Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Menighedsråd raser mod Kirkeministeriet til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Menighedsråd raser mod Kirkeministeriet

Utilfredsheden med Kirkeministeriet fik frit løb på årsmødet i Landsforeningen af Menighedsråd i denne weekend.

- Torben Åndahl/Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

I en udtalelse fra menighedsrådenes årsmøde rettes en skarp kritik af den ellers så tætte samarbejdspartner for en kraftig forringelse af de daglige arbejdsvilkår

Masser af spildtid og ekstra udgifter, frustration og ærgrelse. Det har fyldt dagligdagen for mange af landets 2123 menighedsråd de seneste måneder.

Årsagen er et nyt, men for menighedsrådene mangelfuldt regnskabssystem fra Kirkeministeriet. I stedet for at være en kærkommen hjælp i den løbende styring af økonomien er det blevet en klods om benet ude i sognene. Derfor må ministeriet nu indkassere en sjælden skarp kritik fra landets menighedsråd.

LÆS OGSÅ
: Kirkeministeren vil diskutere kirkens forfatning

Utilfredsheden med Kirkeministeriet fik frit løb på årsmødet i Landsforeningen af Menighedsråd i denne weekend. Den mundede ud i et åbent brev til kirkeminister Per Stig Møller (K), hvor det kritiseres, at regnskabssystemet ikke var færdigudviklet og klar til brug, da det blev søsat.

Kritikken af Kirkeministeriet var nærmest total på mødet, og de forsonende røster kun ganske få.

Annonce
"Vi må sørge for, at der fremover i det hele taget ikke opstår den slags administrativt bøvl igen for menighedsrådene, for ellers kan vi ikke skaffe kvalificerede kandidater til næste års menighedsrådsvalg," advarede administrationschef i KFUM og KFUK og formand for Advents Sogn i København, Gorm Skat Petersen.

Landsforeningen af Menighedsråd har sendt 40 ændringsforslag til det mangelfulde og komplicerede regnskabssystem, men kun ganske få er imødekommet.

"Vores udtalelse er et vink med en vognstang til Kirkeministeriet om, at menighedsrådene ikke tåler gentagelser af den slags," siger formanden for Menighedsrådsforeningen, Inge Lise Pedersen.

Selv uddannede regnskabsfolk ude i menighedsrådene har åbenbart også haft svært ved at gennemskue og bruge det nye regnskabssystem.

"Vi har fået et rap over fingrene fra menighedsrådene, som fortæller os, at de har svært ved at bruge systemet, når det ikke implementeres ordentligt. Det er stærkt beklageligt, " siger den ansvarlige IT-chef i Kirkeministeriet, Torben Stærgaard, som selv overværede kritikken på mødet.

vincents@k.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​