Og alligevel påtænker vi at opføre stormoskeer financieret af regimer, hvor kristne absolut er i livsfare, og hvor ytringsfrihed er et fremmedord.
Vi burde gøre som i Norge - sige nej! Ellers bliver vi fremmede og forfulgte i eget land. Sådan er det jo allerede.

britt skrev:

Tja. Tænk på Irak. FØR det blev befriet af DK, UK, USA for Saddam Hussein levede de kristne nogenlunde uforstyrrede. I hvert fald i forhold til EFTER besættelsen, der ikke blot skulle af med Hussein men også tog parti imellem de forskellige grupper i landet.

Men tænk engang, det medførte en voldsom RADIKALISERING af befolkningen. Med noget der kunne ligne borgerkrig. Og nu blev også de kristne forfulgte. Altså efterfølgende krigsindsats med medvirken bl.a. af DK. Der døde anslået en million mennesker EKSTRA i årene efter Husseins exit. 4 millioner blev flygtninge (2 uden for landet, 2 indenfor).

At der kommer blæst tilbage efter store brande og eksplosioner er ikke ukendt fra naturvidenskaben. "Blowback"-effekter. Men at radikaliserede muslimer også skulle være et udløst produkt af vores egen nævenyttighed, synes at være komplet irrelevant. Ja, måske for de ellers i princippet medskyldige demokratiske danskere - de er jo gået med af egen fri vilje. Men der kan altså findes folk, der opfyldes af had og hævntørst, når de føler sig nedvurderede og uretfærdigt behandlet. Når man i et demokrati med ytringsfrihed tager del i statsmagten, så er man også medansvarlig i dens slyngelstreger og forårsagede ulykker.

Er denne synsvinkel komplet uforståelig?

Jørgen Christensen skrev:

Ja det er uforståeligt at Amerikanerne f.eks. skulle have alle arabere som fjender og overfalde dem på gaden, fordi nogle få hundrede mennesker blev slået ihjel ved et angreb i USA. Det er også uforståeligt hvis et lands befokning skulle overfalde tilfædige Egyptere fordi en bus fuld turister fik halsen skåret over i Egypten.
Hvis man som brit tænker at det er ok, så ender vi også i Europa med at leve med evig had og gengældelse.

Britt: Dit indlæg peger på at Danmark bør sige nej til fx stormoskeer. Jeg forstår, at man kan overmandes af frygt når man fx læser artiklen om frikirkepræsten, der er blevet truet og slået pga sit engagement. Men jeg tror, at man skal passe meget på med at tage (hurtige) beslutninger, der motiveres af frygt. I forhold til opførelse af stormoskeer mener jeg, at det netop ville være med til at modvirke ubehagelig radikalisering at "offentliggøre" moskeer, så muslimer ikke længere skal "gemme" sig i gamle fabriksbygninger osv. Når man siger nej(!) vil der altid være trodsreaktioner. Dette er måske én af årsagerne til, at den omtalte firkirkepræst blev udsat for disse ubehageligheder. Det er ofte set at mennesker bliver voldelige og opfører sig særdeles uhensigtsmæssigt, hvis de marginaliseres og ikke får/tager del i fællesskabet. Jeg må derfor på det kraftigste opponere mod dig og påpege, at et absolut NEJ i denne sammenhæng (i min optik) er noget af det farligste (og mindst næstekærlige) man overhovedet kan sige!

Simon Astrup skrev:

Du tror da vel ikke i ramme alvor, at en stormoske,
hvis "menighed" (eller hvad det hedder på islamisk) ikke lægger skjul på, at man dyrker rabiat islam (Ahlul Bait),
vil få en eneste af tilhængerne til at tage del i det danske fælleskab.

Næstekærlighed nævner du - det er altså i muslimsk sammenhæng et fremmedord. Og det er vel sagtens også årsagen til, at nogen vil mishandle en gammel mand, blot fordi han i sit eget land (der officelt hylder ytringsfriheden) kritiserer deres brutale lovreligion.

-----

I Norge er man heldigvis mere realistisk, når det gælder rabiat islam:

Den norske udenrigsminister Jonas Gahr Støre siger kort og godt: Vi vil ikke modtage økonomisk støtte fra Saudi-Arabien til at bygge moskeer i Norge.
Et land som Saudi-Arabien, hvor der ikke er religionsfrihed, kan ikke kræve bygning af moskeer i Europa ved at Saudierne finansierer byggeriet af moskeer, men samtidig forbyder kristendommen og forbyder bygning af kirker i Saudiabien og henretter enhver, som bliver kristen.

Det har de i henhold til norsk lov også ret til på grund af loven om støtte til trossamfund.
MEN forudsætningen er, at de norske myndigheder godkender støtten, og i det her tilfælde er godkendelsen langt væk.

De to nye moskeer, som påtænkes i København på Vibevej i Nordvestkvarteret og Njalsgade på Amager,
finansieres af henholdvis det iranske diktatur og det Saudiske diktatur,
der begge har dødsstraf for blive kristen eller forlade islam og forbyder bygning af kirker.

Flertallet i Københavns Borgerrepræsentation har et moralsk problem ved at støtte at disse moskeer for rabiat islam bygges.
De burde skamme sig over deres manglende moral og etik i denne sag.

erik skrev:

Britt og Erik - har I glemt at vi har religionsfrihed?

Det kan da godt være at de hos Ahlul Bait hylder Khomeni og Bin Laden men det er måske også i protest mod at de igen og igen får at vide at de ikke er gode nok og at de er kvindeundertrykkende o.s.v.

Man kan somme tider undre sig over, hvordan det kan være, at vi i den vestlige verden har bragt os i en situation, hvor vi aktivt medvirker til at afskaffe alle de friheder og den høje grad af kultur og menneskelighed vore forfædre har bragt store ofre for at tilvejebringe.

Den arabisk/muslimske kultur med dens tolerance af vold og terror er i pressem blevet fremstillet som en ædel kultur, der er undertrykt og forfulgt af os i den vestlige verden, der gerne modarbejder kvindeundertrykkelse, censur, drab på landsmænd og familiemedlemmer osv osv.

Indtil den muslimske religions repræsentanter aktivt, effektivt og uden tungetale går forrest i både den opdragelsesmæssige og den direkte, aktive bekæmpelse af disse umenneskelige forhold, er der ingen grund til at anerkende den som religion. Og det er ikke andre krav end vi har stillet til f.eks. den katolske kirke i forhold til (nogle af) dens repræsentanters misbrug af børne og unge.

Dansk presse leder tilsyneladende utørsteligt efter ting den kan markedsføre som ofre; kvinder, de socialistiske diktaturer, de palæstinensiske diktaturer og terrororganisationer, børn, kriminelle fra Østeuropa osv osv har været møllen igennem.

Nu, da mennesker i mellemøsten med stor personlig risiko kræver frihed, ville det være befriende, hvis vi danske ville kræve frihed til at indrette vore liv og vort land, som det nu engang passer os - uden at skulle indhente tilladelse fra en mullah eller frygte repressalier.

Religionsfrihed burde også indebære den enkelte og kollektivets ret til frihed for religiøs indblanding.

Kære Britt: Ja, jeg mener, det jeg skrev. Jeg tror ikke på assimilation, men på intergration. Jeg tror på, at det lader sig gøre for mennesker at intergrere en anden religiøs og kulturel orientering og praksis (end kristendommen) i et dansk samfund. Selvfølgelig kan og vil muslimer, der måtte vælge at komme i en evt. stormoske i København tage del i det danske samfund.
I min optik fejler vi som samfund, hvis vi insisterer på ensartethed. Selvfølgelig skal man, uanset hvilken orientering man har, respektere landets love og det falder altså også langt, langt de fleste af vore muslimske venner ganske naturligt. Man kommer vel selv på kant med grundlæggende demokratiske værdier, hvis man nægter (religøse) minoriters ret til at samles (i passende rammer)? Jeg forstår godt din bekymring i forhold til, hvor pengene kommer fra. Jeg synes dog nok, at du blander tingene (frygteligt) sammen, og jeg kan simpelthen ikke genkende, fra mødet med mine muslimske venner og bekendte, at kærlighed til næsten skulle være fremmedord for dem. Jeg tror, at dette lille ordsprog rummer meget sandt: "Der var engang en der sagde: Hvem er din fjende? Det er ham, hvis historie, du ikke har hørt" Mvh Simon