EU ønsker at belønne de 16 partnerskabslande i øst og syd, der leverer håndgribelige demokratiske fremskridt. Det kan for eksempel komme Tunesien til gode.
- Anis Mili/Reuters/Scanpix.
Rikke Albrechtsen |
26. maj 2011
"Mere for mere" bliver parolen fremover, når EU skal uddele midler i sine nærområder, hvis det står til EU-Kommissionen
Hvis I leverer en demokratisering af jeres samfund, leverer vi kolde kontanter, bedre adgang til vores markeder og en vej uden om visumkøen, når I vil besøge Europa.
Det var budskabet fra chefen for EU's udenrigstjeneste, Catherine Ashton, da hun sammen med sin kommissærkollega for udvidelse i går præsenterede udkastet til en ny samarbejdsmodel med EU's nabolande. Herunder også de nordafrikanske lande, der har spillet hovedrollen i det arabiske forår.
LÆS OGSÅ: Arabisk forår får hjælp af de rige landeUnder parolen "mere for mere" foreslår EU-politikerne at belønne dem blandt de 16 partnerskabslande i øst og syd, der leverer håndgribelige demokratiske fremskridt på områder som frie valg, forsamlingsfrihed, retssikkerhed og støtte til civilsamfundet.
"Vi baserer vores støtte på samarbejde, ikke på indblanding. Det er forhold baseret på en gensidig ansvarlighed, der går begge veje, og hvor begge sider vil kunne holde hinanden op på de aftalte mål," siger Catherine Ash-ton.
Ud over udsigten til nemmere adgang til unionen for varer, studerende og handelsrejsende har EU-kommissærerne fundet cirka 10 milliarder kroner at lægge oven i de eksisterende 42 milliarder, der er afsat til naboskabspolitikken for de to næste år, ligesom låne-mulighederne hos EU's investeringsbanker også øges. Penge, som landene skal kunne blive afskåret fra, hvis de ikke overholder de aftaler, de indgår med unionen.
Og noget for noget-modellen er gode takter, mener seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Fabrizio Tassinari, der forsker i EU's naboskabspolitik. For i det hidtidige samarbejde med naboregionerne har EU fokuseret mere på gode relationer og samhandel med siddende regimer og mindre på, hvordan de behandlede deres befolkninger. Hvilket er blevet pinligt tydeligt nu, hvor det ser ud, som om EU konsekvent har holdt med de forkerte i konflikterne i Nordafrika.
"Hvis EU kan bringe noget mere troværdighed og sammenhæng ind i politikken, er det allerede gode nyheder," siger forskeren.
En erkendelse, der også er ved at slå igennem i Bruxelles.
"En af de lektier, vi har lært gennem de seneste år, er, at vi bliver nødt til at presse mere på i forhold til politiske reformer og menneskerettigheder," sagde EU-Kommissionens formand, Jose Manuel Barroso, tidligere på ugen.
Men særligt den del af af-talen, der handler om visa-facilitering, risikerer at møde massiv modvind, når forslaget overgår til de 27 medlemslande og Europa-Parlamentet til beslutning. For selvom EU-Kommissionen har foreslået at indsætte en nødbremse i eventuelle vi-sumaftaler, så de kan suspenderes, hvis man opdager, at folk bliver hængende i unionen ulovligt eller misbruger dem til at søge asyl i stedet, så er al tale om nemmere adgang udefra meget upopulær i mange lande.
"Kommissionen har hidtil vist meget lidt forståelse for det politiske pres, der ligger på medlemsstaterne. Både fra indvandrerne selv og fra højrefløjen, hvilket også gælder i Danmark. Det bliver helt uundgåeligt den store elefant i rummet," siger Fabrizio Tassinari.
albrechtsen@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad