28. maj 2011
"Jeg taler med en dreng på 12 år, hvis far og mor er skilt. Og det er godt nok. Faderen har fundet en ny kone, som drengen har et godt forhold til, men den biologiske mor og far taler dårligt sammen, og det samme gør også stedmoderen og hendes eks-mand. I denne konfirmationstid giver det problemer, for en af drengens stedsøskende skal konfirmeres, og han må ikke komme med. Det synes han er forkert."
Elin Vilhelmsen, familieterapeut og medforfatter til bogen "Om teenagere"
"Jeg havde kontakt med en pige for et års tid siden. Hun boede sammen med sin mor og lillesøster. Moderen havde haft mange kærester, nogle af dem var voldelige. Og nu havde hun mødt en ny mand på nettet. Hun besluttede sig for at besøge ham med de to piger, og da de skulle sove, blev pigerne lagt i stuen. Igennem den åbne dør til soveværelset kunne børnene hele natten høre, hvad der foregik derinde. Om morgenen var lillesøsteren sur over dette, men for pigen, som jeg snakkede med, var det en lettelse. For så vidste hun, at manden ikke gjorde moderen ondt."
Socialrådgiver, Aalborg Kommune
"I går snakkede jeg med en pige. Som lille vidste hun ikke, hvad hun skulle svare, når folk spurgte, hvor hun boede. Hendes mor havde haft så mange kærester, og de var flyttet så mange gange, at hun ikke kunne finde ud af det."
Socialrådgiver, Aalborg Kommune