Familiens problemer skader børn og unge mest

Tegning: Rasmus Juul

Læs også

flexblock

Tema

Familier der bryder forbindelsen

flexblock

Fakta

Konsekvenser for de unge

Manglende koncentration i skolen, dårlige sociale relationer, tilknytningsbesvær,...
Læs mere

flexblock

Emneord for denne artikel

flexblock

Kommenter Hold mig opdateret Del

Anna Klitgaard | 28. maj 2011

Mange unge oplever i denne konfirmationstid store problemer med deres familier. Hvis mor og far er skilt, kan festen nemlig let blive alt andet end en fejring af børnenes indgang til voksenlivet, men i stedet forværre de spændinger, som findes i de unges stadig mere komplekse familiekonstellationer

En skilsmisse er altid svær. Både for de voksne og de børn, der eventuelt er involveret. Derfor kan tiden efter også være præget af sorg, nye omgivelser og smerte, men langt de fleste finder deres fodfæste igen, når bølgerne har lagt sig. For nogle forældre ender den første bitterhed dog i en langtrukken magtkamp, hvor børnene bliver gidsler og brugt som budbringere, og det skaber problemer, som ikke mindst viser sig i denne konfirmationstid. Til festlighederne er det nemlig svært at undgå, at mor og far sidder ved samme bord – om de kan lide det eller ej – og derudover er der ofte et større eller mindre udvalg af stedforældre og -søskende til stede.

Problematikken er ikke ny i Danmark, men den bringer stadig flere problemer med sig. Danske familier bliver nemlig mere komplekse og med flere og flere led af stedforældre, og det kan skabe turbulente forhold for de unge, som lever i dem. Hvor svært det kan være at navigere i dem, hører socialrådgiver Lise Juul Busk om hver dag, når hun har samtaler med unge mellem 14 og 25 år i den åbne rådgivning i Ungdomscenteret i Aalborg.

"Hver uge ser vi to til tre nye unge med problemer – pr. medarbejder. Og deres problemer er alvorlige. De oplever hjem, hvor deres forældre oftere og oftere får nye kærester. Hvor de flytter ind med nye stedforældre og føler sig fremmede i den nye familie. De føler ikke, at de kan tale med eller bliver lyttet til af den eller de voksne, og det får dem til at føle sig ensomme og triste."

Annonce

Lise Juul Busk nævner sociale netværk som Facebook som et sted, hvor forældrene møder gamle flammer eller finder nye partnere. De udvidede muligheder for hurtig kommunikation og kontakt sætter deres spor i familien, for ofte følger børnene med fra sidelinjen, da de også er venner med forældrene på det sociale medie Facebook.

Ud over at føle sig flove over deres mors eller fars opførsel på nettet, så kan den forandring, forældrene gennemgår, fra de var gift, til de er enlige, også komme bag på børnene. For hvor blev den lidt buttede mor af, der nu er nyforelsket, glad og 10 kilo lettere?

Børnene skal dog ikke kun forholde sig til forældrene i en ny situation, men ofte også med tiden til nye stedforældre og måske endda søskende. De nye familier kan få barnet eller den unge til at føle sig fremmed i sit eget hjem, men hvor dybt denne følelse ligger i dem, kommer helt an på de nye voksnes evne til at rumme børnene, siger Elin Vilhelmsen, der er familieterapeut og medforfatter til bogen "Om teenagere".

"Jeg ser i stadig stigende grad, at især kvinder ikke har den nødvendige empati eller indfølingsevne til at rumme den nye partners børn. Specielt, hvis de ikke selv har nogen fra et tidligere forhold. Det er noget nyt. Men det er, som om kvinderne har sværere ved at tilsidesætte sig selv end mændene, når de kommer ind i en familie, hvor der i forvejen er børn. Det at kunne rumme de unge er dog det, der er vigtigst, hvis den nye familie skal have en chance for at fungere."

Elin Vilhelmsen ser også, hvordan de komplekse familieforhold tvinger de unge til at blive voksne for tidligt. For de mange tanker og konflikter, der udspiller sig omkring dem, forstyrrer deres glade ungdomsliv. Det kan gøre dem triste og ensomme, for tankerne får dem til at føle sig udenfor både hjemme og i skolen, da de har svært ved at finde nogen at snakke om dem med.

"De fleste børn har venner. Men hvis de ikke selv er skilsmissebørn, så er det svært at forestille sig problemerne og følelserne. Hvis mor og far heller ikke ser barnets signaler eller lytter – og det er der mange, der er dårlige til – hvem er det så, den unge skal gå til?".

En anden ting, som de unge kan have svært ved at forholde sig til i et liv med mange voksne, er opdragelsen. Da mor og far var sammen, var den én ting, men som forældrene finder nye partnere, kan det betyde nye regler og værdier, der måske tilmed er meget forskellige fra hjem til hjem.

Jytte Fredgaard, der er familieterapeut og driver Livsværkstedet i Aarhus, kalder det "flimmer" i opdragelsen og har erfaret gennem samtaler med de unge, at det kan få alvorlige konsekvenser for dem.

"Det tvinger dem til at tage stilling til nye ting, som de ikke burde. Det kan få dem til at føle sig utrygge, rodløse og forvirrede. Hvis de ikke er gamle nok til at sige fra eller forklare sig over for den voksne, så vil det skade dem."

Langt de fleste af de unge, som Jytte Fredgaard taler med, går i enten 9. eller 10. klasse eller i 1. g. Og mere end halvdelen kommer til hende på grund af familie- og samlivsproblemer, som bliver stadig mere problematiske for de unge, siger hun.

Alligevel holder hun som Elin Vilhelmsen fast i, at problemerne med de unge oftest ikke skyldes dem selv. For de unge reagerer blot på deres omgivelser, og hvis de ikke er trygge, kærlighedsfyldte og rare, så er den unge heller ikke glad. Da de unge kan have svært ved at sætte ord på deres følelser og frustrationer, kommer de ofte til at opføre sig anderledes end tidligere, og det er på det tidspunkt, at socialrådgiverne i Aalborg Kommune stifter bekendtskab med den unge eller hele familien, siger Lise Juul Busk.

"De unge kommer her med psykiske og følelsesmæssige problemer, som hænger sammen med livet hjemme. De voksne mener ofte, at de unge skal fikses, fordi de er uregerlige. Men der er ikke noget i vejen med de unge, det er relationerne i familien, der er noget galt med."

For de omkring 12 procent af Danmarks børn og unge, som lever i den slags turbulente familieforhold, kan ungdommens oplevelser have betydning for, hvordan de ser deres liv fremover. Hvor nogle drømmer om at få en fast kæreste og et barn som 18-årige for at opleve nærhed, kontakt og stabile forhold – uden at vide, hvad det er – så møder Jytte Fredgaard også flere, som ønsker at gøre op med livsdrømmen fra tidligere. I stedet for at stifte familie selv og være afhængige af andre for at finde lykken ser de i stedet frem til karriere og et liv, hvor de selv bestemmer og er i kontrol. Og det er et brud med de traditionelle værdier, mener hun, som kommer af de stadig mere komplekse familiekonstellationer, de unge oplever.

familieliv@k.dk

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Del Hold mig opdateret

flexblock