Gennem gader og stræder med Grundtvig

"Grundtvig må erfare, at hans litterære værker ikke bliver påskønnet," siger Christian Steffensen og forklarer, at digtet "De levendes land" bliver gennembruddet i 1824, og skuespilleren læser med stor affektion en strofe højt fra mappen.

Dernæst påpeger han kirkens udsmykning, der med sine mange buttede engle skuende fra hjørner, loft og søjler sandsynligvis har inspireret Grundtvig til salmen "Velkommen igen Guds engle små" fra samme periode.

"Jeg reciterer," siger Christian Steffensen endnu en gang og runder dernæst den verbalt øretæveindbydende og stædige Grundtvig.

For i 1826 skrev Grundtvig "Kierkens Gienmæle" som en harmdirrende kritik af teologiprofessor H.N. Clausens person og værk "Catholicismens og Protestantismens Kirkeforfatning, Lære og Ritus". Professoren svarede igen med injurieanklager, han vandt sagen, og Grundtvig blev idømt livsvarig politicensur, hvilket fik den trodsige mand til at nedlægge sit præsteembede. Basta, bum.

Fra Vor Frelser Kirke går turen gennem Wildersgade, Torvegade og videre til Strandgade, hvor Grundtvig boede sit livs længste tid. Da den lille flok om manden med de store ord placerer sig ved mindepladen, stikker en af husets nuværende beboere hovedet ud ad vinduet og beder om lov til at være med på en lytter – hængende der får også han historien om Grundtvig, der i 1828 søgte kongen om lov til at rejse til England for at studere angelsaksiske skrifter.

"Og her dukker et begreb op, der kommer til at betyde meget for Grundtvig: Frihed. Frihed," næsten messer Christian Steffensen højtideligt. Han fortæller om Grundtvigs skrifter om den nordiske mytologi, om hans tilbagevenden til Danmark og om, hvordan han i 1832 får lov at blive aftenprædikant i Christianskirken et stenkast fra, hvor vi står.

Der er dog ikke tid til at undersøge den nærmere, og skuespilleren tager fat på fortællingen om, hvordan kongen i 1837 trodser gejstligheden og ophæver censuren over Grundtvig, der af ren lykke skriver "Moders navn er en himmelsk lyd". Og Christian Steffensen bryder uden varsel ud i sang på åben gade.

Gruppen lusker videre med bøjede nakker og opslåede kraver. Med de første smådråber af regn falder en kæk bemærkning om, hvordan mon sådan en pibekrave nu arter sig i regnvejr. Over Knippelsbro, langs Børsen og på Christiansborg Slotsplads præsenteres den politiske Grundtvigs virke. Hvilket også kan kaste en sang af sig, før turen går til Nybrogade ved vandet, op ad Knabrostræde til Strøget, via Skindergade til Store Kannikestræde, hvor Grundtvig i nummer 12 holdt sine "Mands minde"-foredrag for op mod 600 tilhørere ad gangen. Den kjoleklædte skuespiller fylder den smalle, brostensbelagte gade med sin røst, da han dramatisk læser højt fra den første af Grundtvigs taler i rækken. Og forbipasserende drejer hovederne af led.

Slutteligt lander den lille flok i Vartovs gård ved Rådhuspladsen, hvor Grundtvig var præst i sine sidste år. Med Grundtvigs død den 2. september 1872 slutter også vandringen, der var langt mere fyldig end her beskrevet. Med en fællessang, en tak og et leve udråbt for Christian Steffensen på opfordring fra en af tilhørerne rundes der af. Gruppen splittes, Købehavns larm bemærkes. Og skuespilleren ser midt i det hele igen lidt malplaceret ud i gevandterne.

dalsgaard@k.dk