Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Katolsk konflikt på femte år til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Katolsk konflikt på femte år

Stridighederne mellem den katolske pastor Rypulak og hans menighed udspiller sig i Skt. Ansgar Kirke i Aabenraa. Ansgar kaldes Nordens apostel, fordi han kristnede danerne, og han har lagt navn til flere kirker. Her ses en statue af den berømmede missionær foran den katolske domkirke, Sankt Ansgars Kirke i København.

- Morten Germund/Scanpix.

Fakta

Milepæle i striden

30. april 2006: Jørn Arpe Munksgaard bliver menighedsrådsformand i Skt. Ansgar Kirkes...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Uenigheden i en katolsk kirke i Sønderjylland handler om økonomi, forvaltning af menighedsarbejdet og en længere strid om, hvorvidt de to resterende menighedsrådsmedlemmer overhovedet er et lovligt menighedsråd

I Aabenraas katolske Skt. Ansgar Kirke skinner solen ind gennem mosaikvinduerne. Kirkens grundsten blev lagt i 1930'erne. Senere er 1960'ernes demokratisering af den katolske kirke i forbindelse med Andet Vatikankoncil slået igennem med det fremskudte alter, hvor præsten gennem hele messen har front mod menigheden, som tidligere kun så hans ryg.

268 medlemmer er der i Skt. Ansgar Kirke, når børnene tælles med – og det gør de. Som mange andre danske katolske kirker er der mange nationaliteter samlet. I Aabenraa ikke mindst vietnamesere.

LÆS OGSÅ: Ansgar - Nordens apostel

Demokratiseringen er dog ifølge flere medlemmer af menigheden ikke slået igennem i forholdet mellem præst og menighedsråd.

Annonce
Det betyder, at flere har løst sognebånd til andre katolske menigheder, og at andre ikke længere betaler bidrag til den katolske kirke, men kommer der alligevel. En gruppe af tre tidligere menighedsrådsmedlemmer har i fem år forsøgt at komme af med kirkens præst, Piotr Rypulak, på grund af samarbejdsvanskeligheder. Ikke mindst om, hvem der bestemmer over Skt. Ansgar Kirkes penge.

Der er ingen tvivl om, at der er hud, hår og hjerteblod – og tro, selvfølgelig – involveret i den lille menighed. Men retningen er der ingen enighed om.

"Pastor Rypulak er en glimrende liturg og rigtig god til at holde messe. Hans dansk er det bedste, jeg nogensinde har hørt fra en polsk præst. Men han er fuldstændig umulig at samarbejde med," siger Jørn Arpe Munks- gaard, pensioneret gymnasielærer.

Efter menighedsrådsvalget i den katolske kirke den 30. april 2006 blev han menighedsrådsformand i Skt. Ansgar Kirkes menighedsråd.

Fornøjelsen blev kort og var ifølge Jørn Arpe Munksgaard ingen fornøjelse overhovedet.

Den 20. september forlod han og næstformanden menighedsrådet, kassereren var gået efter et andet ekstraordinært menighedsrådsmøde, hvor præsten havde udtrykt mistillid til ham.

I en efterfølgende redegørelse, underskrevet af de tre afgåede menighedsrådsmedlemmer, hedder det, at præstens opfattelse af et menighedsråd er, at det udelukkende skal tjene præsten, at kirken ikke er demokratisk, og at der heller ikke er demokrati i menighedsrådet.

Men kardinalpunktet var økonomien, og at præsten annullerede lovligt vedtagne forslag fra menighedsrådsmødet.

"Kassereren (navn) havde allerede længe inden det nye menighedsråds tiltræden ytret stærk utilfredshed med den måde, som økonomien blev forvaltet på. (?..) Det var for mig som nyvalgt menighedsrådsformand helt naturligt at bede om et klart overblik over rådets økonomi. Dette var imidlertid mere end vanskeligt, da der manglede bilag, der var hævet kontante penge i banken, og som udelukkende fremgik af kontoudtog ?. Kassereren fremførte, at det var meget vanskeligt at styre økonomien, da præsten gang på gang – og uden om kassereren – hævede penge i banken og betalte regninger?"

Opskriften på den lange konflikt bestod af uenighed om økonomien, forvaltningen af menighedsrådet og en længere disput om, hvorvidt de resterende to menighedsrådsmedlemmer, som de tre afgåede betragtede som præstens stikirenddrenge, overhovedet var et lovligt menighedsråd. Der skal ifølge vedtægterne mindst være tre foruden præsten.

Den katolske biskop, Czeslaw Kozon, var enig, omend det tog ni måneder, før et forvaltningsråd blev etableret. Dernæst opstod den fejl, at de to tilbageværende menighedsrådsmedlemmer blev indsat i forvaltningsrådet. Det erkendte Kozon, men mente, det nok gik an.

En uafhængig revisionsrapport frikender senere i 2006 pastor Piotr Rypulak for svig i forbindelse med bilagene, som alligevel dukker op – ifølge præsten fra den tidligere kasserer, hvilket denne nægter.

Rapporten er ikke uden anmærkninger. Kørselsbilagene er af en karakter, som gør, at de ikke udløser skattefrihed, nogle udgifter – blandt andet 19.000 kroner til musikanlæg til kirken – er bogført det forkerte år, og der bør etableres kontrol med kollektindsamlinger.

Revisionsrapporterne bider også mærke i flere vedtægter, blandt andet at sognepræsten og menighedsrådsformanden i fællesskab tegner menigheden i alle juridiske og økonomiske forhold.

Der er gået mange klageskrivelser til den katolske biskop i sagen. Men de tre menighedsrådsmedlemmer føler ikke, at biskoppen gør andet end at opfordre til samarbejde. Og den 21. marts 2007 skriver biskoppen til Jørn Arpe Munksgaard, at han ikke mener, det er en god idé, at Munksgaard insisterer på at offentliggøre alle de overtrædelser af vedtægterne, som han mener finder sted i Aabenraa. Det skulle offentliggøres i Katolsk Orientering. Kozon mener ikke, at forsoning fremmes ved at gå til pressen.

" ? Jeg begriber ikke, at vore katolikker ikke ser det uværdige i denne fremgangsmåde, der graver de allerede påbegyndte grøfter dybere og skader kirkens omdømme i offentligheden."

Munksgaard gik ikke til pressen. I forbindelse med retssagen mod den danske stat i gruppen Katolikker for lighed for trossamfund mente de andre medlemmer, at Munksgaard ville forvirre offentligheden, hvis han både kæmpede for religionslighed i Danmark og mod den katolske kirke.

Men det skaber vrede blandt de tre afgåede menighedsrådsmedlemmer, at præsten ved navns nævnelse kalder dem ballademagere og ødelæggere af menighed under en søndagsmesse.

I en mail til biskoppen lægger Munksgaard ikke skjul på, at der nu arbejdes for at komme af med præsten. Han skriver også, at en gruppe vietnamesere i menigheden vil gøre det samme.

Så er der ro indtil menighedsrådsvalget i marts 2010. Her stiller kun to op, og siden har de – den ene er en af dem, som ikke forlod menighedsrådet i 2006 – været opført som menighedsråd i Skt. Ansgar Kirke i Aabenraa. Det er altså ikke et gyldigt menighedsråd ifølge reglerne.

Biskop Czeslaw Kozon siger til Kristeligt Dagblad, at det er en sag, som han bare ikke har fået fulgt op på.

"Løsningen er jo, at hvis der ikke er tre medlemmer af et menighedsråd, så skal der nedsættes et forvaltningsråd. Det er bare ikke på plads endnu, og jeg mener heller ikke, at det behøver at skabe de store problemer."

I den katolske kirke i Silkeborg kender de godt pastor Piotr Rypulak. Her forlangte dele af menigheden i 2005 også præsten fyret på grund af samarbejdsproblemer. Blandt andet hedder det herfra, at præsten mente, at menighedsrådet alene skulle lave kaffen.

Biskop Kozon siger, at så vidt han husker, så bad præsten selv om at komme væk. Det samme siger Piotr Rypulak også i dag.

Kozon tilføjer:

"Præster fra udlandet er ikke altid vant til at arbejde med menighedsråd. For nogle kan det godt tage sin tid at samle erfaringer med danske traditioner. Men uafhængigt af dette vil der jo ofte være nogen i en menighed, som ikke bryder sig om præsten."

Piotr Rypulak mener, at det i dag fungerer fint med menigheden i Aabenraa.

"Det er rigtigt, at der kun er to menighedsrådsmedlemmer, men der var jo ikke flere, der stillede op. Sådan er det."

Der er også folk, som tidligere har været administrativt tilknyttet menigheden i Aabenraa, som mener, at de tre vrede menighedsrådsmedlemmer har en dårlig sag.

"Jeg har ingen problemer haft med præsten. De tre tidligere menighedsrådsmedlemmer er nogle kværulanter, som jeg aldrig ønsker at tale med igen," siger vedkommende, som så mange andre i denne artikel har forlangt anonymitet, da stemningen i Aabenraas katolske menighed til tider har været tæt på tumult, specielt mellem de vietnamesiske katolikker, som ikke er enige om præsten.

En kollega til Rypulak, som kender ham fra tidligere, er dog ikke i tvivl om, at han er problemet.

I år er der så åbnet en ny front. Jørn Arpe Munksgaards hustru, Birgit Mørck, er pastoralrepræsentant for de fire sønderjyske menigheder. Pastoralrådet er populært sagt den katolske biskops menighedsråd.

I den egenskab står hun for den store sogneundersøgelse, som skal kortlægge livet i menighederne i de fire menigheder i området.

Til det har Piotr Rypulak svaret:

"Tak for mailen. Jeg har ikke brug for din hjælp med at gøre Sogneundersøgelse 2011 i min menighed. Hvis andre har brug for det, må du gerne mødes med dem."

Birgit Mørck har klaget over svaret til biskoppen og mindet ham om, at han har opfordret præsterne til at samarbejde.

I svaret fra Kozon hedder det, at hun måske nok har overfortolket sin rolle.

"Jeg har ikke været klar over, at Piotr selv ville udfylde den," siger Kozon.

Birgit Mørck har indtastet oplysninger fra Piotr Rypulak om menighedens trivsel, men har ikke modtaget oplysninger om blandt andet sognets etniske sammensætning, antallet af medlemmer og lignende.

Jørn Munksgaard og Birgit Mørck løste sognebånd til den katolske kirke i Haderslev i 2007. Et hårdt skridt for hende, da hun både er døbt, firmet og viet i Aabenraa-kirken, ligesom hendes mor er begravet derfra.

Mindst to andre medlemmer opfordrer menighedens medlemmer til, ligesom de selv gør, ikke at give bidrag til kirken længere, før præsten er væk.

Og den tidligere kasserer har ikke sat sine ben i en katolsk kirke i fire år.

Men for ingen af dem er sagen afsluttet.

benteclausen@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4 | 5

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​