Det er blandt andet sagen om de lækkede Wikileaks-dokumenter, der har ført til ønsket om en international kontrol-instans på internettet.
- Jens Büttner/AFP/Scanpix.
Jannie Iwankow Søgaard |
31. maj 2011
Ønsket om at kunne kontrollere internettet breder sig hos politikere i vestlige lande. Senest havde den franske præsident, Nicolas Sarkozy, sat emnet på dagsordenen til G8-topmødet
Censur og kontrol på internettet er noget, vi normalt forbinder med lande som Kina, Iran og Nordkorea. Men i stadig flere vestlige lande udtrykker ledere bekymring over, at der mangler regler og retningslinjer for brugen af internettet. Ikke mindst sagen om de lækkede Wikileaks-dokumenter har skabt øget efterspørgsel på en international kontrolinstans.
LÆS OGSÅ: WikiLeaks har andet end åbenhed på dagsordenenSenest er det den franske præsident, Nicolas Sarkozy, der som vært ved dette års G8-topmøde har sat internetkontrol på dagsordenen. Inden selve G8-topmødet, som sluttede i fredags, holdt han et såkaldt e-G8-topmøde, hvor nogle af de største aktører inden for branchen var inviteret. Ved åbningen af arrangementet udtrykte Nicolas Sarkozy sin bekymring for internettets fremtid og hævdede, at man ikke kunne fortsætte med blot at have nationale retningslinjer for en platform, som han anså for en grænseløs civilisation.
Den franske præsidents ord har vakt bekymring hos flere, og internetaktivister har da allerede flere steder på nettet kritiseret tiltaget. Også Jacob Mchangama, ekspert i menneskerettigheder og chefjurist i den libe-rale tænketank Cepos, er skeptisk.
"Det er en skræmmende udvikling, som vi jo desværre allerede har set i flere lande som Frankrig og Italien. Ligesom EU har lavet foranstaltninger. Præmissen for internettet er netop, at det skal være en platform, som ingen skal kunne kontrollere. Griber man til kontrol, vil det ødelægge meget i forhold til ytringsfriheden, og muligheden for den demokratiske samtale, som i stadig højere grad finder sted på internettet, vil også blive stækket," siger han og forklarer, hvorfor flere vestlige stater ønsker øget kontrol.
"Det, politikere frygter, er både krænkelser af ophavsretsloven, børnepornografi og afsløringer som dem, man så i Wikileaks-dokumenterne. Men de må indstille sig på, at med en platform som internettet vil der en gang imellem dukke ubehagelige oplysninger frem, som man er nødt til at tage med, mens man husker på, at der trods alt er mange flere fordele ved det. Se bare på den betydning, internettet har haft for den arabiske revolution," siger han og slår fast, at man selvfølgelig i for eksempel sager om børnepornografi bør gå hårdt efter bagmændene.
Mikkel Flyverbom, der forsker i international internetregulering på Handelshøjskolen i København, CBS, bekræfter tendensen til kontrol.
"Det er klart, at sager som Wikileaks forstærker staters interesse i øget kontrol og får dem til at vende på en tallerken i forhold til spørgsmål om frihed eller kontrol på internettet. For eksempel holdt Hillary Clinton, USA's udenrigsminister, en tale kaldet Internetfrihed, kort før Wikileaks offentliggjorde de mange diplomatrapporter – for derefter at ville retsforfølge de involverede og forebygge lignende lækager i fremtiden," siger han.
At Nicolas Sarkozy nu officielt melder sig i rækken af internationale politikere, der efterlyser mere kontrol på internettet, kan have flere forklaringer. Dels kan det være udtryk for en reel bekymring for, at internettets grænseløshed kan være skadende for privatlivet og det enkelte individ, dels kan det handle om at have kontrol over handel og politik, fortæller Henrik Prebensen, der forsker i moderne franske samfundsforhold.
"Wikileaks har fremkaldt forskrækkelse i mange magtcentre, og i Frankrig er der samtidig tradition for stor lukkethed omkring statsforvaltningen. Derfor er det ikke en overraskende udmelding fra ham," siger han og erkender, at der sagtens kan ligge en skjult dagsorden bag det officielle ønske om at sikre privatlivets fred og ophavsretten, der handler om øget kontrol.
I dag har internettet omkring en milliard brugere, og for Mikkel Flyverbom er der ikke noget overraskende i, at stater ønsker kontrol med internettet, fordi det kan anskues som en ressource på linje med olie. Og han mener også, at der kan være et reelt behov for et regelkodeks.
"Det er kendetegnende for de senere års diskussioner om global internetpolitik, at der er behov for en fleksibel, dialogisk, nytænkende og blød form for styring af internettet, og på tværs af skellene mellem virksomheder, stater, ngo'er og internet-aktivister er der udbredt enighed om vigtigheden af ikke at ødelægge internettets eksplosive vækst og udvikling," siger han, men erkender samtidig, at projektet foreløbig er hjemløst, fordi det er svært at skabe en kontrolinstans, som kan vinde international anerkendelse og accept.
soegaard@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad