Aktivister fra den israelske højefløj var hurtigt på plads uden for USA's ambassade i Tel Aviv efter Barack Obamas tale. De var især vrede over, at den amerikanske præsident fastslog, at en fremtidig fredsaftale med Israel og palæstinenserne skal indgås på baggrund af grænserne fra 1967.
- Levine/Sipa/Scanpix.
Allan Sørensen |
24. maj 2011
De seneste dages taler fra Barack Obama, Benjamin Netanyahu og Mahmoud Abbas har ikke bragt Israel og palæstinenserne tættere på en fredsaftale. Men sproget mellem parterne er det mest ligefremme i lang tid
Det mest bemærkelsesværdige skud på den diplomatiske stamme efter den amerikanske præsident, Barack Obamas, to taler om Mellemøsten de seneste tre dage, er, at der ikke længere er forskel på, hvad mellemøstkonfliktens ledere siger til hinanden bag lukkede døre, og det, der bliver sagt for åben skærm.
LÆS OGSÅ:Netanyahu siger blankt nej til ObamaMed sin store tale i det amerikanske udenrigsministerium i torsdags om det arabiske forår og ikke mindst talen for den pro- israelske lobby AIPAC i søndags tog Barack Obama først og fremmest et skridt på vejen til at gøre konfliktens løsning overskuelig for alle parter. Og skridt til at klæde den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, og det palæstinensiske selvstyres præsident, Mahmoud Abbas, af til sidste undskyldning for ikke at indgå den fredsaftale, som alle ved, hvad indeholder.
Når den amerikanske præsident gentager, at en frem-tidig aftale skal indgås på grundlag af grænserne fra 1967 med gensidige byt af landområder, er det ikke, fordi han opfinder den dybe tallerken en gang til. Men fordi han ønsker, at alle, inklusive de israelske og palæstinensiske vælgere, der alle skal en tur i stemmeboksen inden for det næste års tid, skal vide, hvad det er for en overskuelig løsning deres ledere med stor kreativitet konstant forsøger at undgå.
Heri ligger der også et opgør med tidligere amerikanske lederes vilje til at udarbejde en særlig skræddersyet politik til de skiftende israelske regeringer. Obama er en ven af Israel og palæstinenserne, men han har ikke tænkt sig at bidrage til de uendelige ordkløverier, forargelser og beskyldninger, der får konflikten til at trække i historisk langdrag. Derfor den meget enkle formulering af en fremtidig løsning af konflikten.
For at vise sin forståelse for Israel over for Netanyahu sagde Obama, at USA støtter Israels modvilje mod at forhandle med Hamas, der nu sidder med i den palæstinensiske regering. Hamas er en terrororganisation, sagde den amerikanske præsident, der samtidig også lovede, at USA vil bistå Israel i kampen mod dæmoniseringen af den jødiske stat.
Men Obama gør ikke Ne-tanyahu den tjeneste at smække døren til forhandlinger i ved at kalde Hamas for en terrorbevægelse. Den amerikanske præsident ved, at Den Palæstinensiske Befrielsesfront, PLO, stadig kan være forhandlingsleddet til Israel, og det er præcist, hvad han opfordrer til, selvom Hamas nu er en del af den palæstinensiske regering.
Til Abbas sagde han meget tydeligt, at USA støtter palæstinensernes krav om en selvstændig stat. Men kun via forhandlinger. Altså en klar besked til palæstinenserne om, at de leger med ilden, når de planlægger at søge FN's støtte til en selvstændig stat i september. En erklæring, der vil give forhandlingerne med Israel det ultimative dødsstød.
Nu er det så op til Abbas og Netanyahu at fordøje det amerikanske standpunkt og overveje, om de er villige til at betale prisen for at vende ryggen til Obama. Begge ved, at den amerikanske ledelse har fokus på andre lande i regionen, og de har derfor god grund til at frygte, at USA måske vil udvise mindre forståelse i fremtiden, når der enten skal nedlægges veto i Israels favør i FN eller kæmpes for palæstinensisk selvstændighed i samme institution.
Og selvom både Abbas og Netanyahu i de kommende måneder vil forsøge at klamre sig til den opbakning, de fik af Obama, fremstår Obamas tale allerede som et af de vendepunkter, den politiske opposition i Israel og Det Palæstinensiske Selvstyre vil bruge til at vise, hvor handlingslammede deres egne regeringer har været, når det kommer til at skabe fred.
allan@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad