Et eksempel på grønvaskning er Statoils fem procent bioætanol i benzinen, som de for nogle år siden markedsførte som værende grøn benzin. Reklamerne viste biler kørende rundt med græs på taget, skriver Kristine Stricker Hestebech.
- Scanpix.
Kristine Stricker Hestebech |
26. maj 2011
Det er ikke nemt at ville være en grøn forbruger, hvis man vil drikke andet end vand. Men nu er der så kommet en vejledning til virksomhederne fra forbrugerombudsmanden om, hvordan man undgår grønvaskning, skriver Kristine Stricker Hestebech
Du ved, at der er noget, der hedder hvidvaskning af penge. Men ved du også, at der er noget, der hedder grønvaskning af produkter? Når en virksomhed eller en producent markedsfører sit produkt som værende grønnere, end det i virkeligheden er?
Et eksempel er Statoils fem procent bioætanol i benzinen, som de for nogle år siden markedsførte som værende grøn benzin. Reklamerne viste biler kørende rundt med græs på taget. En decideret vildledning, da bioætanolen udgør så lille en del af den samlede benzin, at man næppe kan kalde den for grøn. Derudover foreligger der ingen videnskabelig dokumentation på, at bioætanol er mindre klimaskadelig end benzin.
LÆS OGSÅ: Smæk til vildledende grøn markedsføring
I P1's Klima og Miljø i mandags tog Julie Søgaard Greenpeace under armen og gik i det lokale supermarked på jagt efter grønne produkter, som måske ikke er helt så grønne, som de giver sig ud for at være. De standsede ved Coca Colas flaske "the plant bottle", hvor fem procent af emballagen kommer fra et nedbrydeligt stof. Der står ikke hvilken slags stof. Ikke engang på deres hjemmeside. Er det biomasse fra regnskoven? Eller er det fra palmeolie? Sidstnævnte lyder umiddelbart meget godt i mine ører, men nej, for palmerne dyrkes på regnskovsfældet jord, og hvor regnskoven bare suger CO2 til sig år efter år, lever en palmeplantage ikke ret mange år, før palmerne må fældes, jorden kunstgødes og nye palmer plantes. Altså et klimaregnskab, der går i minus.
Under klimatopmødet i København i 2009 stod firmaer i kø for at promovere deres mere eller mindre grønne produkter. Også Coca Cola. Ud af "the plant bottle" flød et paradis af træer og blomster. Den gamle regnskovsbeskytter og miljøorganisation Nepenthes klagede til forbrugerombudsmanden. Her, næsten halvandet år efter, er intet endnu sket. Det er komplekst stof, der kræver en tværfaglig tilgang, som tager tid. Men noget sker. Statoils bioætanol-reklamer fik de en bøde for, fordi de vildledte forbrugeren.
Det er ikke nemt at ville være en grøn forbruger, hvis man vil drikke andet end vand. Men nu er der så kommet en vejledning til virksomhederne fra forbrugerombudsmanden om, hvordan man undgår grønvaskning. Producenterne må eksempelvis ikke sige, at et givent produkt er grønt, blot fordi to procent af det er klimaneutralt. Ej heller at produktet er 100 procent naturligt, fordi de enkelte dele i varen er naturligt forekommende. Det er formaldehyd og arsenik også.
Forbrugerombudsmanden håber, at vejledningen kan være med til at hjælpe virksomhederne, så de undgår grønvask og dermed vildledning af forbrugerne. Ja, lad os håbe det. Der er blot så lang sagsbehandlingstid, at producenterne når at tjene godt på deres grønvaskede produkter.
Klima og Miljø er et fantastisk forbrugeroplysende program, som jeg håber skolelærerne lytter til indimellem, så de sammen med os forældre kan ruste vores børn og unge til at begå sig i den mere og mere komplekse forbrugerjungle.
Kristine Stricker Hestbech, sognepræst og foredragsholder
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad