Thomas Halle |
1. juni 2011
Den meget kritiserede og sjældne kvindelige profet Vassula Rydén, hvis budskab om, at kirkerne skal omvende sig til atter forening, fortjener mere medvind, skriver formanden for foreningen Sandt Liv i Gud Thomas Halle
KRISTI himmelfartsdag gæster Vassula Rydén atter København. Der har været skrevet en del artikler gennem tiden om Vassula i Kristeligt Dagblad. På det sidste også en del negativt, der kalder på perspektivering.
TEMA: Vassula RydénSom formand for foreningen Sandt Liv i Gud ser jeg det som min pligt at tilvejebringe denne perspektivering og opdatere læserne om status omkring Vassulas kaldelse og forhold til kirkerne.
Tusinder af mennesker verden over er kommet til tro gennem læsningen af hendes budskaber. Budskaberne centrerer sig omkring omvendelse, om at erkende, at Gud er vores skaber og ophav, og at vi først finder hjem, når vi finder hjem til ham. Budskaberne omhandler det store trosfrafald, der har præget vor tid, men også løfter om en ny begyndelse.
LÆS OGSÅ: Vassula er en udfordring for de kirkelige autoriteterEt af de centrale emner, Vassula er blevet kendt for, er hendes budskab om, at kirkerne skal omvende sig til atter at blive forenet, sådan som Kristus selv havde ønsket: "... at de alle må være ét, ligesom som du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig." (Joh. 17, 21).
Vassula ønskede og forventede ikke at blive en kendt profetskikkelse. Da hun blev kaldet i 1985, levede hun og hendes familie et lykkeligt liv i Bangladesh, hvor hendes mand var udstationeret som FN-diplomat.
Hun fik at vide, at hendes budskab skulle nå ud til verdens ende og give næring til mange. Trods hendes skepsis over for disse forudsigelser, må man sige, at det er gået i opfyldelse.
VASSULA ER I DAG den kendteste nulevende, kristne profetskikkelse og har holdt over 800 møder verden over. Hendes budskaber, udgivet i 12 bind, er oversat til 45 sprog og er blevet bestsellere. Tog hun royalties for bøgerne, hvilket hun altid har afvist, var hun blevet millionær.
Vassula fik også tidligt at vide, at det at følge Kristus indebar at bære hans kors – indebar afvisning og foragt. I 1995 publicerede den katolske kirke en såkaldt notifikation med kritisk stillingtagen til Vassula, uden at Vassula var blevet hørt eller havde haft mulighed for at forsvare sig selv.
Skrivelsen var imidlertid ikke den katolske kirkes sidste ord. Mellem 2002 og 2004 fandt en officiel dialog sted mellem Vassula og den såkaldte Troslærekongregation, som kardinal Joseph Ratzinger (den nuværende pave Benedikt XVI) var formand for.
DIALOGEN INDLEDTES med, at en række teologer tilknyttet Troslærekongregationen læste hendes budskaber grundigt igennem for fejl og kættersk lære. Dernæst stillede man hende skriftligt fem spørgsmål, der svarede til kritikpunkterne i notifikationen. Klargørelserne mundede ud i en erklæring fra Troslærekongregationen til biskopper, der bekræftede, at Vassula havde tilvejebragt "nyttige klargøringer". Meddelelsen gjorde det også muligt for kardinal Ratzinger at modtage hende i audiens i november 2004.
I forhold til den ortodokse kirke, som Vassula selv tilhører, har man også i Kristeligt Dagblad kunnet læse om den meddelelse, der er publiceret af Patriarkatskontoret i Istanbul den 16. marts 2011.
Skrivelsen er af visse kommentatorer blevet tolket som en ekskommunikation, hvilket ikke er tilfældet.
Ligesom notifikationen fra den katolske kirke i 1995 ikke indebar nogen fordømmelse, er den ortodokse ekskommunikation ligeledes en formel proces, der indebærer forskellige trin, blandt andet også at den anklagede høres, og en sådan proces har ikke fundet sted. Men skrivelsen indebærer en klar afstand tagen fra hende og hendes budskab om kristen enhed.
Skrivelsen er jo naturligvis smertelig for de tusinder af både ortodokse, protestanter og katolikker, der er kommet til tro gennem læsningen af budskaberne og er vendt tilbage til de kirker, de oprindeligt tilhørte.
Men den er også forventelig, ikke mindst fordi kvindelige profetskikkelser som Vassula er så sjældne i den ortodokse tradition. Som forening for Sandt Liv i Gud kan vi kun håbe, at skrivelsen følges op af en seriøs dialog, ligesom det var tilfældet med dialogen mellem Vassula og den katolske kirkes Troslærekongregation.
Thomas Halle er formand for foreningen Sandt Liv i Gud
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad