Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Der er en giftig tankegang i Pakistan til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er en giftig tankegang i Pakistan

"Jeg mistede min far, min ven og min helt på grund af den ideologi," siger Shehrbano Taseer, der er datter af guvernør Salmaan Taseer, der blev myrdet af radikale islamister efter at have kritiseret Pakistans blasfemilove, som forbyder kritik af islam.

- Bjarne Nørum.

Kommenter Hold mig opdateret

Datteren til den myrdede guvernør Salmaan Taseer giver blandt andet koranskolerne skylden for religiøs intolerance i Pakistan

Shehrbano Taseer har oplevet den religiøse intolerance i Pakistan på nærmeste hold. Den 4. januar i år blev hendes far, Salmaan Taseer, guvernør i delstaten Punjab, brutalt myrdet af sin livvagt. Fra tæt hold sendte Mumtaz Qadri 27 kugler ind i ryggen på den mand, han var ansat til at passe på.

"Det betyder, at gerningsmanden faktisk havde tid til at lade sin pistol igen, så intet blev overladt til tilfældighederne," siger Shehrbano Taseer.

LÆS OGSÅ: Kristne pakistanere kræver retfærdighed efter ministermord

Ordene kommer fattet fra den 22-årige kvinde. Hun er journalist og arbejder i Pakistan for det amerikanske magasin Newsweek. Men siden januar har den religiøse intolerance fra ekstreme islamister optaget meget af hendes tid. Kristeligt Dagblad møder hende i London hos tænketanken Quilliam Foundation, som arbejder for at bekæmpe religiøs ekstremisme.

Annonce
For Shehrbano Taseer begynder historien i november sidste år, da hendes far kritiserede blasfemilovene i Pakistan.

"Min far sagde i et interview, at Pakistans flag var grønt og hvidt, og at det hvide repræsenterede mindretallene. For ham var det et spørgsmål om medmenneskelighed, men de gjorde det til et spørgsmål om religion. Sagen viser, at hvis du tror på noget i Pakistan, skal du være villig til at dø for det," fortæller Shehrbano Taseer.

Sammen med familien var hun vidne til, at gerningsmanden Mumtaz Qadri blev hyldet og gav tv-interview fra fængslet. Selv advokater overøste ham med lyserøde rosenblade.

"Det tog os to måneder at finde en advokat trods de klare beviser, mens morderen uden problemer fik advokater, og selv præsidenten for advokatsamfundet støttede ham," siger hun.

Men det var ikke kun advokater, der var bange for at sætte sig op mod de ekstremistiske muslimer i landet. Imam efter imam sagde nej til at forestå faderens begravelsen.

"Det var der, den skræmmende virkelighed gik op for mig. Der er et voksende giftigt miljø og en tankegang, hvor mord bliver begået i Guds navn," siger Shehr- bano Taseer, der ikke kan få øje på noget andet land, hvor radikal islamisme bliver praktiseret så åbenlyst.

Meget stammer fra koranskoler, madrasaer, hvor muslimske lærde står for undervisningen. Mange af dem er finansieret af den ultrakonservative og puritanske saudiske wahabi-bevægelse.

"Undervisningen er næsten ikke underlagt kontrol. Her lærer ni-årige børn ikke historie og matematik, men våbenbrug, og hvordan de tager en selvmordsvest på. De underviser ikke i, hvordan børn skal leve, men hvordan de skal dø," lyder anklagen, som bliver fulgt op med tilføjelsen om, at ikke alle madrasaer er eksponenter for de mere radikale fløje i islam.

For Shehrbano Taseer handler det også om uligheden i landet, hvor der ikke er noget alternativ for mange fattige forældre.

"Hvis du har seks børn, kan du ikke sige nej til at sende børnene i en skole, hvor de ikke alene får tilbudt uddannelse, men også et måltid mad – og regeringen tilbyder dem ikke et alternativ."

Shehrbano Taseer peger på, at det ikke er nok at give udviklingshjælp og bygge nye skoler. Der skal tages hånd om selve problemet.

"Mange peger fingre ad Pakistan og siger, at det er Pakistans problem. Men det meste kommer fra Saudi-Arabien, som eksporterer deres wahabisme. Mere moderate muslimer, som dyrker sufismen, er under pres af wahabismen. Mange er døde, og jeg har mistet min far på grund af den tankegang," siger Shehrbano Taseer, som også kritiserer USA, fordi landet støttede de radikale muslimer i kampen mod den sovjetiske besættelse af Afghanistan.

Resultatet er, at radikale prædikanter kan slippe af sted med hvad som helst.

"Der er en atmosfære af frygt, og folk føler, de har ryggen mod muren. Der er også meget godt arbejde, men wahabister har en tendens til at skubbe alle ud, der ikke deler deres version af islam," siger Shehrbano Taseer.

Hun understreger samtidig, at islam efter hendes opfattelse er en af de religioner, der har udviklet sig mest og giver de bedste svar i den moderne verden.

For Pakistan er problemet, at folk ikke er opdraget til at tænke selv og stille spørgsmål. Shehr-bano Taseer tilhører selv den velstillede og vestligt uddannede del af befolkningen, som også når ud til et internationalt publikum.

Internationale politikere og trosledere som pave Benedikt XVI og Rowan Williams, ærkebiskoppen af Canterbury, har kritiseret landets blasfemilove og ikke mindst forfølgelsen af kristne.

"Min fars død har haft en global effekt. Men det mærker du ikke i Pakistan, hvor vi stadig ser nye blasfemisager," siger Shehrbano Taseer.

norum@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​