Malene Fenger-Grøndahl skriver fra Rusland |
24. maj 2011
Den russisk-ortodokse kirke er ikke optaget af landets sociale problemer. Folkekirkens Nødhjælp har svært ved at finde kirkelige partnere
Mens antallet af hjemløse og alkoholikere stiger i Rusland, trækker den russisk-ortodokse kirke sig ud af den politiske debat om de sociale problemer. Også det konkrete diakonale arbejde overlader kirken i stigende grad til verdslige hjælpeorganisationer.
"Kirken har drejet sig i en mere nationalistisk-patriotisk retning og går mere efter at stå sig godt med magthaverne end at kæmpe for de svage. De tilslutter sig idéen om 'Rusland for russere' og magthavernes modstand mod, at udlandet blander sig i arbejdet. Det betyder, at kirken er afvisende over for at samarbejde med udenlandske organisationer som Folkekirkens Nødhjælp, fordi vi også arbejder for at forbedre de svageste gruppers rettigheder. Det er politisk kontroversielt, så det vil kirken helst ikke røre ved," siger Maria Nedergaard Gostisjtjeva.
LÆS OGSÅ:Ruslands hjemløse er ikke rigtige borgereHun er leder af Folkekirkens Nødhjælps arbejde i Skt. Petersborg og har boet i Rusland i over 20 år.
"Som hjælpeorganisation forsøger vi at finde partnere, der kan arbejde langsigtet med udgangspunkt i et kristent menneskesyn. Derfor var det oplagt for os at lede efter kirkelige samarbejdspartnere, da kirken fik friere forhold i 1990'erne. I en periode lykkedes det, men for syv-otte år siden brød vi mere eller mindre officielt med kirken og fortsatte i begrænset omfang samarbejdet med lokale menigheder, hvor der var forståelse for det diakonale arbejde og en vilje til at kæmpe for svage grupper som hjemløse og hiv-smittede," siger hun.
Men også det samarbejde er stort set brudt sammen, fordi de lokale menigheder, som engagerer sig i politisk kontroversielle emner, bliver truet og irettesat af kirkens topfolk, forklarer hun.
Annika Hvithamar, der er ekspert i ortodoks kristendom og lektor ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier på Syddansk Universitet, er mere positiv.
"Det er nok især i kirkens top, at der er modstand mod at lægge sig ud med regeringens linje. Længere nede i geledderne er der folk, der synes, at kirken bør spille en mere aktiv rolle for samfundets svageste," siger hun og tilføjer, at den ortodokse kirke teologisk set er mere orienteret mod bøn, meditation og liturgi end socialt arbejde. Desuden havde kirken under kommunismen forbud mod at drive socialt arbejde.
"Men efter det sovjetiske velfærdssystems sammenbrud udviklede den russisk-ortodokse kirke sig eksplosivt inden for det sociale område, og den nuværende patriark, Kirill, er kendt for sit engagement på netop det felt. Men samtidig er der ingen tvivl om, at kirken generelt er politisk følgagtig," siger Annika Hvithamar.
Karsten Fledelius, cand.mag. i historie og serbokroatisk og specialist i russiske forhold, er overvejende enig. Men han understreger, at kirken på flere områder er meget politisk aktiv og blandt andet har nydt godt af, at både preminierminister Vladimir Putin og præsident Dmitrij Medvedev er praktiserende ortodokse kristne og ligger på linje med kirken, når det gælder synet på den ortodokse kristendoms centrale rolle for den russiske nation.
"Kirken ser sig meget mere som bærer af Ruslands ikke-kommunistiske kulturarv og identitet end som en institution, der skal kompensere for samfundets store mangler på det sociale område," siger Karsten Fledelius.
Han tilføjer, at der "på gulv- niveau" er sociale tiltag båret af ildsjæle, typisk lægfolk.
"Men det er spørgsmål som klostervæsnets udvikling, den rette tro samt sammenhængskraften i den russiske nation, som er prioriteret af ledelsen. Hjemløse ses ikke som en vigtig del af legitimeringen af kirken. I modsætning til en del jævne russere, som ser helt anderledes på det," vurderer han.
udland@k.dk