Henrik Hoffmann-Hansen |
23. maj 2011
Anfægtende at sortere ægtefæller efter oprindelsesland
Efter snart 10 år ved magten leder VK-regeringen stadig efter det ideelle regelsæt for familiesammenføringer. I november 2001 talte Venstres daværende retsordfører, Birthe Rønn Hornbech, for, at det skulle være meget svært for somaliere, tyrkere og pakistanere at blive familiesammenført. Sådan kunne man selvsagt ikke skrive i en lov, og partiformand Anders Fogh Rasmussen (V) gik i rette med sin retsordførers formuleringer.
LÆS OGSÅ: Forslag om favorisering genrejser gammel debatSiden fik vi en 24-årsregel, der sammen med andre stramninger skulle bremse indvandringen fra "mindre udviklede lande." Stramningerne har til en vis grad virket, men de er også blevet mere og mere problematiske i en dynamisk verden. Set fra regeringens side er det et særligt problem, at reglerne har gjort det vanskeligt at få en ægtefælle hertil fra et "mere udviklet land". Det lægger en dæmper på indvandringen af veluddannede og let integrerbare personer, regeringen ellers gerne ser.
Derfor er det forståeligt, at integrationsminister Søren Pind (V) nu har vendt Birthe Rønn Hornbechs forslag fra 2001 på hovedet. I stedet for at nævne lande, man skal bremse indvandringen fra, nævner han en række lande, hvorfra man frit skal kunne sammenføre familien. Det drejer sig om rige lande som USA, Canada, New Zealand, Australien og Japan. Argumentet er, at borgere fra disse lande er lette at integrere i dansk kultur, og at de som hovedregel kan forsørge sig selv. Baggrunden er formentlig også, at de regler, som har været i kraft siden november, i praksis har vist sig at være en stopklods for familiesammenføringer i det hele taget. De tilgængelige tal for januar og februar tyder på en halvering af ansøgningerne om familiesammenføringer. Kravene til danskkundskaber og til økonomiske garantier gør det særdeles svært at komme igennem nåleøjet.
Rent juridisk er der angiveligt ikke noget at komme efter i integrationsministerens forslag, for allerede i dag sorterer vi jo mennesker efter deres oprindelsesland. Eksempelvis er det meget lettere for en italiensk EU-borger at blive familiesammenført, end det er for en pakistaner. Det er også indlysende, at Danmark ikke kan åbne sine grænser og sit velfærdssystem på vid gab for hele verden. Det ville meget hurtigt få det til at bryde sammen. Alligevel er Søren Pinds sorteringsforslag anfægtende.
Familiesammenføring handler jo især om ægtefællesammenføring, det vil sige ideelt om kærlighed mellem to mennesker. Formynderstaten er allerede gået meget langt for at regulere, hvor den kærlighed kan udleves. Umiddelbart kan det ligne en lempelse, at ægtefæller fra de rige lande skal have lettere adgang, men i virkeligheden vil det legitimere et system, som gør det noget nær umuligt at få en ægtefælle hertil fra knapt så rige lande. Og det er vel at mærke herfra langt de fleste ansøgninger kommer. Derfor emmer forslaget af, at en rig verden lukker sig om sig selv og uliberalt sorterer mennesker efter deres sociale stilling og geografiske oprindelse. Det tager desuden ikke højde for, at Danmark på længere sigt kunne få gavn af familiesammenføringer fra mange mindre udviklede lande, som er på vej frem. Indien og Kina er blot to eksempler. Men indrømmes skal det dog, at der ikke er lette løsninger på området. Om ikke andet har de seneste 10 år vist det.
hhh
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad