Folketingssalen på Christiansborg.
- Torben Hansen/Scanpix.
Tim Knudsen |
24. maj 2011
Det giver politisk ustabilitet, hvis vælgerne er til fals for en tilfældig bemærkning. For det får politikerne til at opgive at få gennemtænkt idégrundlag
"Sidste gang stemte jeg på Venstre, for de sagde, at de ville sætte skatten ned – det, syntes jeg, var fedt. Men jeg stemmer nok på Socialdemokraterne næste gang, for det plejer jeg at gøre," sagde den 45-årige kantineassistent Gitte forleden til en avis. Gitte huskede ikke at have hørt navnet Lars Løkke Rasmussen før, og hun var usikker på, hvem Helle Thorning-Schmidt er. Gitte følger aldrig med i politik. Men hun mente, at hun ville få brug for efterløn, fordi hun næsten aldrig sidder ned i sit job.
LÆS OGSÅ:Ekspert: Radikalt krav kan flytte stemmerHvor mange der har så lidt kendskab til politik som Gitte, vides ikke præcist. Men vi ved, at et voksende antal vælgere stemmer efter "dagens tilbud" i politik. Og stadig flere læser ikke aviser. En mindre del af befolkningen kan knap læse. Og på erhvervsuddannelserne får unge kun fire timers samfundsundervisning i løbet af hele uddannelsen.
For nylig viste en undersøgelse, at ikke alene mange vælgere, men også en del journalister ikke forstår fundamentale samfundsøkonomiske begreber som betalingsbalance, udlandsgæld, statsgæld og så videre. Ikke underligt, hvis mange tror, at man både kan få stadig lavere skatter og stadig højere offentlige udgifter.
Forleden deltog jeg i en stor demokratikonference, hvor vi drøftede almindelige menneskers faldende deltagelse i politik. Nogle ser intet problem, hvis den politiske interesse og viden hos en stor del af befolkningen bliver så lav som i USA eller Italien. Demokratiet er kun et middel til at komme af med dårlige magthavere og erstatte dem med nogle nye. Det er ligegyldigt, om få eller mange interesserer sig for politik. Bare der er nok til, at man kan komme af med skurkagtige magthavere.
Retfærdigvis skal det dog siges, at jeg ikke hørte nogen sige, at det også er ligegyldigt, om medierne bliver lige så dårlige og regeringsstyrede som de italienske. Heller ingen sagde, at det er godt nok, hvis vi i mange år får en statsminister som Berlusconi. Men mange overser vist, at manglende politisk interesse og viden gør det sværere at komme af med magthavere med et tvivlsomt forhold til lov og ret.
De nordiske samfund har mange kvaliteter. Og til dem hører, at en meget stor del af befolkningen engang var medlemmer af politiske partier og engagerede sig i landspolitik, i byråd, i sogneråd, i menighedsråd og var nævninge og domsmænd. Vi har fået nogle af verdens bedst fungerende samfund. Vi kan være stolte af dem. De har et lavt korruptionsniveau og er blevet beundret af resten af verden.
Derfor er nogle af os bekymrede, hvis der bliver flere og flere som Gitte.
Der var måske også en del af hendes type før i tiden. Men hendes type shoppede mindre mellem partierne før i tiden. Gitte ville i gamle dage have holdt en partiavis, der indoktrinerede hende i nogle få grundlæggende idéer om, hvad der var op og ned i politik. Muligvis meget primitivt, muligvis uden nuancer, men dog så der kom en vis simpel sammenhæng i hendes måde at opfatte politik på.
Nu ser hun et tilfældigt flimrende mediebillede uden fordybelse.
Hun er til fals for en tilfældig bemærkning – eller rent ud en misforståelse eller en tvivlsom politisk påstand den dag, hun skal stemme. Det giver politisk ustabilitet.
Den ustabilitet får de politiske partier til at opgive at få et sammenhængende og gennemtænkt idégrundlag.
Den får dem endvidere til at nedprioritere emner, som ligger lidt fra Gittes næsetip. Miljøproblemer, klimaproblemer, udfordringen fra udviklingen i befolkningens aldersfordeling, verdensfreden og i sidste ende menneskehedens overlevelse kan det ikke svare sig for politikerne at interessere sig for. Gitte belønner dem ikke for det.
Derfor er det vigtigt, at alle kan læse og skrive, får samfundsundervisning og føler sig ansvarlig for at følge med i den offentlige debat. Helst skal flest muligt også deltage i debatter og kunne påtage sig tillidshverv.
Desværre kunne kun en enkelt politiker på den omtalte konference redegøre for sit partis demokratipolitik. Heller ikke for demokratiet har partierne nødvendigvis en politik. Vi er blevet så selvtilfredse, at vi kun kan få øje på demokratiproblemer i andre lande og hos nogle få indvandrere. Men også vort eget demokrati skal hele tiden vindes på ny.
Tim Knudsen er ansat ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad