Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Ikke-troende får egen gravplads på kirkegård til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ikke-troende får egen gravplads på kirkegård

Her på Vestre Kirkegård i Aarhus oprettes nu Danmarks første begravelsesafsnit for ateister, helt ryddet for religiøse symboler.

- Axel Schütt/Scanpix

4 debatindlæg Hold mig opdateret

For første gang får ateister eget gravområde på en kirkegård. Aarhus Kommune opretter kirkegårdsafsnit helt renset for religiøse symboler. Andre kommuner ser positivt på lignende tiltag

Vestre Kirkegård i Aarhus kommer til efteråret til at udfylde en ekstra funktion.

Et område af kirkegården vil til den tid stå uden religiøse symboler og dermed fungere som gravplads for ikke-troende. Dermed bliver en dansk kirkegård for første gang nogensinde stillet til rådighed for personer, som ikke ønsker kors eller fredsduer ved graven.

LÆS OGSÅ: Hedensk bisættelse fremmer ligestilling

"Flere og flere melder sig ud af folkekirken, og i den sammenhæng har vi vurderet, at en stor del kunne ønske at ligge i et område uden religiøse symboler. Vi laver ikke et gravsted for ikke-troende, men et gravsted friholdt for religiøse symboler," siger Kim Gulvad Svendsen, afdelingschef for teknik og miljø i Aarhus Kommune.

Annonce
Gravområdet får plads i udkanten af kirkegården, hvor besøgende kan komme til næsten uden at passere andre grave eller religiøse symboler. Etableringen kommer hverken til at berøre eksisterende grave eller gøre indhug i kommunens kirkegårdsbudget, fastslår Kim Gulvad Svendsen.

Den kommende gravplads glæder Ateistisk Selskab, som siden efteråret 2008 har samarbejdet med Aarhus Kommune om tiltaget.

"Det er vigtigt at sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor religioner har monopol på at begrave folk. Alle mennesker har følelser forbundet med døden, og når jeg dør, vil det være mærkeligt for mine efterladte at begrave mig almindeligt på en kirkegård og derved kæde mig sammen med noget, jeg ikke har taget del i," siger formand Stinus Lindgren, som anser det for en bagatel, at kirkegårdsjorden er kristent indviet.

Ateistisk Selskab, som har omkring 1000 medlemmer på landsplan, har foruden Aarhus Kommune været i kontakt med København, Hundested, Svendborg og Frederikshavn, som alle har været positive over for gravpladser til ikke-troende. Foreløbig er et videre samarbejde med disse kommuner dog strandet på kommunernes stramme økonomi.

Dermed begrænser ikke-troende danskeres begravelsesmuligheder sig indtil videre til de skovgravpladser, som allerede er etableret flere steder i landet.

Fra øverste kirkelige instans i Aarhus hilser biskop Kjeld Holm den ikke-troende gravplads velkommen.

"Det er fint med en sådan form for gravplads, for hvorfor egentlig ikke? Det er en kommunal kirkegård og derfor rimeligt at imødekomme borgernes behov, hvilket Vestre Kirkegård allerede gør med både et muslimsk og et jødisk område," siger han.

Fra Menighedsfakultet i Aarhus efterlyser fakultetsleder Jørn Henrik Olsen en bedre kortlægning af ikke-troendes behov for en særskilt gravplads, for Danmark har en rig tradition for, at kirkegårde er kristent indviede steder.

"Man skal give hinanden stor frihed, hvad angår religion, og man skal ikke påtvinge folk en tro, de ikke ønsker. Men jeg kan bestemt ikke se, at den danske folkekirke skal lægge jord til ikke-troendes begravelser. Det kan ikke være kirkens opgave."

gehlert@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Ikke-troende får egen gravplads på kirkegård

Claus, publiceret d.25/05 13:57 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ikke-troende får egen gravplads på kirkegård
Tilykke.

Nu er ateisme officielt en religion.
Del Link

Sv. Ikke-troende får egen gravplads på kirkegård

Uafhængige, publiceret d.25/05 14:48 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ikke-troende får egen gravplads på kirkegård
Claus skrev:
Tilykke.

Nu er ateisme officielt en religion.

Sikke en omgang sludrer, noget bliver ikke en religion fordi en gruppe får tildelt deres egen gravplads. Så ville det også være en religion at være i hæren, da soldater, der dør i krig, mange steder også har egne gravpladser.

Mennesket skal begraves/brændes eller begge dele for at undgå sygedomme. At ville begraves sammen med den gruppe folk man mener man deler fællesskab med, gør ikke dette fællesskab alene til en religion. Igen SLUDRER. Hvorfor underviser folkeskolerne ikke i religionsdefinitioner? Så kunne fagligheden og niveauet holdes på et vis niveau.
Del Link

Religion er overtro - den ene værre end den anden.

kanla, publiceret d.27/05 22:28 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ikke-troende får egen gravplads på kirkegård
Det er latterligt fortsat at bilde børn ind, at der findes guder, profeter, en jesus og en muhammed, der begge "for til himmels" (muhammeds hastighed, hvormed han for til himmels er endnu ikke nøjagtig udregnet), - at der findes en himmel, et 2. liv efter det 1. (hvorfor så ikke et 3.?).
Kun 1/3 af alle mennesker "tror" rigtig. 1/3 tager afstand fra den herskende overtro i deres samfund, og 1/3 tvivler og ved ikke rigtigt.
Vi indoktrineres som børn med samfundets overtro (det burde forbydes, koranskoler som det værste) - ellers ville det kun være et fåtal, der var over-troende.
Men fest og højtidelighed skal der være ved dåb, ungdomsfest, bryllup og begravelse. Et fælles "åndehus" for alle overtroens religiøse former ville være passende - og så steder til at stede alle os borgere til hvile uden begrænsning af tro, overtro eller ingen tro. Jeg vil efter døden "befinde mig bedst" i det hjørne af kirkegården, der ikke er befængt med religiøse overtros-symboler. Men hvilken form for overtro, hver af os havde i livet, er jo til den tid ret ligegyldig...bare det ikke bliver en muslim, jeg kommer til at ligge ved siden af, for de har i levende live været tvunget til at pisse på min kultur på grund af deres dumme overtro.
Del Link

Sv. Religion er overtro - den ene værre end den anden.

Nederby Jessen, publiceret d.28/05 08:47 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ikke-troende får egen gravplads på kirkegård
kanla skrev:
Det er latterligt fortsat at bilde børn ind, at der findes guder, profeter, en jesus og en...


Jeg har lige kommenteret et af dine andre indlæg i en anden tråd. Her gentager du noget af det sludder, du skrev der. Toen på Jesus Kristus er ikke overtro, men troen på noget virkeligt. Det ved man, når man dagligt lever i troen. Lad os, der lever lykkeligt med en kristen tro, da få lov til det ligesom jeg vil respektere på din tro på, at det er overtro. Men enige bliver vi ikke.

Bjarne Nederby Jessen
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​