MED AFSTEMNING Længere fængselsophold er ikke svaret på al kriminalitet, skriver Kristeligt Dagblads lederskribent

Hvad mener du?

Der er brug for besindelse og for at få proportionerne på plads, når politikere, presse og befolkning drøfter straf, tryghed og kriminalitet.

Antallet af hjemmerøverier i Danmark var sidste år 22. Det er selvsagt 22 for mange, men når det er sagt, er der grund til at hæfte sig ved tallet. For berettiger en så relativt sjælden forbrydelse til så megen uro, som der er skabt i befolkningen? Og er det sandsynligt, at antallet vil komme længere ned, når straffen fordobles til fem år, som regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne netop er blevet enige om?

LÆS OGSÅ: Kan vi straffe os ud af kriminalitetsproblemerne?

Ifølge eksperterne er det ikke straffens længde, der optager de kriminelle mest, men derimod udsigten til eller risikoen for at blive fanget eller ej. Naturligvis skal man straffes, når man begår noget kriminelt, og naturligvis skal der slås hårdere ned, desto mere alvorlig og personfarlig kriminalitet der er tale om. Men man må også se i øjnene, at strengere straf ikke er svaret på alt – herunder utryghed.

LÆS OGSÅ: Højere straf skal standse hjemmerøvere

I de seneste år er kriminaliteten lykkeligvis faldet i Danmark, dog med den vigtige tilføjelse, at dette ikke gælder for de groveste lovovertrædelser. Traditionelt har man straffet af tre årsager: Befolkningens retsfølelse – altså at sikre en fornemmelse af, at retfærdigheden sker fyldest. Rehabilitering, altså at den straffede kommer ud som et bedre menneske, og endelig for at holde de kriminelle fra gaden ud fra devisen om, at så længe man sidder inde, begår man ikke nye ulovligheder. Det sidste er selvfølgelig sandt, men spørgsmålet er, om man kan nedbringe kriminaliteten i et samfund alene ved at satse på straf. Erfaringerne i den retning fra USA er ikke gode.

Når det gælder retsfølelsen, ved man, at der er andet end længere fængselsstraffe, der har betydning. For eksempel er det vigtigt, at der er synligt politi, at der er en vis risiko for at blive fanget, og at kriminelle hurtigt kommer for retten og efterfølgende kan komme i gang med at afsone straffen med det samme.

Hvad angår rehabilitering, er der heller ikke gode erfaringer. Man bliver ikke et bedre menneske af at sidde i fængsel – heller ikke selvom den slags steder før i tiden hed forbedringshuse. I dag ved man, at tilbagefaldsraten, det vil sige sandsynligheden for at vende tilbage til kriminalitet, er høj. Her er der måske noget at tage fat på. For hvis man kunne sikre, at flere indsatte og kriminelle havde udsigt til en hæderlig tilværelse med lovlig beskæftigelse efter endt strafafsoning, kunne vi muligvis nedbringe kriminaliteten yderligere.

Man må aldrig opgive håbet for det enkelte menneske og troen på, at det kan forbedre sig og blive resocialiseret.

kdh

VIDEO: Etiske dilemmaer i udmåling af straf: Video med medlem af Etikpanelet på etik.dk, lektor i filosofi på Roskilde Universitet, Thomas Søbirk Petersen: