Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen En religionsblind nation. Naivitet har erstattet fortidens forståelse til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En religionsblind nation. Naivitet har erstattet fortidens forståelse

Kommenter Hold mig opdateret

NETOP I DISSE uger bliver 7.- og 8.-klasse-elever landet rundt konfirmeret. En festlig begivenhed i familiens lag med gaver, god mad (og Gud). Men hvad er egentlig formålet? Hvem gør det i sagens natur for at bekræfte troen på Gud? Eller er det hele blot en tradition uden reel "kristen" betydning ligesom barnedåb, ægteskab og begravelse? Disse spørgsmål stammer fra en større og endnu mere tankevækkende observation: Danskernes manglende religionsforståelse. Dette gælder ikke blot kristendommen, men alle religioner.

Der er en naturlig forklaring på, hvorfor kristendom og religion i al almindelighed har haft svære betingelser i Europa og specielt Skandinavien de seneste årtier. Ingen tvivl om, at den traditionelle religionskritik med fokus på det rationelle er blevet mere nuanceret og kompleks i det senmoderne samfund. Religion har fået karakter af én af mange valgmuligheder. Alt sammen med den konsekvens, at oplysningen om og ikke mindst forståelsen af religion er blevet betydeligt svagere.

Samuel Huntington skitserede i 1996 i bogen "Civilisationernes sammenstød", at befolkningers kulturelle og religiøse identitet fremover ville være den primære kilde til konflikt. Dette gav sig udslag ved blandt andet 11. september og ikke mindst Muhammed-krisen. Konflikterne bekræfter på fornemste vis og understreger hermed min pointe, at såvel religions- som kulturforståelse er alfa og omega.

Annonce
Personligt har jeg oplevet vigtigheden af en øget religionsforståelse. Jeg var på et udvekslingsophold i kernen af bibelbæltet i Texas. Her fik jeg på nærmeste hold muligheden for at opleve, hvordan et religiøst samfund fungerer. Oplevelsen gjorde mig ikke nødvendigvis mere troende, men vigtigst af alt lærte jeg at forstå, hvad religion betyder for folk, hvilket har øget min empati og toleranceevne.

Muhammed-krisen er et godt eksempel på danskernes religionsforståelse eller mangel på samme. For det første kan det diskuteres, hvorvidt tegningerne var nødvendige. For det andet var reaktionen fra stort set alle partier med Dansk Folkeparti (DF) i spidsen direkte usmagelig. Mere bemærkelsesværdigt var det, at DF i samme periode gik otte mandater frem.

Jeg kritiserer ikke partiernes forsvar af ytringsfriheden, men derimod deres totale mangel på empati. Ingen kunne i sin vildeste fantasi forestille sig, hvordan nogle "banale" tegninger kunne skabe sådanne optøjer. Godt nok var der officiel støtte fra USA angående ytringsfriheden, men det forhindrede ikke Bill Clinton i at kalde tegningerne for "skammelige". Samtidig blev Danmark hængt ud som naiv og respektløs uden kontakt til muslimske medborgere på det respekterede program 60 Minutes på en amerikansk tv-station.

I kølvandet på Muhammed-krisen har flere emner været oppe til debat, blandt andet hvorvidt skolebørn må tale arabisk i frikvartererne, forbud mod burkaer og tørklæder og lukning af arabiske tv-stationer. Dette er et godt øjebliksbillede på, hvor skarp tonen er i debatten. Samtidig viser det danskernes fjendtlighed over for fremmed kultur – herunder religion.

VIGTIGHEDEN AF AT forstå, respektere og udvise empati i forbindelse med andre religioner er central. For mig at se virker det dog, som om dette er besværliggjort i Danmark. Det gør samtidig Danmark mere sårbart i forhold til andre lande og multikulturelle samfund. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt man er religiøs eller ej. Det er alt sammen et spørgsmål om religionsforståelse. Og denne vil jeg mene, at størstedelen af danskerne desværre ikke er i besiddelse af.

Som de kulturkristne danskere vi er, bliver langt størstedelen af os døbt, konfirmeret, gift og begravet i den danske folkekirke. Til min store ærgrelse afkaster dette dog ikke nødvendigvis nogen større refleksion over det religiøse aspekt, som unægtelig er til stede, eftersom de ovennævnte begivenheder finder sted i Guds eget hus.

Jaet på konfirmationsdagen bliver hermed tomt for løfter og skildrer tidens tendens. Det er ikke min hensigt at opfordre danskerne til religiøsitet, men hvorom alting er, vil jeg mene, at en øget indsigt i kristendommen bidrager til en større forståelse for og af en hvilken som helst religion. Det er et aspekt, der desværre er fortrængt i Danmark.

Simon Nørregaard Jensen,

studerende (international business and politics på CBS),

Heimdalsgade 22 st. tv.,

København N.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​