Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Mere tålsomhed til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mere tålsomhed

Emneord for denne artikel

religiøse symboler | muslimer | kristne | kors | ateisme | sekularisme | gravsted | følsomme
flexblock
1 debatindlæg Hold mig opdateret

Både ateister, muslimer og kristne er for følsomme

I Aarhus har Ateistisk Selskab fået et hjørne af kirkegården, hvor de gudløse kan stedes til hvile med god samvittighed. Det er arrangeret sådan, at ateisterne næsten er fri for at møde religiøse symboler, når de kommer ind fra gaden. De har dog måttet indgå det kompromis, at fire-fem kristne gravsteder, som der stadig betales for, bærer diskrete kors.
Den røde tråd i ateisternes kamp har i årevis været at kunne leve et liv uden at blive påvirket af religiøse udtryk i skolen, sangtraditionen og staten. Argumentet har været, at det er et overgreb på ikke-religiøse menneskers frihedsret at møde religiøs påvirkning.

Mange danske muslimer har ligeledes argumenteret med, at forskellige former for kritisk påvirkning er krænkende. En københavnsk galleriejer, der udstillede erotiske malerier af gammeltestamentlige skikkelser, fortalte på religion.dk, at hun aldrig ville risikere den samme fremstilling af muslimske skikkelser af frygt for problemer.
Det kan således betale sig at have krænkede følelser. Og det har kristne også opdaget. For nylig påberåbte en gruppe missionske og frikirkelige borgere i Vejen sig krænkethedens helle på grund af en bygning med konturer af skulpturen "Trold der vejrer kristenblod". Og de fik den fjernet.

Annonce
Sekularisterne argumenterer ud fra en rettighedstænkning, som spreder sig i Danmark for tiden, og den fører os imod den triste retssalsmoral, der blandt andet ses i USA, hvor centrale samfundsspørgsmål afgøres juridisk. Udviklingen har svækket vores evne til at møde det anderledes med argumenter og tåle det. I stedet bekriger vi det med lobbykampe og stævninger.

Det burde være kristendommens adelsmærke at tåle meget, og der findes derfor meget få kristne, der håber på en verden uden ateister, mens en del ateister jo ikke lægger skjul på, at al religion bør forgå. Ateist-ikonet Sam Harris har netop skrevet en bog, der hedder "End of Faith" – på dansk: Troens endeligt.

Men både ateister, muslimer og kristne i det multireligiøse Danmark må tillære sig tålsomhed over for anderledes symboler. Og tålsomheden må være gensidig. Der er ikke meget ræson i sekularister, der påberåber sig retten til at gå igennem livet upåvirket af religiøse mennesker, mens det omvendte ikke accepteres: at religiøse mennesker kan gå igennem livet uden areligiøs påvirkning.

Derfor må man med glæde notere sig, at ateisterne har taget det første lille skridt væk fra deres puritanisme ved at acceptere en håndfuld gravsten med kors og en evighed i indviet jord. Måske vil de næste gang kunne tåle synet af kors på vej til deres gravsteder, ligesom ejerne af de kristne gravsten må tåle ateisternes åndløse gravkultur.

AEM
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Mere tålsomhed

Jesper, publiceret d.26/05 19:43 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Mere tålsomhed
Der bliver fra start lagt op til et kæmpe stråmands-argument med sætningen:
Argumentet har været, at det er et overgreb på ikke-religiøse menneskers frihedsret at møde religiøs påvirkning.

Stinus fra Ateistisk Selskab fremlægger klart og tydeligt, at de kors ("kristne symboler") der ses omkring andre steder på kirkegården, ikke er det mindste til gene. Hvad der er vigtigt, er at folk der ikke tror - hvad enten det er folk der bekender sig til nihilisme, naturalisme, ateistisk eksistentialisme mv. - slipper for at have et kors plantet lige over deres grav, eftersom at det ville virke mærkeligt at plante det der, nu hvor personen man begraver ikke tror det mindste på det. Og at ateister helst ikke vil have et kors plantet over deres biologisk uaktuelle legeme, har heller ikke det mindste at gøre med hvorvidt ateister vil have religion fjernet fra "verden".
Der synes i øvrigt, at være en vis mængde af hykleri til stede, når Hr. Madsen i ovenstående leder klandrer ateister for at ville "udrydde" religion. Det er ikke sekularister, der sidder, og skriver artikler om, at de unge er begyndt at blive mere gudstroende, og vi altså derfor er nødt til, at sætte mere effektivt ind hos ungdommen for at lokke dem til ateismen, og undgå at de bliver gudstroende hen af vejen!
Og pop-smart kan man også være; ved at nævne et af de litterære værker fra "det ateistiske ikon" og neurologen Sam Harris synes man at vide noget om oppositionens argumenter. Men "netop skrevet"? Bogen er fra 2004. Jeg er nødt til at sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt AEM overhovedet har læst bogen, eller om overskriften på den blot var passende let at bruge i konteksten; hvilket så vidt jeg husker er noget der er blevet gjort før, sidst med undertitlen på C. Hitchens' værk: "Hvordan Religion Forgifter Alt". Har skribenten overhovedet sat sig ind i, hvad sætningen er en reference til? Eller var resuméet på bagsiden nok til at danne sig en mening om sekularisternes fanatisme?

Jeg glæder mig ved, at folk der ikke er kristne, nu har fået et gravsted hvor deres efterladte ikke behøver, samtidig med at føle den sorg vi alle føler ved et nært tab, også skal stå og have en vis akavet fornemmelse i maven, når kristendommens symbol på den ultimative form for selv-masochisme bliver fast-plantet i jorden over den afdøde, omend jeg selv som ateist er komplet ligeglad med hvor min krop bliver placeret. Man kunne mure det inde bag alteret i en Indre-Missionsk kirke for min skyld.
Men denne leder er vel et godt eksempel på teolog-filosoffen Løgstrups idé angående "fornærmelsen": vil man ikke se hvad der er galt ved én selv, kan man altid bare projicere.

Ingen religioner eller religiøse tager skade af ateisternes "åndløse gravkultur" - men det er selvfølgelig altid godt at skabe et fjendebillede; det giver folk noget at samles om.
Del Link

flexblock

Tidligere ledere

Åbenhed om levende aborter

Smagløs udstilling

Til kamp for åndelig velfærd

Nej til Villy Søvndals mærker

Retsstat med blinde vinkler

Ud af vækstens vold

Bevar den folkelige forankring

Kvinderne i Afghanistan

Mellem stat og marked

Stil krav til pleje af mennesker

Den vigtige retssag i Haag

Helligdage bør være hellige

En dobbelt syrisk tragedie

Uproblematisk, men ...

Syg skyldforståelse er over os

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​