Hvad betyder det for politikeres troværdighed, at de skifter parti?
Der er gang i partiernes svingdøre. Ikke bare vælgere og medlemmer strømmer ind og ud, det gør også deres folketingskandidater.
En undersøgelse fra LO's Ugebrevet A4 viser, at næsten en tredjedel af kandidaterne til det forestående folketingsvalg tidligere har været aktive medlemmer af andre partier.
Og selvom Ny Alliance og siden Liberal Alliance har skabt mange partiskiftere på den politiske midte, er langt de fleste skift stadig sket mellem andre og ældre partier. Dermed afspejler kandidaterne den udvikling, der har været i Folketinget, hvor en lang række politikere har skiftet parti i de senere år. Flest skift står den nu konservative Naser Khader for, der har repræsenteret fire partier på kort tid.
LÆS OGSÅ: Fra blå til rød. Embedsmændene er sandsynligvis begyndt at omstille sig
De Konservative mistede til gengæld Per Ørum Jørgensen, som først blev løsgænger og nu repræsenterer Kristendemokraterne. Dette partis tidligere formand Bodil Kornbek er i dag folketingskandidat for Socialdemokraterne.
Længere tilbage i historien har forhenværende minister Karen Jespersen taget den lange tur fra VS over Socialdemokraterne til Venstre.
Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini, var engang SF'er, og endnu længere tilbage gik SF's klima- og energiordfører Anne Grethe Holmsgaard fra VS.
På den modsatte fløj finder man De Konservatives retsordfører, Tom Behnke, der oprindelig var medlem af Fremskridtspartiet.
Men er det muligt at tegne et ideologisk mønster i partiskiftene? Holder det eksempelvis, at man bliver mere borgerlig med alderen?
Tallene fra A4 viser, at blandt folketingskandidaterne holder langt de fleste partiskiftere sig inden for samme ideologiske blok. Ugebrevet har spurgt samtlige 737 kandidater til valget, og af dem har 556 svaret.
Af de 165, som har skiftet parti, er der en lille overvægt af røde, som er blevet blå. Ti kandidater er således gået fra rød blok (ekslusive De Radikale) til Venstre, De Konservative eller Dansk Folkeparti. Kun fire har bevæget sig den modsatte vej.
Det fremgår dog også, at hele syv kandidater har skiftet Socialdemokraterne ud med Enhedslisten, altså en klar venstredrejning.
Ifølge professor Kasper Møller Hansen fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet er der ingen tvivl om, at ældre vælgere generelt er mere borgerlige end yngre. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at man kan overføre det på kandidaterne, eller at mange skifter fløj, når de bliver ældre.
Lektor, ph.d. Rune Stub-ager fra Aarhus Universitet fremhæver, at man stadig meget markant kan se, at generationen fra ungdomsoprøret i 1968 er venstreorienteret. Pernille Rosenkrantz-Theil stiller denne gang op for Socialdemokraterne, og hun forklarer sit skifte fra Enhedslisten sådan:
"Det var en konkret uenighed med mit tidligere parti, som fik mig til at tage bruddet. Det var den erfaring, jeg fik af at være Folketinget, som overbeviste mig om, at man bedre kunne opnå resultater ved at samarbejde. Ideologisk er der jo ikke stor forskel på Enhedslisten og Socialdemokraterne. Begge er socialistiske partier, som går ind for frihed, lighed og solidaritet."
hoffmann@k.dk