Portræt af Mladic: Stoler I ikke på mig?

Mens den jugoslaviske opløsning gik i gang i 1991, blev Mladic sendt til Kroatien for at bistå de serbiske nationalisters kamp mod den kroatiske hær. Året efter overtog han kommandoen for den jugoslaviske hær i Sarajevo.

Med et var han skudt frem i forreste linje sammen med de bosniske serberes politiske leder, Radovan Karadzic. Krigen i Bosnien brød ud.

Mladic slap terroren løs. Muslimske og kroatiske landsbyer blev indtaget, beboere blev summarisk henrettet. Kvinder voldtaget, og huse brændt ned. Op mod to millioner mennesker flygtede eller blev fordrevet. 100.000 mistede livet.

Fra de bosniske serberes hovedstad, Pale, styrede Mladic og Karadzic offensiven. Men Sarajevo holdt stand mod de bosnisk-serbiske angribere.

Det forhindrede ikke Mladic i fra bjergene omkring Sarajevo at sende granater - dag ud og dag ind i tre år - mod byens paniske borgere.
Men efter Srebrenica i sommeren 1995 var spillet ude for Mladic. USA og Nato greb ind, FN's krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien anklagede Mladic for folkemord og forbrydelser mod menneskeheden.

Hans datter Ana havde året inden taget sit eget liv. Flere oplysninger har peget på, at hun udviklede en depression, da det gik op for hende, hvad faderen deltog i.

Der gik mere end 15 år, før Mladic omsider blev anholdt for at blive stillet til ansvar for sine forbrydelser.

Næsten intet er kendt om hans opholdssteder. Men tilsyneladende forblev han på den jugoslaviske hærs lønningsliste en række år efter krigen i Bosnien.

Det har ført til mange spekulationer om, at hæren dækkede over ham og sørgede for skjulesteder til ham.

Da Serbiens stærke mand, Slobodan Milosevic, blev fordrevet i 2000, summede Beograd af historier om, at Mladic havde slået sig ned i den serbiske hovedstad.

Først torsdag den 26. maj 2011 var det slut.

- I dag, tidligt i morges, anholdt vi Ratko Mladic, fortalte præsident Boris Tadic på et pressemøde. Mladics næste rejse går til FN's krigsforbryderdomstol i Haag.

/ritzau/