Flere efterskolepladser til indvandrere

Ifølge rapporten har over halvdelen af landets efterskoler i efteråret ikke lærere med linjefag eller efteruddannelse i andetsprogspædagogik.

Men med flere integrationselever er der brug for endnu flere specialuddannede lærere. Uddannelse er nemlig meget vigtigt for den pædagogiske kvalitet i undervisningen i dansk som andetsprog, påpeger Anne Holmen.

"Det er ligesom med eksempelvis fransk. Bare fordi man taler det, betyder det ikke, at man kan undervise i det. Samtidig er det for integrationen vigtigt med en generelt rummelig kommunikationskultur på skolerne, så vi ikke får tavse elever med dansk som andetsprog," siger hun.

Den problematik er de opmærksomme på i Efterskoleforeningen, hvor de umiddelbart efter EVA's rapport i efteråret oprettede korte efteruddannelseskurser, fortæller Maren Ottar Hessner. 40 lærere har indtil nu været på kurset, og langt flere har vist interesse for de fremtidige uddannelsesforløb.

Men de ideelle forhold må man stadig spejde langt efter, mener cand.pæd. i pædagogisk sociologi og evalueringskonsulent i EVA Kristine Cecilie Zacho Pedersen.

"Efteruddannelse er en god start, men på den lange bane kan man lade sig inspirere af folkeskolerne, hvor der typisk er en til to lærere med særlige kompetencer i dansk som andetsprog," siger hun.

Og undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) er parat til at drøfte, om der skal nye tiltag til for at få integrationsprocessen og danskundervisningen helt på skinner.

"Der skal kun lyde en uforbeholden ros fra mig til efterskolerne, og hvis udviklingen fortsætter, vil jeg gerne invitere efterskolerne til at diskutere, om der skal afsættes yderligere midler til nye initiativer," siger han.

dalsgaard@k.dk