Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Sidste vidne giver sidste interview

Tilbage i 1940 blev den højtdekorerede Rochus Misch kommanderet til Berlin. Efter at have deltaget i den nazistiske invasion af Polen fik Misch en ny og prestigefyldt opgave. Han blev en del af Hitlers særlige vagtværn af SS-soldater. De næste godt og vel fem et halvt år forblev han ved sin førers side. Således var han også i førerbunkeren i Berlin i april 1945 sammen med den øvrige stab. Alle de andre medarbejdere er nu døde, og Misch er det sidste vidne fra bunkeren. Nu taler han ud for sidste gang til avisen Daily Express. Den 93-årige Misch er alvorligt syg, og livet er ved at rinde ud for ham. Det er imidlertid ikke meget nyt, han kan bidrage med. Kun banaliteter og så det sædvanlige om, at han ikke havde nogen anelse om mordene i gaskamrene. Alligevel har Hollywood købt rettighederne til hans erindringer. Filmen om det sidste vidne får muligvis premiere næste år.

Elizabeths lange irske tilløb

Annonce

Mangt og meget er blevet skrevet i den britiske presse om kongehusets første besøg i Irland siden 1911. Hos BBC har den irske historiker Diarmaid Ferriter set nærmere på årsagerne til, at det først kunne finde sted nu. Det handler nemlig ikke kun om det oplagte: den lange konflikt i Nordirland. Tværtimod var monarkiet i 1930'erne ret populært i den unge irske republik. Derefter gik det som bekendt hastigt ned ad bakke med populariteten. Det havde derfor været muligt for monarkerne at komme på besøg dengang. Det ville kongehuset imidlertid ikke, og da først konflikten i Nordirland var brudt ud, var fronterne trukket for skarpt op.

Riddere var kendisser

På trods af at boulevardpressen ikke eksisterede, og paparazzifotografer endnu ikke hærgede, kan man spore kendiseffekten tilbage til den engelske middelalder. Det mener historikeren Nigel Saur, som har forsket i riddernes sociale status. Han har kigget de mange depecher igennem, som blev sendt til England fra slagmarkerne på fastlandet. Disse nyhedsbreve blev læst op i store som små engelske byer. I brevene blev ridderne nævnt ved navn. Andre kilder viser, at navngivne riddere blev brugt som modeller på eksemplarisk ridderlighed. Saur konkluderer derfor på historytoday.com, at der opstod en fanskare rundt omkring i England, som støttede ridderne.

400 år med Øresundstolden

Det varslede nye tider, da skibet "Commerce" i 1783 betalte Øresundstold på dets vej fra Boston til Skt. Petersborg. Det var det første skib fra den nye nordamerikanske fristat. En ny verdensorden tog sin begyndelse. For Danmark var det begyndelsen til enden for tolden i Øresund. En told, som Danmark på det tidspunkt havde opkrævet i omkring 300 år. Amerikanerne accepterede ikke den indskrænkning i fri bevægelighed på verdenshavene, som det tidskrævende ophold i Helsingør krævede. I 1857 gav Danmark efter for presset og ophævede tolden. En ny antologi behandler det og mange andre temaer.

Tolden i Sundet er redigeret af Ole Degn og udgivet af Told- og Skattehistorisk Selskab. Pris 448 kroner.

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Del Hold mig opdateret

flexblock