På billedet ses et udsnit af Reims-katedralens facade, der er oplyst af et lysshow, så besøgende kan genopleve katedralens facade i de klare farver, som middelalderens kunstnere iklædte deres stenfigurer.
- Francois Nascimbeni/Scanpix.
Birthe B. Pedersen skriver fra Frankrig |
25. maj 2011
Katedralen i Reims i det nordøstlige Frankrig har symboliseret alliancen mellem den franske kongemagt og den kristne tro, siden frankerkongen Klodevig lod sig døbe i en kirke på samme sted i 496
I begyndelsen af maj i 1211 satte biskoppen af Reims, Albéric de Humbert, officielt byggeriet af byens nye katedral i gang. Året før var den oprindelige kirke brændt ned, og det var anledningen til at rejse en ny, monumental katedral på det sted, som allerede var et af den franske kristendoms vigtigste symboler. På dette sted, i en dengang ubetydelig kirke, lod frankerkongen Klodevig sig døbe i 496.
LÆS OGSÅ: Her er verdens 10 smukkeste kirker800-året for det første spadestik til den nye kate-dral markeres med en række begivenheder frem til oktober. 1,5 millioner turister besøger hvert år det gotiske mesterværk i Champagne-distriktets hovedstad små 150 kilometer fra Paris. Takket være et sofistikeret lysshow vil de sommeren igennem kunne genopleve katedralens facade i de klare farver, som middelalderens kunstnere iklædte deres stenfigurer.
Netop Reims-katedralens facade er berømt for sin mangfoldighed af skulpturer, en af Europas største samlinger af middelalderskulpturer og en af grundene til, at denne gotiske perle var selvskreven til UNESCO's liste over menneskehedens fælles kulturarv. Mest kendt er "den smilende engel", hvis ansigtsudtryk er kirkekunstens svar på Mona Lisas smil.
Men facaden befolkes også af de i alt 56 konger i "Kongegalleriet". Katedralen i Reims var de franske kongers kroningskatedral, hvor samtlige konger – på nær fem – siden lod sig krone. For siden Klodevigs dåb har katedralen i Reims markeret det tætte bånd, som frem til den franske revolution knyttede det franske monarki til den katolske kirke.
"Katedralen i Reims er symbolet på pagten mel- lem kongemagten og kir- ken og dermed også symbolet på kongemagtens legitimitet. Det er det, der vises med kongeskulpturerne omkring Klodevig og Rémi, der døbte frankerkongen.
Katedralens facade er en åben historiebog," siger Patrick Demouy, professor i katolsk historie og en af de eksperter, som deltager i nogle af de mange konferencer i forbindelse med 800-året.
Denne historiebog blev alvorligt beskadiget under Første Verdenskrig, hvor katedralen og Reims befandt sig midt på en af fronterne. 25 tyske bomber, som faldt på og omkring katedralen den 19. september 1914 og blev efterfulgt af en brand, havde nær taget livet af "Martyr-katedralen", som den derefter blev kaldt.
Det var i denne katedral, den tyske kansker Konrad Adenauer og den franske præsident Charles De Gaulle beseglede den fransk-tyske forsoning efter Anden Verdenskrig med en messe den 8. juli 1962.
bpedersen@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad