Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Ukraines regering beskyldes for ufine metoder mod politiske modstandere til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ukraines regering beskyldes for ufine metoder mod politiske modstandere

Statsanklageren i Ukraine tiltalte i går tidligere premierminister Julia Timosjenko for magtmisbrug. Her modtages hun af tilhængere efter afhøringen hos statsanklageren i den ukrainske hovedstad, Kijev.

- Sergej Dolsjenko/EPA/Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Regionernes Parti med præsident Viktor Janukovitj i spidsen forsøger at svække oppositionen forud for parlamentsvalget i Ukraine næste år. Anklager om magtmisbrug og senest en tiltale mod tidligere premierminister Julija Timosjenko menes i virkeligheden at have til formål at marginalisere oppositionen

De ukrainske myndigheder tiltalte i går tidligere premierminister Julija Timosjenko for magtmisbrug og økonomisk kriminalitet, mens hun var minister. Tiltalen lyder på, at Timosjenko underskrev en kontrakt om russiske gasleverancer, hvor prisen blev sat kunstigt højt, og som ifølge anklageren har kostet Ukraine cirka halvanden milliard kroner.

Timosjenko blev afhørt af statsanklageren i går formiddag, og der var rygter om, at hun var anholdt. Det er dog senere blevet afvist.

LÆS OGSÅ:
Julia Timosjenko afhørt af ukrainsk politi

Timosjenko var en af hovedarkitekterne bag Orangerevolutionen i 2004 og en fortaler for reformer. Hun benægter anklagerne og siger, at de er politisk motiverede. Siden Timosjenko tabte præsidentvalget til den konservative og Rusland-venlige Viktor Janukovitj i februar i fjor, har myndighederne slået ned på politiske modstandere blandt andet ved at retsforfølge dem.

Det regerende parti i Ukraine, Regionernes Parti, med præsident Viktor Janukovitj i spidsen har siden magtovertagelsen i det hele taget ikke efterladt nogen tvivl om, hvem der regerer i Ukraine.

Annonce
Viktor Janukovitj lagde ud med en aftale med den russiske præsident, Dmitrij Medvedev, om forlængelse af den russiske Sortehavsflådes tilstedeværelse på Krim-halvøen i det sydlige Ukraine frem til 2042. En aftale, som både Julija Timosjenko og tidligere præsident Viktor Justjenko har karakteriseret som forfatningsstridig, da den tillader en fremmed militærmagt at operere på ukrainsk territorium.

Oppositionspolitikernes fordømmelse af aftalen har dog ikke ført til større befolkningsprotester eller demonstrationer i Ukraine, lige som befolkningen ikke har reageret over for arrestationer og anklager mod en lang række af ukrainske oppositionspolitikere. Den ukrainske opposition er i krise og har svært ved at mobilisere både sig selv og befolkningen på samme måde, som det skete i tiden under og efter Orangerevolutionen i 2004.

Julija Timosjenko er således ikke alene på anklagebænken. Flere ukrainske oppositionspolitikere har i den seneste tid været i myndighedernes søgelys og er blevet anklaget for magtmisbrug og korruption i tiden, mens de var ved magten. Det er blandt andre tidligere indenrigsminister og partileder for partiet Vores Ukraine, Jurij Lutsenko og tidligere justitsminister Jevhen Kornijsjuk. De blev begge arresteret i december sidste år. Også tidligere økonomiminister Bohdan Danilisjin er på baggrund af en ukrainsk arrestordre blevet tilbageholdt og har siden fået politisk asyl i Tjekkiet.

Derudover er flere medlemmer af oppositionspartiet Svoboda (Frihed) blevet tilbageholdt. Partiet fik en stigende vælgertilslutning ved lokalvalget i efteråret sidste år, og deres anholdelse ses som et klart forsøg på at svække partiets politiske indflydelse.

Oppositionspolitikerne mener, at anklagerne mod dem kun har et formål, nemlig at svække og marginalisere oppositionspartierne og svække en samlet opposition i Ukraine forud for parlamentsvalget næste år. Alt tyder da også på, at Regionernes Partis strategi virker, og at demokratiet igen får svære betingelser i Ukraine.

Den ukrainske opposition ser ud til at have svært ved at rejse sig og organisere sig igen. Sagerne mod Julija Timosjenko og Jurij Lutsenko har ikke affødt befolkningsprotester, og heller ikke de to politikeres partifæller har taget deres ledere i forsvar. Tværtimod har flere oppositionspolitikere skiftet partifarve og tilhører i dag det regerende parti.

Serhij Dibrov , direktør i en it-virksomhed i Odessa, er aktiv klummeskribent om den politiske udvikling i Ukraine. Han er alvorligt bekymret for demokratiets vilkår i landet og er bange for, at Viktor Janukovitjs og Regionernes Partis seneste handlinger bevæger landet i retning af styret demokrati på samme måde som det er tilfældet hos Ukraines store nabo mod øst – Rusland.

"Forfølgelse af oppositionen er en af de metoder, man anvender i Rusland. Det er de samme metoder, Regionernes Parti har taget i brug. Det er uden tvivl den fremtid, der venter os her i Ukraine. Regionernes Parti har ingen visioner for landets udvikling og har ingen egen ideologi. De valgløfter, Regionernes Parti gav før valget, var urealistiske og populistiske. Den europæiske vej og en europæisk udgave af demokrati vil kræve voldsomme reformer, og det er Regionernes Parti hverken i stand til at gennemføre eller interesseret i. Europæiske erfaringer er ikke relevante for Ukraine. Det moderne Ukraine er fortsat en feudal republik på samme måde som Rusland, og efterligning af russiske erfaringer vil unægtelig være fremtiden i Ukraine," siger Serhij Dibrov.

Det ukrainske parlamentsvalg finder sted i oktober 2012.

udland@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​