Helt ind i sindet

"Mange havde svært ved at forstå de amerikanske soldaters ydmygelserne af fangerne i Abu Graib fængslet i Irak. Men Milgrams forsøg, som er gentaget og bekræftet mange gange siden, viser, at vi alle indeholder en tilbøjelighed til at underkaste os ordrer fra andre. Det er et grundvilkår ved at være menneske, som er så stærk, at den hos de fleste, ret nemt endda, kan overtrumfe den omsorgsmoral og integritet, som vi ellers gik og troede var særligt menneskeligt. Af samme grund er der ikke en eneste amerikansk officer i dag, der ikke ser disse forsøg, inden de sendes i krig. Som en påmindelse om, hvor vigtigt det er, at de holder fast i deres egen moral."

Andre eksperimenter har haft tilsvarende effekt. Eksempelvis det, hvor instruerede mænd og kvinder stopper tilfældige på gaden og spørger, om de vil drikke en kop kaffe, med hjem eller ligefrem er parate til at have sex med en fuldstændig fremmed.

Hos mændene vil 79 procent gerne have sex (langt færre siger ja til kaffen). Langt de fleste kvinder siger derimod nej til det hele, men hvorfor? Det spørgsmål har sat en række underspørgsmål i gang: Hvad er seksualitet? Hvad er mandlighed og kvindelighed? Hvad er tillært, og hvad er medfødt?

I dag ved vi, at kønnenes meget forskellige seksuelle præferencer ikke skyldes opdragelse og kultur i den grad, vi troede. Langt størstedelen af forklaringen skal findes i de særlige biologiske programmeringer, alle mennesker har fået genetisk overleveret af deres forfædre. Den viden kan forklare meget om ikke bare vores seksualadfærd, men om kønsrollerne generelt, mener Henrik Høeg-Olesen:

"Eksperimenterne er et vidnesbyrd om, hvor meget der faktisk sker bag om ryggen på os. Vi er ekstremt styret af vores gener og er samtidig meget påvirkelige af mennesker umiddelbart omkring os. Derfor handler vi ofte dybt irrationelt. Vi er intuitive flokdyr af natur, og det er afgørende at vide det, når vi skal prøve at kæmpe imod vores indbyggede programmeringer. På den måde giver de klassiske eksperimenter ikke blot en sikker viden om dybt komplekse dele af menneskets psyke, der bygger på mere end bare intuition, ideologi eller trosretning. Eksperimenterne giver os også nogle værktøjer til at håndtere menneskelivet bedre."

Mange af de mest afgørende eksperimenter ville dog aldrig blive gennemført i dag, påpeger han. De vil blive stemplet som uetiske, fordi de udsætter forsøgspersonerne for en ofte meget voldsom følelsesmæssig reaktion.

Samtidig har der i 1980'erne og 1990'erne været en generel bevægelse væk fra det traditionelt videnskabelige over i retning af det mere diskuterende, selverfarede og filosofiske. Den strømning er dog ved at vende igen, fornemmer han. De psykologistuderende giver i stigende grad udtryk for at være trætte af de åbne debatter og forlanger videnskabelige beviser. De kan kun komme gennem veltilrettelagte eksperimenter.

"Vi har brug for eksempelvis en opdatering af Wilgrams lydighedseksperiment, for mange vil ikke tro på, at det stadig er flertallet, der er i stand til at gøre forfærdelige ting. Og jeg tror faktisk på, at der er en åbning for den slags eksperimenter på vej. De yngre og de kommende psykologer har en længsel efter konkret videnskab efter mange års snak, teori og spekulation. Vi skal selvfølgelig stadig diskutere, men lad os gøre det med udgangspunkt i mere sikker viden," siger Henrik Høeg-Olesen.

henriksen@k.dk