Claus Mechlenborg |
23. maj 2011
Østrig vil hædre desertører
Ordet desertør har normalt ikke en positiv betydning. Hvad heltemodigt er der ved at efterlade kammerater i kamp? Men svaret kommer an på øjnene, der ser. I Østrig vil man hædre de 15-20.000 mennesker, som vendte Hitler ryggen og stak af fra den nazistiske hær. Især Østrig har haft vanskeligt ved at erkende den stærke tilknytning til Nazityskland. I den brede befolkning bliver desertørerne stadig betragtet som kujoner og forrædere. Men nu vil politikerne ændre på den holdning. De har besluttet at rejse et monument på Heltenes Plads (Heldenplatz) side om side med andre krigsmindesmærker, skriver Boston Globe.
Vellagret vin fundet efter 2000 år
Da man for et par år siden fandt nogle flasker champagne fra 1800-tallet, mente eksperter, at den stadig kunne drikkes. Det er nok mere tvivlsomt, om man bør smage på indholdet af en kinesisk lerkrukke. Krukken blev fundet i sidste uge under udgravningen af en grav i byen Puyang, skriver Archaeology News. En undersøgelse af indholdet viste, at der var tale om 2000 år gammel vin. Det er den hidtil ældste vin, som er blevet fundet på de kanter. Om det er rød- eller hvidvin, melder historien ikke noget om.
Første luftbombardement i Libyen
For omtrent 100 år siden udførte en italiensk pilot de første bombeangreb på Libyen fra luften. I 1911 blev løjtnant Giuli0 Gavotti sendt i krig mod osmannerne i Nordafrika. Den unge italienske stat kunne se muligheder for at få kolonier på bekostning af Osmannerriget, der skrantede betragteligt. Gavotti troede, at han med sit fly kun skulle deltage i rekognosceringsopgaver. Men den italienske overkommando tog skridtet videre og udleverede en kasse med små håndbomber til piloten. Ordren var klar. De skulle kastes, når løjtnanten var over de tyrkiske lejre. Øst for Libyens hovedstad, Tripoli, fik han øje på tyrkernes teltlejr og kastede sine bomber. I et brev til sin far, som BBC har fået fat på, skriver Gavotti, at hans første bombe ramte sit mål. Det er dog tvivlsomt, om de små bomber har gjort nogen større skade end at være den rene skræmmekampagne.
Russisk adelig blev dansk præstekone
I 1918 ankom den 22-årige Ruth Linda von Sicard til Letland sammen med sin familie. Den lavadelige russiske familie var på flugt fra både bolsjevikkerne og hungersnøden. Inden familien stak af fra Sankt Petersborg, havde de fortæret et måltid bestående af kartoffelskræller og et par småfisk. Ruth blev imidlertid ikke i Letland. Rejsen fortsatte ind i Tyskland, hvor hun mødte og forelskede sig i en sønderjysk præst. Sådan endte den unge russiske adelskvinde i Fole i Sønderjylland. Hendes historie ville nok have fortabt sig i historiens tåger, hvis ikke Ruths datter, Ebba Mikkelsen, havde skrevet om sin mors eventyrlige liv. "Fra russisk adel til sønderjysk præstekone" er udgivet af forlaget Mikro og koster 198 kroner.
historie@k.dk