Kai Sørlander |
25. maj 2011
I SIT INDLÆG den 10. maj hævder Steen Marqvard Rasmussen, at det filosofiske spørgsmål om, hvorledes vi rationelt bør indrette vort fælles samfund, ikke kan besvares.
Dette begrunder han i første omgang på, at "der ikke findes én sammenhængende rationalitet, som kan overtrumfe alt andet". Og det skyldes så i næste omgang, at "vi lever i en hyperkompleks verden, som ingen reelt kan overskue".
Marqvard Rasmussen tager fejl, når han tror, at den anden af disse påstande understøtter den første. Det er rigtigt, at vi lever i en hyperkompleks verden, som ingen reelt kan overskue. Men det er ikke rigtigt, at der ikke findes en universelt gyldig rationalitet, som sætter uomgængelige betingelser for, hvad der er muligt.
Faktisk kan vi ikke meningsfuldt fastslå, at vi alle bør bøje os for, at virkeligheden er uoverskuelig, uden at forudsætte, at rationaliteten er én og universel.
Mens virkeligheden er uoverskuelig, så er det system af grundbegreber, som er forudsat beskrivelsen af enhver mulig virkelighed, afgrænset og universelt gyldigt.
Skulle dette forekomme dunkelt, så kan man hente lys i mine bøger.
I øvrigt er jeg enig med Marqvard Rasmussen i, at det er et åbent spørgsmål, hvorledes højt uddannelsesniveau og religiøs baggrund vil komme til at spille sammen i den fortsatte udvikling af den demokratiske styreform.
Blot vil jeg stadigt fastholde, at det på grund af den indholdsmæssige forskel – alt andet lige – er lettere at forene kristendommen med en sekulær demokratisk orden end at gøre det samme med islam.
Kai Sørlander,
filosof og forfatter,
Løvetandsvej 21,
Brønshøj