine for regeringen at holde 'dårlige' udlændinge ude og tiltrække de 'gode' uden at diskriminere og komme på kant med internationale konventioner," siger Bent Østergaard.

Han henviser til, at Birthe Rønn Hornbech som Venstre-politiker fik en hård medfart af både socialdemokrater og partifæller, da hun på et vælgermøde i 2001 erklærede, at det ville være en god idé at sortere i indvandringen. Men siden da er der efterhånden blevet konsensus om, at en vis form for sortering er nødvendig.

"Danmark er ikke et traditionelt indvandringsland som USA og Canada, hvor man har kvoter for, hvilke nationaliteter der skal ind i landet. Men vi går mere og mere i den retning," siger Bent Østergaard.

Personligt mener han, at favoriseringen af blandt andet amerikanere, canadiere og japanere er problematisk:

"Jeg synes, det strider mod menneskerettighederne at dele indvandrere op i et a- og et b-hold. Og det har en afsmittende effekt i befolkningen. Danskerne får nogle meget generaliserede opfattelser af forskellige indvandrergrupper. Jeg kan heller ikke se, at en shintoistisk japaner passer bedre til det danske samfund end en kristen filippiner," siger Bent Østergaard.

De strammere regler for familiesammenføring har allerede ændret indvandringsmønstret. For 10 år siden kom hovedparten af alle udlændinge til Danmark via familiesammenføring, mens størstedelen af de 56.000 udlændinge, som sidste år fik opholdstilladelse, kom hertil for at arbejde eller studere.

Professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet Nina Smith mener, at det fortsat er helt nødvendigt at sortere i indvandringen.

"Når vi som økonomer kigger på indvandringen af arbejdskraft, må vi sikre os, at de indvandrere, der kommer, passer til arbejdsmarkedet," siger Nina Smith, som understreger, at disse betragtninger ikke gælder flygtninge.

"Frem til 1972 var der reelt fri indvandring, men efter indvandrerstoppet blev økonomiske faktorer en væsentlig drivkraft, når indvandrere søgte familiesammenføring i Danmark," forklarer Nina Smith og pointerer, at en sortering af indvandringen er afgørende for velfærdssamfundets overlevelse.

"Vi kan ikke tage alle flygtninge fra hele verden, hvis vi vil have et åbent velfærdssamfund. Derfor er det nødvendigt med begrænsninger. Alternativet er, at vores velfærdssamfund skal laves om til et samfund, hvor den enkelte forsikrer sig, og hvor de fattigste overlades til sig selv."

Personligt mener Nina Smidt dog, at det er problematisk at favorisere cana- diere, japanere og amerikanere ved at undtage dem fra indvandrerprøven.

"Det er i orden at lave en form for pointsystem for indvandrere og familiesammenførte. Men ud fra et etisk synspunkt er det vanskeligt at sige, at nogle lande er gode nok og andre ikke. Vi bliver nødt til at have nogle generelle regler for indvandrerprøven, der er ens for alle," mener Nina Smith.

Chefjurist i den liberale tænketank Cepos Jacob Mchangama er mindre betænkelig ved at favorisere bestemte nationaliteter.

"Selvfølgelig er det en form for forskelsbehandling, men ifølge folkeretten har nationalstater lov til at bestemme, hvem der har adgang til deres territorium. EU-samarbejdet medfører også en form for forskelsbehandling, så en portugiser i modsætning til en amerikaner kan slå sig ned og bo, hvor han vil i Europa. Selvom man er gift med en dansker, er der ikke noget i menneskeretten, der siger, at man har ubetinget ret til at bo i Danmark," siger Jacob Mchangama.

Han mener, at Danmark burde følge Canadas og USA's eksempel og give alle danske statsborgere fri ret til at hente deres udenlandske ægtefælle til landet. Til gengæld skal den famliesammenførte så ikke have ret til sociale ydelser.

"Det ville betyde, at de familiesammenførte ikke lå samfundet til last, og jeg tror også, at det ville tiltrække velkvalificerede udlændinge," siger Jacob Mchangama,

soendergaard@k.dk

leder side 8