Stormoskéer vækker stærke følelser i hele Europa

moskédebat I byer som London, Köln, Milano og Göteborg er der protester mod opførelsen af store moskéer. De islamiske bygningsværker på europæisk jord gør det tydeligt, at islam er en del af samfundet, og det rammer den nationale identitet

London Central Mosque i Regents Park er Storbritanniens største moské. Den blev indviet i 1977 og har fremstået som moderat. I 2007 afslørede et program på den britiske tv-station Channel Four, at imamer i blandt andet Central Mosque agiterede for, at kvinder var dummere end mænd. Samme år blev der indsamlet 275.000 underskrifter mod planerne om at bygge en stor moské nær den olympiske by i London.
London Central Mosque i Regents Park er Storbritanniens største moské. Den blev indviet i 1977 og har fremstået som moderat. I 2007 afslørede et program på den britiske tv-station Channel Four, at imamer i blandt andet Central Mosque agiterede for, at kvinder var dummere end mænd. Samme år blev der indsamlet 275.000 underskrifter mod planerne om at bygge en stor moské nær den olympiske by i London. . Foto: Robert Harding Images.

"Vi er vældig bekymrede. En iransk-støttet stormoské i København kan blive en propagandamaskine og et aktiv for yderligtgående shiaislam i hele Skandinavien."

Ordene kommer fra en af Norges skarpeste tunger i moskédebatten, Hege Storhaug. Gennem de seneste mange år har den norske journalist beskæftiget sig med, hvad hun betragter som truslen fra yderligtgående islamister. Som informationschef i den norske tænketank "Human Rights Service" var hun for et par år siden med til at kortlægge ekstremisme i det norske moskémiljø. Og konklusionen var ifølge Hege Storhaug ikke til at tage fejl af.

LÆS OGSÅ: Dansk debat om moskéer er som i resten af Europa

"Vi fandt ud af, at de moskéer, vi undersøgte, stod for klassisk sharia. Moskéerne var stærkt præget af religionspolitiske bevægelser i hjemlandet og var ledet af imamer med værdier, som er i fuld kollision med vores vestlige demokrati og ikke mindst synet på kvindens position og retten til frafald i islam," siger Hege Storhaug.

Hege Storhaug er en af de europæiske stemmer, der i disse år protesterer, når muslimske grupper præsenterer deres mosképlaner.

I Danmark er det især planerne om at opføre en iranskstøttet moské i Københavns nordvestkvarter samt en stor sunnimuslimsk moské på Amager, der har givet debat. Men over hele Europa vækker opførelsen af store moskéer stærke følelser.

Senest har byggeriet af en moské i Göteborg fået højreradikale på gaden, og Italiens præsident Berlusconi blandede sig i denne uge i debatten i Milano, da han tog afstand fra planerne om at opføre en stor moské.

Argumenterne i den europæiske debat er forbavsende ens. Det fortæller den svenske islamforsker Göran Larsson fra universitetet i Göteborg, der har været med til at undersøge europæiske moskékonflikter.

"Diskussionen er vældigt lig hinanden, hvad enten den foregår i Holland, Sverige eller Norge. Moskémodstanderne samler en alliance af grupper, der indbyrdes er meget forskellige. For eksempel kristne grupper, feminister, ateister og højreradikale, og de udveksler synspunkter på internettet," siger Göran Larsson. Fra modstanderside er argumenterne, at moskéen rent arkitektonisk ikke passer ind i bybilledet, at en moské i lokalområdet vil betyde faldende huspriser, at moskéen er betalt af totalitære regimer, og at den risikerer at blive arnested for politisk og religiøs ekstremisme.

Tilhængerne fremhæver til gengæld, at individet har ret til at udøve sin tro, og at truslen om terror og ekstremisme alt andet lige bliver mindre, når islam rykker væk fra baggården og ind i en stor bygning, der nyder offentlig bevågenhed.

Set i et historisk perspektiv er moskémodstanden et relativt nyt fænomen.

"Der blev også bygget store moskéer i perioden 1970-1990, men det interessante er, at modstanden mod moskéerne i Europa først for alvor er kommet op de seneste ti år," forklarer Stefano Allievi, der er professor i sociologi ved universitetet i den italienske by Padua, og sidste år offentliggjorde en stor undersøgelse af konflikten omkring europæiske moskéer for tænketanken the Network of European Foundations.

Stefano Allievi fremhæver, at modstanden mod moskéer har flere årsager: Først og fremmest er den muslimske minoritet i Europa ifølge Allievis rapport vokset til mere end 17 millioner mennesker. Samtidig har terrortruslen efter 11. september 2001 øget befolkningens frygt for islamisk ekstremisme, og endelig har islamkritiske politikere de senere år fået langt mere politisk fodfæste.

Et af de forhold, der vækker størst bekymring, er, at åbenbare diktaturstater som Saudi-Arabien og Iran finansierer store moskéer.

Det får kritikerne til at frygte, at de to lande vil bruge moskéerne som politisk og religiøs forpost.

Omvendt siger tilhængerne, at der til dato ikke er beviser for denne påstand.

Ifølge Göran Larsson er et af problemerne i debatten, at der ikke er nogen kvalificeret viden om betydningen af de udenlandske sponsorer.

"Argumenterne er påstand mod påstand, for vi mangler forskning om, hvad oprettelsen af saudisk- og iransk-støttede moskéer reelt betyder for udbredelsen af ekstremisme og den teologiske linje," siger Göran Larsson og fortsætter:

"Umiddelbart er der ingen grund til at tro, at ekstremisme og voldskriminalitet er mindre i kælderlokalet end i en stor moské, der nyder pressens bevågenhed. Hvis vi for eksempel ser på den store moské i Stockholm, så er den jo et mødested, hvor også ikke-muslimer og pressen kan komme på besøg."

Göran Larsson understreger samtidigl, at nationale interesser spiller en vis rolle for de lande, der donerer penge til moskéer:

"Journalisterne har beskæftiget sig meget med Saudi-Arabien og Iran, men et land som Tyrkiet betaler løn til mange imamer i Europa. Og de pågældende imamer kan derfor ikke tale frit om minoriteternes forhold i Tyrkiet," lyder det fra Göran Larsson.

Stefano Allievi er ikke i tvivl om, at moskédebatten i Europa er så heftig, fordi opblomstringen af store moskéer med høje minareter gør op med forestillingen om at være borger i et homogent samfund.

"På den ene side er der for en europæer ikke noget mere naturligt, end at en muslimsk menighed skal have ret til at udøve sin tro. På den anden side er moské-konflikterne et udtryk for en skepsis mod islam i Europa. Nogle ønsker ikke et islamisk symbol som en moské i deres land," siger Stefano Allievi.

Sune Lægaard, der er lektor ved Institut for Kultur og Identitet på Roskilde Universitet, understreger også, at opbygningen af moskéer rører ved den nationale identitet.

"Debatten har nogle steder kørt meget voldsomt i Europa. I Köln har nogle modstandere af det store moskébyggeri ligefrem sidestillet islam og nazisme. I Sloveniens hovedstad, Ljubljana, har myndighederne for eksempel forhalet opførelsen af en moské, selvom det traditionelt er et land med en muslimsk minoritet," siger Sune Lægaard og fortsætter:

"Moskéen rører ved vores følelser, fordi den gør det tydeligt, at islam er en del af samfundet. Det tvinger os til at revidere den grundlæggende forestilling om os selv. Selvom det er et spørgsmål om følelser, er det et forhold, politikerne må tage alvorligt." Ifølge Sune Lægaard understreger opførelsen af store moskéer herhjemme, at et land som Danmark ikke er et homogent samfund, men at danskerne bor sammen med 200.000 muslimer, som ikke rejser hjem igen.

soendergaard@k.dk

Det var i Taiba-moskéen i Hamburg, som tidligere hed al-Quds, at Mohammed Atta og flere af hans medskyldige bad og planlagde attentaterne i USA den 11. september 2001, og moskéen bliver i det hele taget betragtet som arnested for terrorisme. I efteråret 2010 rykkede politi og specialstyrker ind, konfiskerede computere og dokumenter og lukkede stedet. Det skete efter afsløringen af, at flere af moskéens tilhængere havde sluttet sig til terrorister i Usbekistans islamiske bevægelse. – Foto: Scanpix.