Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Forventninger til udsatte hjælper dem fremad til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forventninger til udsatte hjælper dem fremad

Cellospiller Jan Nissen er den ene halvdel af duoen, der spillede ved arrangementet på PH Caféen i København. --

- Søren Staal.

Kommenter Hold mig opdateret

Tro på menneskets evner skal hjælpe udsatte borgere tilbage til samfundet uden at ynke dem. Det var budskabet ved et arrangement, der satte fokus på livskvalitet

To gamle lænestole i karrybrun velour med et lille bord med en vandkande imellem sig, et klaver med tilhørende bænk og en cello.

Den intime opstilling kunne være dagligstuen i en nydelig herskabslejlighed. Det kunne være nogens hjem. Men "stuen" er scenen til et arrangement, der skal fejre fire års arbejde med at forbedre livskvaliteten for psykisk syge, misbrugere – og netop hjemløse på Københavns væresteder og herberger.

Arrangementet, der denne uge fandt sted på PH Caféen i København, satte punktum for det kommunale projekt Fælles Ansvar II. Projektet har haft som mål at forbedre den såkaldte frontlinjeindsats, hvor herberger og væresteder er første kontakt til udsatte borgere. Der er blevet sat fokus på både uddannelse, medborgerskab og sundhed, men det største udbytte af projektet har været et skift i måden at se de sindslidende og hjemløse brugere af værestederne på.

Det forklarer leder for projektet, Jesper Blådal-Hansen:

Annonce
"Der er kommet en erkendelse af, at ubetinget omsorg – nærmest for omsorgens egen skyld – ikke er det eneste et værested kan bidrage med. Tværtimod kan man sagtens have visioner på de udsattes vegne og en tiltro til, at de ønsker at flytte sig og blive en del af samfundets kulturelle og sociale sammenhæng," siger han.

Det har betydet en mere positiv og aktiv tilgang til de udsatte borgere, der er blevet mødt med både større forventninger og ny tro på deres evner.

En ældre herre i grå habit tager plads ved celloen i "scenestuen". Han stemmer buen mod strengene, og en sonatine af Beethoven flyder fra scenekanten ud i den lille sal. Vibrationerne fra både mørke og lyse toner går fra instrumentet og ud i hans krop, hvor arme og ben til tider dirrer så voldsomt, at det ser ud, som om celloen er på vej væk – ud til en sælsom dans på scenen. Panden har koncentrede rynker, og underlæben skælver i takt med musikken.

Cellospilleren hedder Jan Nissen og er den ene halvdel af duoen, der spiller til arrangementet. Den anden halvdel udgøres af Oksana Kirilenko på klaver. De to musikere er begge sindslidende og fandt hinanden på værestedet Milepælen på Østerbro i København. Her opdagede de, at de delte passionen for klassisk musik og fik et klaver stillet til rådighed af værestedet. Nu har de spillet sammen de seneste to år, og Oksana Kirilenko, der også har en bachelor fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København, har nu kunnet gøre musikken til sin profession.

"Milepælen har været virkelig vigtig for mig. Man må godt spille bare for at hygge sig, uden at det behøver at være en koncert hver gang. Det kan jeg bedre lide," siger hun.

Og det er både pointen med afslutningsarrangentet og målet for projektet Fælles Ansvar II, siger Jesper Blådal-Hansen. Fordommene om sindslidende danskere og andre på kanten af samfundet skal brydes ned, så deres potentiale kan udnyttes. Det vil højne livskvaliteten for de udsatte borgere og bidrage til samfundet.

"I dag forsøger vi at vise, at udsatte borgere også kan være utroligt kreative og livgivende mennesker med masser af potentiale. I medierne bliver psykisk syge næsten kun omtalt i forbindelse med noget dårligt, og det billede skal nedbrydes. Det er det, vi gerne vil opnå," siger han.

For eksempel er mange af de psykisk sårbare veluddannede, men har måske brug for nogle andre betingelser, end en normal arbejdsplads umiddelbart tilbyder.

"Man skal se de udsatte borgere som mennesker og ikke som sager, jobplaner, diagnoser eller noget fjerde. Man skal spørge, hvad kan det her menneske, hvad vil personen, og hvordan hjælper vi dem med det. Hvad er deres drøm? Det handler alle liv jo om," siger Jesper Blådal-Hansen.

julie.hansen@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​