Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Seminarier får udvidet kristendomsfag til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seminarier får udvidet kristendomsfag

Kommenter Hold mig opdateret

Ny lov om læreruddannelsen afsætter mere tid til det obligatoriske kristendomsfag – samtidig bredes faget ud til at omfatte både religioner, værdier og medborgerskab

Fremtidens folkeskolelærere skal klædes bedre på til at forstå såvel de forskellige religioners værdisæt som demokratisk dannelse og dansk folkestyre. Derfor opretter den nye læreruddannelseslov, som et bredt flertal i Folketinget netop har indgået forlig om, et nyt udvidet seminariefag, som forener kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab.

– I princippet skal den nuværende undervisning i kristendomskundskab og livsoplysning fortsætte, men faget udvides med en medborgerskabsdimension. Hvordan de tre områder skal vægtes i forhold til hinanden er ikke lagt fast, men der er ingen politiske signaler om, at kristendommen skal fylde mindre, pointerer Ivan Sørensen, der er uddannelsesdirektør i Undervisningsministeriet. Han tilføjer, at de lærerstuderende fortsat kan vælge et linjefag, som mere entydigt forbereder dem på at undervise i kristendomskundskab i folkeskolen.

Forklaringen på, at medborgerskab kan komme til, uden at noget går fra faget, er, at det nye kristendomsfag får mere tid afsat. Helt præcist får det nye fag 0,28 årsværk mod 0,2 årsværk til det gamle fag.

Altså en udvidelse med cirka 30 procent.

Annonce
Uddannelsesdirektøren tilføjer i øvrigt, at den nye fagkonstruktion er blevet til efter anbefaling fra Danmarks Evalueringsinstitut, som i 2003 gennemgik læreruddannelsen og gav en række anbefalinger. En af anbefalingerne herfra var ifølge specialkonsulent Camilla Wang, at kristendomsfaget enten skal fylde mindre eller også skal dets sigte bredes ud.

– Vi har ikke specifikt anbefalet fagnavnet medborgerskab. Men ude på seminarierne har vi fået en række meldinger om, at når der skal være tale om et alment dannende fag, er kristendommen et for smalt begreb at arbejde udfra. Derfor ønsker man et fag, som klæder lærerne på til at møde elever med baggrund i mange forskellige kulturer og religioner, forklarer hun.

De to formænd for religionslærerne i henholdsvis seminariet og folkeskolen, Michael Riis og John Rydahl, ser begge det nye seminariefag som en styrkelse af faget og af kristendommens placering i læreruddannelsen generelt.

– Det nytter ikke noget, at lærerne kun taler om traditionel kristendom i et stadig mere sekulariseret samfund. Religion er i dag en del af vores kulturforståelse, men religionslærerne har haft svært ved at undervise i værdier og dannelse, fordi de har manglet et sprog for det. Og det håber jeg på, at de nu får via undervisning i medborgerskab og demokratiopfattelse, siger John Rydahl.

Peter Kemp, professor og leder af Institut for Pædagogisk Filosofi på Danmarks Pædagogiske Universitet, har i flere år været fortaler for, at netop denne forståelse vinder frem i folkeskolen. Ikke desto mindre er han betænkelig ved at lade medborgerskab indgå i et kristendomsfag.

– Jeg mener, medborgerskab passer bedre sammen med historie og samfundsfag, for medborgerskab handler ikke om de forskellige livsanskuelser, men om hvad vi kan blive enige om på et mere universelt plan, siger han.

Hertil siger Michael Riis, at det "enestående" ved den nye reform er, at såvel kristendommen som en bredere værdiopfattelse er kommet styrket ud:

– Det nye fag kommer til at bygge på så universelle tankesæt som kristendommen, den klassiske filosofi og hele oplysningstanken, så vi kan slet ikke undgå, at Peter Kemp får det verdensborgerfag, han ønsker sig.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk

Læs mere under Danmark
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​