I Sierra Leone velsigner Gud islam

Sierra Leone er en sekulær stat med et muslimsk flertal på omtrent 60 procent af en befolkning på lige under seks millioner indbyggere. Kristne er en voksende minoritet og udgør mellem 20 og 30 procent. Andre religioner som rastafarianisme, jødedom og hinduisme er også repræsenteret i landets religiøse landskab – dog i mindre synlig grad. I de fleste egne af Sierra Leone eksisterer også de såkaldte "hemmelige samfund". Disse er mere traditionelle former for religion, der spiller en stor rolle i lokalbefolkningens moral, ritualer og verdensanskuelse. Alligevel udelukker deltagelse i de "hemmelige samfund" ikke, at man samtidig bekender sig til andre trosretninger.

Præcise tal for Sierra Leones religiøse sammensætning er dog nærmest umuligt at opdrive, da mange borgere i Sierra Leone pragmatisk manøvrerer imellem forskellige trosretninger. Hertil er det et almindeligt fænomen, at unge som gamle konverterer, fortrinsvis mellem islam og kristendom.

Når man tænker på Sierra Leone, er det ellers sjældent glædelige billeder, der dukker op på nethinden – og med god grund. Ifølge UNDP, FN's Udviklingsorganisation, var Sierra Leone i 2009 et af de tre lande, der har de dårligste levevilkår i verden – sammen med Niger og Afghanistan. De fleste menneskers hverdag er præget af usikkerhed som følge af tårnhøj arbejdsløshed, sygdom, fattigdom og politisk ustabilitet. Levn fra den 11 år lange borgerkrig står stadig skrevet tydeligt i landskabet af nedbrændte huse og ødelagte kroppe.

Men i modsætning til lande, hvor religiøse sammenstød har skabt grobund for voldsomme borgerkrige, har man i Sierra Leone brugt religion som en ressource til afvikling af konflikt. Sierra Leones Interreligiøse Råd, IRCSL, virkede som en aktiv del af fredsbygningsprocessen. Rådet udmærkede sig som en af de vigtige ikke-statslige organisationer, der var med til at skabe dialog og fred mellem de kæmpende parter mod slutningen af borgerkrigen.

I dag finder man IRCSL's formand, biskop J.C. Humper, på et ydmygt kontor i Freetown. Han havde tidligere en vigtig rolle i landets Freds- og Forsoningskommission. Biskop Humper forklarer, at rådets vigtigste rolle i efterkrigstiden har været at mægle i mindre religiøse uroligheder og virke som en bro imellem staten og folket. I hans øjne er den største udfordring at bringe alle de nye fraktioner af spirende religiøse bevægelser sammen, fordi der er en tendens til, at karismatiske religiøse grupperinger afføder nye fraktioner, der begynder at konkurrere om territorium og tilhørere.

Også radikale grupper som Hizbollah har haft deres indtog i landet, men biskop Humper peger på, at der findes radikalisering på begge fronter, såvel den muslimske som kristne.

"De fleste radikale tendenser er importeret fra henholdsvis USA og forskellige arabisk talende lande. De laver satellitgrupper i Sierra Leone, hvor de kommer med deres penge og disciple," siger han.

Hverken de små radikale fraktioner eller den generelle religiøse mangfoldighed har dog ikke foreløbig fungeret som et arnested for konflikt.

I Sierra Leone er fredelig sameksistens tæt knyttet til ægteskab og familiebånd på tværs af religioner. Borgerne værdsætter de religiøse forskrifter, men lader sig ikke fortabe i ekstremisme. Offentlige forsamlinger og politiske arrangementer åbner efter forskriften med både islamiske og kristne bønner. Eller blot med et øjebliks stilhed for personlige bønner. Dertil kommer, at uddannelse og helligdage skaber et fælles plateau, hvor religionerne flyder sammen. Profeten Muhammeds fødselsdag fejres af de fleste kristne, og påsken er den største helligdag i et overvejende muslimsk land.

udland@k.dk

Michael Ulfstjerne er antropolog og ph.d.-studerende ved Københavns Universitet. Han har boet syv måneder i Sierra Leone.