Med disse ord lægger et tværreligiøst samarbejde, Kontaktgruppen for Muslimer og kristne, nu op til et opgør med folkeskolens undervisning i kristendomskundskab.

LÆS OGSÅ: R og EL vil have mindre kristendom i skolen

Gruppen understreger, at de udtaler sig på egne vegne og tæller blandt andre Anders Gadegaard, domprovst i Københavns Stift og formand for Danske Kirkers råd, imam Abdul Wahid Pedersen og Erling Tiedemann, tidligere formand for Det Etiske Råd og katolik.

DOKUMENTATION:  Læs kronik fra Kontaktgruppen for Muslimer og Kristne

I en kronik i Berlingske Tidende præsenterer gruppen deres forslag til, hvordan kristne og muslimer sammen kan arbejde for religionsfrihed i det danske samfund. Og her duer det ikke, at folkeskole-eleverne i dag undervises i kristendomskundskab, lyder det i kronikken.

"På forældrenes initiativ skal børn således kunne fritages for at deltage i såvel forkyndende som »af-forkyndende« (det vil sige ateistisk) religiøs oplæring, mens alle børn bør modtage en undervisning, der giver en kildebaseret, fordomsfri og saglig viden om religionerne", skriver gruppen og fortsætter:

"Den nødvendige skelnen mellem religiøs oplæring og information om religion vanskeliggøres af, at faget i folkeskolen betegnes kristendomsundervisning – et ord, som er ude af trit med fagets beskrivelse i folkeskolelovgivningen. Som denne er udformet, vil det være mere naturligt at betegne faget religionsundervisning".

Et af gruppens medlemmer, Mustafa Gezen fra Muslimernes Fællesråd, siger til Berlingske Tidende, at fagets nuværende navn får mange muslimske forældre til fejlagtigt at opfatte undervisningen som kristen forkyndelse.

"Der er forældre, der ikke vil have, at deres børn deltager i kristendomsundervisning, fordi de misforstår indholdet på grund af navnet. Men selve undervisningen i religion giver børnene god information og fælles referencer til de forskellige trosretninger i det danske samfund", siger Mustaf Gezen, talsmand for Muslimernes Fællesråd.

Dansk Folkepartis kirkeordfører, Jesper Langballe, giver dog ikke meget for forslaget, som han betegner som "pladdertolerance".

"I min barndom hed faget religion, men handlede om kristendom. Man kan diskutere selve varemærket, men jeg foretrækker kristendomskundskab, fordi man dermed signalerer klart, at hovedvægten ligger på kristendommen. Og at andre religioner tages op til sammenligning", siger Jesper Langballe ifølge Berlingske Tidende.

På kristendom.dk har flere debattører også foreslået, at man ændrer navnet på folkeskolens kristendomsundervisning. Det gælder blandt andre Naser Khader (K).

"Personligt synes jeg, at faget skulle hedde religionsundervisning. For hvis vi ændrer navnet til religionsundervisning, vil det være muligt at forlange, at alle deltager i undervisningen. Det er det ikke i dag, og derfor kan jeg personligt godt se en vis fordel i at ændre navnet", siger Naser Khader, som dog advarer mod at bruge en navneændring til en nedtoning af kristendommens rolle i undervisningen.

 "En navneændring skal dog være under forudsætning af, at kristendomsundervisningen ikke bliver nedprioriteret – tværtimod ser jeg gerne en opprioritering af den. Det gør jeg fordi, jeg er bekymret for den historieløshed, jeg ofte oplever i det danske samfund. Der er alt for mange, der ikke ved, hvorfor tingene er indrettet, som de er. Det er en kæmpe udfordring, som vi er nødt til at gøre noget ved", skriver Naser Khader på kristendom.dk