Efterskoler skal tage ansvar for, at eleverne får foden inden for på arbejdsmarkedet eller gennemfører en uddannelse, mener regeringen, Dansk Folkeparti og løsgængeren Pia Christmas-Møller.
- Colourbox.com.
Anne Katrine Gottfred Jensen |
1. juni 2011
En saltvandsindsprøjtning til en mentorordning skal sikre, at efterskolerne i højere grad hjælper deres elever i job eller til at få en uddannelse - også når efterskoleforløbet er slut
Landets efterskoler skal hjælpe unge til at få en fod indenfor på arbejdsmarkedet eller fuldføre en uddannelse. Det mener regeringen, Dansk Folkeparti og løsgængeren Pia Christmas-Møller, der som en del af 2020-forhandlingerne giver 20 millioner kroner til en særlig mentorindsats for udsatte unge på efterskole, hvoraf mange er tosprogede. En mentor kan for eksempel være en af efterskolens lærere, som følger den unge på skolen og videre i tiden efter efterskoleopholdet.
LÆS OGSÅ: Flere efterskolepladser til indvandrere
Initiativtageren til projektet er Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Peter Skaarup.
"Efterskolerne har oplevet en stigende succes, hvor der blandt andet er kommet mange tosprogede elever til. For nogle kan det være en god brobygning til det danske samfund, og det kan hjælpe de unge til en uddannelse eller et arbejde. Det vil vi gerne yderligere hjælpe til med," siger han.
I Efterskoleforeningen er man glad for den politiske anerkendelse af skolernes indsats, siger Maren Ottar Hessner, pædagogisk konsulent i Efterskoleforeningen.
"Vi får hermed en mulighed for at støtte de unge og fastholde dem på efterskolen. Samtidig kan vi også etablere en relation til dem, som vi kan bygge videre på, når de forlader efterskolen. Det har vi ikke haft før," siger hun med en henvisning til, at kommunerne har pligt til at etablere støtteordninger for de unge i folkeskolen, der har behov for det. Men det gælder ikke for efterskolerne, fordi de er frie skoler.
Efterskoleforeningen vil i løbet af efteråret opbygge et korps af mentorer, som kan stå klar, når bevillingen fra januar 2012 frigives over en periode på fire år.
Men en mentorordning kan ikke stå alene, lyder det fra Michael Svendsen Pedersen, lektor ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning ved Roskilde Universitet.
Han arbejder aktuelt på et projekt for Integrationsministeriet om frafald blandt flygtninge og indvandrere på erhvervsuddannelserne, og han peger på, at der skal en ændret forståelse af læringsmiljøet til for at støtte de unge og modvirke, at de opgiver deres uddannelse eller job.
"Mange undersøgelser viser, at de, der klarer sig fint, kender til håndværket. For andre er der et stort behov for, at uddannelsessystemet hjælper med at opbygge en ny identitet som for eksempel smed. Som enkeltstående tiltag kan en mentorordning eller lektiehjælp derfor ikke alene forhindre frafaldet. Der skal være en kultur på uddannelsesstedet, hvor det er tilladt at være anderledes, og hvor de unge langsomt kan begynde at identificere sig med et erhverv," siger Michael Svendsen Pedersen.
Han fortæller, at nogle tosprogede unge kan have brug for at lære at forstå, at et håndværksfag i Danmark er forskelligt fra, hvordan det for eksempel opleves i Tyrkiet.
anne.jensen@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad