Kirken har selv givet los til at lave bønner i alle mulige former. Allerede tidlige kristne, Franz af Assisi, Luther og mange andre fandt åbenbart ikke Jesu bøn, Fadervor, god nok.
I dag er Fadervor kun en af mange bønner, der aflires under en gudstjeneste. Især kirkebønnen efter prædikenen har for nogen præster udartet sig til en forestilling der næsten er længere end selve prædikenen.
Og Fadervor er for mange blevet en remse, der bare aflires i et hastigt tempo, hvor man ikke kan nå at tænke rigtigt over de enkelte ord. Inderligheden i denne afliren kan vist ligge på et ret lille sted! Er det bøn?

Kære præster (og andre bønnesøgende): Bed Fadervor langsomt, tænk over hvert enkelt ord, over hver enkelt sætning ... så behøves der ikke andre bønner! Hver sætning i Fadervor er en hel bøn i sig.

F.eks er "giv os i dag vort daglige brød" ikke en bøn for at sætte bagernes omsætning i vejret, men en bøn om at Gud giver os alt, hvad vi behøver - ALT, hvad han synes vi har brug for.
"Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere" - jamen gør vi nu også det, og kan vi bede Gud forlade os vor skyld, når vi går og bærer nag til hinanden for gamle småforseelser. Giv dig tid til at tænke over, hvem du egentlig bør tilgive eller gå hen og sige undskyld til, før du fremsiger sætningen én gang til. Dét er svært, og det kræver, at man tænker over, hvad man står og beder om.

Så disse sætninger (og alle de andre) bør efterfølges af en pause til reflektion over, hvad det egentlig er, man har bedt om, tid til at tænke over, om man nu også er helt parat til at give det samme som det, man beder om.

For Fadervor stiller betingelser til den, der beder. Man skal selv være villig til at give mindst lige så meget som det, man beder om. Dét var Jesu mening med bønnen - selvransagelsen, ikke bare krævementalitet med masser af X-faktor.

Hvis man sløjfer alle de andre bønner under gudstjenesten og beder Fadervor så langsomt, at tidsforbruget til bøn under gudstjenesten stadig er det samme, ville det få større mening end at lave endnu flere præfabrikerede bønner til tankeløs afliren.

Giv os inderligheden i bønnen tilbage - og fri os fra den tomme afliren af floskler. I den retning er den nye bønnebog vist ikke hverken værre eller bedre end alle andre bønnebøger - overflødig!

Christian Budde skrev:

Du har ganske ret. Problemet er, at den oprindelige bøn er stærkt forvansket i de to udgaver den kendes i den kanoniserede tekst. Matthæus-udgaven er direkte pervers og fornedrende, men udgaven i Lukas ikke er helt ved siden af.

Det er dog fejlagtigt, at man skal bede om brød til denne dag. Det handler om morgendagens brød. Om at have tilstrækkeligt til at man netop ikke skal tænke på om sultedøden kan holdes på afstand ;-)

Mht. skyld, synd og tilgivelse, er teksten faktisk langt skarpere end du lægger op til. Man håber på at andre vil tilgive en for de fejltrin man selv begår, ligesom man selv tilgiver alle andre deres. Deri ligger en forpligtelse til at tilgive andre, straks, helt og uden forbehold. Den del af bønnen er central, da det præcis er hvad man selv skal gøre. Tilgive andre deres fejl. Igen og igen.

er nok, foruden Fader vor som hjemmebøn. Jeg tænker også på den strenge udtalelse af middelalderens Meister Eckehart . Rigtigt nok for strengt, for Gud er kærlighedens og tilgivelsen. Men alligevel godt at tænke på: Frist ikke din Gud! Derfor ser jeg ingen som helst behov for bønnebøger.

Walther