Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Dagen derpå er krigforbrydersigtet serber stadig en folkehelt til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dagen derpå er krigforbrydersigtet serber stadig en folkehelt

Ratko Mladic-støtter i centrum af Beograd demonstrerede i protest efter arrestationen af den tidligere bosnisk-serbiske militære leder. --

- AFP/Scanpix.

Emneord for denne artikel

overgreb | ondskab | soldat | Folk | ondskaben | Ratko Mladic
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Ratko Mladic er blevet udråbt som et symbol på ondskaben i 1990'ernes krige på Balkan. Men for mange serbere er han en soldat, der forsvarede sit folk mod overgreb

Mænd med nationalistiske symboler og fodboldtilhængere med serbiske flag samlede sig torsdag aften på Beograds centrale plads Trg Republike for at vise deres utilfredshed med, at den forhenværende bosnisk-serbiske general Ratko Mladic tidligere på dagen var blevet anholdt i en lille landsby i det nordlige Serbien, sigtet for krigsforbrydelser.

En af de fremmødte var den 28-årige fodboldtilhænger Bojan.

"Mladic var soldat. En helt. Han sloges for sit folks overlevelse, og derfor vil jeg til enhver tid slås for ham. Det, som er sket i dag, er ikke retfærdigt," siger Bojan, der ikke ønsker at opgive sit efternavn.

Bojan er overbevist om, at det er uretfærdigt, at Ratko Mladic formentlig meget snart sidder bag lås og slå i det topsikrede Schveningen-fængsel ved det Internationale Krigsforbydertribunal for det tidligere Jugoslavien (ICTY) i Haag. For Bojan er det ikke blot et spørgsmål om, at Mladic er en krigshelt, der fortjener hyldest. Mladic var én, der beskyttede det serbiske folk mod overgreb og ondskab.

LÆS OGSÅ:
Landsby: Vi er rystede over Ratko Mladic

Annonce
Hans holdning deles af 40 procent af serberne. Det viste en meningsmåling tidligere på måneden.

Forklaringen skal blandt andet findes i den stramt styrede fremstilling af krigen, som serberne har levet med de seneste 20 år, påpeger Srdjan Bogosavljevic, der er leder af det uafhængige analyseinstitut Strategic Marketing and Media Research (SMMRI), der i årevis har undersøgt serbernes syn på Ratko Mladic.

"Under krigene kom der en enorm strøm af flygtningene til Serbien, bosniske serbere og krajina-serberne fra Kroatien, som havde mistet alt. Vi hørte deres historier. Så, hvordan de led. På tv så vi billeder af serbiske børn, der lå skåret op og livløse. Derimod blev de forbrydelser, serberne begik, aldrig vist offentligt. Vi så ikke de andres ofre. Og indtil for nylig var der ingen reel politisk vilje i landet til at tage et opgør med den opfattelse. Set i den sammenhæng kommer Mladic til at fremstå som en helt, der beskyttede sit folk mod endnu flere overgreb," siger Srdjan Bogosavljevic.

Han understreger, at serberne i dag samtidig slås med så mange problemer i en hverdag præget af høj arbejdsløshed og fattigdom, at det er lettere at lukke øjnene for fortidens grusomheder.

Den manglende viden om, hvad der faktisk skete under krigene på Balkan, og hvilken rolle Serbien spillede, kan komme i vejen for for-soningen, mener Srdjan Bogosavljevic.

Den serbiske befolkning nærer en dyb mistro til krigsforbrydertribunalet i Haag, som et flertal af serberne ser som en politisk domstol vendt mod Serbien. Beviset mener mange at finde i det faktum, at der er langt flere serbere, som står anklaget i Haag. Ligesom de dømte serbere har fået hårdere straffe end bosniske muslimer, kosovo-albanere eller kroater på anklagebænken, forklarer Srdjan Bogosavljevic.

"Der mangler i Serbien en erkendelse af, at vi var den angribende part i 1990'ernes krige. I stedet ser man krigene som en borgerkrig, hvor alle parter var lige skyldige, og alle begik forbrydelser. Når der så sidder flere serbere på anklagebænken i Haag, er det nemt at se det som bevis på, at domstolen ikke er retfærdig. Og at man har ofret sine krigshelte, fordi det er en betingelse for EU-integration. I sidste ende gør det forsoningen svær," siger han.

Marko Prelec, leder af Balkan-kontoret i den internationale tænketank International Crisis Group, mener, at noget af ansvaret for serbernes mistro til ICTY og dermed frustration over, at Mladic nu snart sidder i Haag, også ligger hos ICTY selv.

"Der har været flere sager ved ICTY med krigsforbrydelser begået mod serberne, hvor den anklagede enten fik en meget mild dom eller helt blev frikendt, hvorimod ingen serbere er gået fri. Det er forståeligt, at serberne er vrede over det. Samtidig er det vigtigt at huske, at ja, der blev begået alvorlige forbrydelser af alle krigenes parter, men de var langtfra lige alvorlige," siger Marko Prelec.

stubbe@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​