Begivenhederne fra 1864 rører på sig

Nu er det officielt, at DR TV's kommende store dramasatsning i 100 millioner kroners klassen får krigen i 1864 som drejepunkt. Produktionen, som er en del af det seneste medieforlig, får Ole Bornedal som instruktør.

Det er blot det seneste eksempel på, at der er en konstant voksende interesse for en af de centrale begivenheder i den nyere danmarkshistorie. Det var påfaldende, at markeringen af Dybbøldagen den 18. april i år ikke blot var en begivenhed for de særligt interesserede, men at dagen blev akkompagneret af timelange udsendelser i radioen og store artikler i landsdækkende dagblade. I år var i øvrigt det første år, hvor de deltagende tyske soldater bar våben på samme måde som deres danske kolleger ved ceremonien på Dybbøl.

LÆS OGSÅ: Filminstruktør er både til gys og fadervor

Det har også vakt debat – specielt i grænselandet – at billedkunstneren Kenn Andre Stilling med solid opbakning fra dagbladet Politiken har foreslået, at man skal opfordre den verdenskendte tyske kunstner Anselm Kiefer til at skabe et monument forestillende et håndtryk, som skal opstilles i Skanse 4 på Dybbøl i forbindelse med 150-året for krigen i 1864.

Imidlertid har den store interesse altså ikke tænkt sig at vente til jubilæet, men er særdeles mærkbar i forbindelse med noget så ufestligt som 147-års-dagen!

Hvad er det, der foregår?

Den forklaring, der hyppigst bliver peget på, når spørgsmålet drøftes, er, at forfatteren Tom Buk-Swienty har gjort begivenhederne i 1864 til regulær folkelæsning med de to fremragende bøger om "Slagtebænk Dybbøl" fra 2008 og "Dommedag Als – 29. juni 1864" fra i fjor. Men fordi bøger er fremragende, er det ikke givet, at de bliver kassesucceser og oversat til adskillige sprog. Når de lykkes i den grad, som der her er tale om, er det, fordi bøgerne rammer noget centralt i tiden.