Dobbelt udsat. Østeuropæerne dæmoniseres i den danske debat

FATTIGE mennesker fra Østeuropa er dobbelt udsat i Danmark. Udsat i deres fattigdom og udsat for fordømmende generalisering. Østeuropæere optræder for tiden i den politiske debat under betegnelser som østeuropæiske bander, som tryghedspakken skal sætte en stopper for.

Når vi i samtale og debat generaliserer og omtaler mennesker som grupper, mister vi menneskeligheden og syn og sans for det enkelte menneske. Kirkens Korshær vil gerne opfordre til, at billedet af de mange fattige østeuropæiske mennesker, der befinder sig i danske byer, bliver menneskeliggjort.

I varmestuerne i København møder Kirkens Korshær mange fattige østeuropæere. Hvert eneste menneske har en historie med om en tilværelse i udsigtsløs fattigdom og drives af håb om, at nogen kunne bruge deres arbejdskraft her, og de derved kunne få et livsgrundlag.

Drømmen støder ind i krav om sproglige eller andre uddannelsesmæssige kompetencer, som de ikke kan opfylde. Efter et stykke tids søgen tager håbløsheden over. Misbrug dulmer håbløsheden og desperationen, og de synker ned i en situation uden udveje. At tage hjem er et stort nederlag. Ofte har man lånt af familie og andre til turen, og skammen ved ikke at have haft lykken med sig afholder en fra at rejse hjem.

Den historie genkender vi fra de danske udvandrere til USA i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Der var ikke arbejde og forsørgelse til dem i Danmark. Derfor kastede de sig ud på rejsen til det forjættede land, hvor en mand kunne skaffe sig succes ved hårdt arbejde. Nogle klarede sig godt, og dem hører vi om. Mange fik en tilværelse, de ikke havde lyst til at skrive hjem om.