Det er ikke kaldet, den er gal med

De er sig klart bevidst, at de som præster er dem, der "bærer" kirken, og at det er afgørende, at de som personer er i stand til at vedligeholde denne tillid. Fordi de ser deres arbejde som et kald, er de levende optaget af at etablere mødesteder mellem folk og kirke, som tager højde for den virkelighed, folkekirken står i.

Forkyndelsen af evangeliet er for dem det helt centrale i embedet, og de ser det som en udfordring at finde nye veje og nye måder at organisere arbejdet på, så der gives rum til at gøre det, de finder nødvendigt for at få budskabet frem.

SOM HELHED bliver Brammings analyse utilstrækkelig. Dels fordi han ikke tager konteksten alvorligt. Folkekirkens strukturelle problemer kan ikke løses ved, at man begraver hovedet i fortidens busk. Dels fordi han ikke er opmærksom på, at forståelsen af kaldet hele tiden må være i bevægelse i en verden, der forandrer sig.

Teologisk kompetence er at kunne reflektere over, hvad ændringerne i samfundet generelt betyder for kirkens måde at organisere sig på, og hvordan kaldet udmøntes på nye vilkår. Det går ikke at fastholde en sogneideologi, der ikke længere har bund i den folkelige virkelighed, som det teologiske løsen, der skal redde folkekirken og dens præster. Det er derfor, den teologiske uddannelse er vigtig.

Kirsten Donskov Felter er ph.d. og akademisk medarbejder ved Center for Kirkeforskning ved Det Teologiske Fakultet i København