En religionsblind nation. Naivitet har erstattet fortidens forståelse

Muhammed-krisen er et godt eksempel på danskernes religionsforståelse eller mangel på samme. For det første kan det diskuteres, hvorvidt tegningerne var nødvendige. For det andet var reaktionen fra stort set alle partier med Dansk Folkeparti (DF) i spidsen direkte usmagelig. Mere bemærkelsesværdigt var det, at DF i samme periode gik otte mandater frem.

Jeg kritiserer ikke partiernes forsvar af ytringsfriheden, men derimod deres totale mangel på empati. Ingen kunne i sin vildeste fantasi forestille sig, hvordan nogle "banale" tegninger kunne skabe sådanne optøjer. Godt nok var der officiel støtte fra USA angående ytringsfriheden, men det forhindrede ikke Bill Clinton i at kalde tegningerne for "skammelige". Samtidig blev Danmark hængt ud som naiv og respektløs uden kontakt til muslimske medborgere på det respekterede program 60 Minutes på en amerikansk tv-station.

I kølvandet på Muhammed-krisen har flere emner været oppe til debat, blandt andet hvorvidt skolebørn må tale arabisk i frikvartererne, forbud mod burkaer og tørklæder og lukning af arabiske tv-stationer. Dette er et godt øjebliksbillede på, hvor skarp tonen er i debatten. Samtidig viser det danskernes fjendtlighed over for fremmed kultur – herunder religion.

VIGTIGHEDEN AF AT forstå, respektere og udvise empati i forbindelse med andre religioner er central. For mig at se virker det dog, som om dette er besværliggjort i Danmark. Det gør samtidig Danmark mere sårbart i forhold til andre lande og multikulturelle samfund. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt man er religiøs eller ej. Det er alt sammen et spørgsmål om religionsforståelse. Og denne vil jeg mene, at størstedelen af danskerne desværre ikke er i besiddelse af.

Som de kulturkristne danskere vi er, bliver langt størstedelen af os døbt, konfirmeret, gift og begravet i den danske folkekirke. Til min store ærgrelse afkaster dette dog ikke nødvendigvis nogen større refleksion over det religiøse aspekt, som unægtelig er til stede, eftersom de ovennævnte begivenheder finder sted i Guds eget hus.

Jaet på konfirmationsdagen bliver hermed tomt for løfter og skildrer tidens tendens. Det er ikke min hensigt at opfordre danskerne til religiøsitet, men hvorom alting er, vil jeg mene, at en øget indsigt i kristendommen bidrager til en større forståelse for og af en hvilken som helst religion. Det er et aspekt, der desværre er fortrængt i Danmark.

Simon Nørregaard Jensen,

studerende (international business and politics på CBS),

Heimdalsgade 22 st. tv.,

København N.