Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Den røde forvirring til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den røde forvirring

1 debatindlæg Hold mig opdateret

Venstrefløjen er endt med at kæmpe for middelklassen

Det er et interessant opgør med sin egen venstreorienterede fortid, sociologen Henrik Dahl har i bogen "Spildte kræfter", som udkom forleden. Det mest interessante er ikke det noget uartikulerede overfald på Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt. Det er derimod overvejelserne om, hvad det overhovedet betyder at være venstreorienteret. I gamle dage var parolen jo "frihed, lighed og broderskab", og man stod på de udsatte og svages side.

På mange områder har partierne til venstre imidlertid foretaget det, man i gamle dage ville have kaldt et højresving. Man skal efterhånden lede længe efter SF'ere, der ønsker, at samfundet skal overtage produktionsmidlerne. Eller efter SF'ere, som er imod EU. Tværtimod fører SF sig nu frem som et erhvervsvenligt parti, der er mest optaget af at skabe vækst også i den private økonomi. I rets- og udlændingepolitikken har man slugt store dele af den politik, borgerlige regeringer har ført de seneste 10 år. Nu kræver det ikke den store analytiske kraft at gennemskue, at en del af holdningsskiftet har at gøre med udsigten til at komme i en regering. Det forklarer imidlertid slet ikke alle de forandringer, der er sket med venstrefløjen.

Den har bevæget sig langt væk fra udgangspunktet, præcis som det i øvrigt er sket for den borgerlige fløj. Her har man jo lært at elske den socialdemokratiske velfærd og afsky skattelettelser, i hvert fald når der er valgkamp. I dag kæmper alle om den store middelklasses gunst, og blikket for de dårligst stillede kan være svært at få øje på. For venstrefløjen handler det om at få fat i den del af middelklassen, som er offentligt ansatte, eller som lever af offentlige ydelser.

Venstrefløjen vil formentlig selv fremhæve, at den netop ønsker at give mere til de svageste i starthjælp og integrationsydelse. Men samtidig forsvarer man efterlønsordningen, som var den en hellig gral. Og ser helt bort fra, at netop den ordning udelukker de svageste, som ikke har været fast på arbejdsmarkedet hele livet, og i øvrigt lægger en kæmpe byrde på de kommende små generationer. At det skulle være specielt venstreorienteret, er forvirrende.

Annonce
hhh

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Kvinderne holder vensterfløjen i live.

kanla, publiceret d.27/05 23:36 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Den røde forvirring
Havde kvinder ikke stemmeret, var vensterfløjen død.

Som en pseudo-videnskab grænsende til religiøs-politisk overtro blev Marxismen udbredt og populær hos unge i slutningen af 1900-tallet. Som studerende i 68' skulle vi også læse marxistiske tekster. Det viste sig hurtigt, der var tale om et lukket univers, hvor det ene marxistiske begreb henviste til det andet. Marxismen var et afsondret lukket religiøst univers, der ikke førte eller kunne føre samfundet nogen steder hen. Imellem Venstre-Socialisterne på Vesterbro i Kbh. diskuterede vi meget, om "revolutionen" ville komme af sig selv, eller vi frelste skulle gøre noget. Marxismens uduelighed havde allerede viste sig til fulde i Ruslands diktatur og afsløredes endeligt ved Sovjetunionens sammenbrud i 1989.
Men SF indoktrinerer stadig sine unge proselyttere med marxismens outdatede og "religiøse" dogmer.
Den politisk-religiøse teori går man i vensterfløjen dog ikke længere så meget op. "Arbejderen" var tidligere ham, man ville redde. Og "slavehæren" skulle rejse sig. Men "arbejderen" var i 1989 blevet til borgerlige løn-slave, og dem, vensterfløjen så valgte at ville redde fra kapitalist-svinene i deres fortsat sort-hvide verden blev alle "små": de mindre bemidlede, de fattige, de underkuede, de fremmede, de udviste, alle mindre-tal.
Vensterfløjen gik fra at bestå af (outdatede) politisk-ideologiske partier, hvor der skulle kæmpes modigt på barrikaderne for "revolutionen" til at blive en slags "kristen-religiøse" omsorgspartier, hvor der i alle tilfælde blev og bliver taget den lille mands parti omtrent uden hensyn til sagens indhold.
-
Kamp tiltrækker mest mænd. Omsorg tiltrækker mest kvinder. Muslimer tiltrækkes også af omsorgen i det forbandede land, de er havnet i.
Del Link

flexblock

Tidligere ledere

Åbenhed om levende aborter

Smagløs udstilling

Til kamp for åndelig velfærd

Nej til Villy Søvndals mærker

Retsstat med blinde vinkler

Ud af vækstens vold

Bevar den folkelige forankring

Kvinderne i Afghanistan

Mellem stat og marked

Stil krav til pleje af mennesker

Den vigtige retssag i Haag

Helligdage bør være hellige

En dobbelt syrisk tragedie

Uproblematisk, men ...

Syg skyldforståelse er over os

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​